Jeg hørte engang en sige, at hvis man skrev af et sted fra, så var det plagiat - men hvis man skrev af tre steder fra, så var det forskning! Og der er gran af sandhed, for ved at udvælge og sammenstille, så beriger man alle de oprindelige bidrag (og kommer herved med sig eget bidrag).
Jeg har prøvet at gøre mig den tanke til et mål for denne blog, og prøver derfor at få flere vinkler på en sag - og hvis jeg virkelig kun har en kilde, så i det mindste at supplere den godt med egne tanker. Men jeg vil gøre en undtagelse her, for jeg vil bare bringe et link til en blog-post om:
Jeg har jo både prøvet at tale om agile metoder og om fotografering på denne blog, for begge dele optager mig meget. Men at kombinere dem, som i ovenstående - det havde jeg ikke lige tænkt på - og derfor er den chance for god til at lade få fra sig.
Agilister in spe kan læse artiklen som en kort, og rimelig OK, beskrivelse af store dele af området; og måske inspiration til at lade være med at være for snævertsynet og ortodoks i udlægning af teksten - og fotonørder kan finde inspiration til at gøre tingene anderledes og grænsende til det dogme-lignende, uden dog at blive direkte dogmatiske.
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
onsdag den 3. september 2008
onsdag den 20. august 2008
Sommerens fugle
 Græsrandøje |
En par græsrandøjer var så venlige at lægge vejen forbi, og der er jo tale om en fredelig og godmodig sommerfugl. Efter sigende skulle det være en af Danmarks talrigeste sommerfugle - det kan godt være, at jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle kigge efter, for den var ny for mig.
Og så kom der en blåfugl på fransk visit. Det var godt nok en sky lille sag. Jeg fik kun et billede af den - på alle de andre billede nåede den lige at flyve. Jeg tror, at det dels var modlysblænden, som kom for tæt på, og dels så har jeg den mistænkt for at reagere på lukkerlyden -
 Blåfugl |
Kålsommerfugle er derimod gamle kendinge. De var meget talrige i år, og de fulgte endda med os på ferie på Sjælland! :-) Et eksemplar var så venligt at forvilde sig ind i vores stue, og valgte at sætte sig midt på et af de store stuevinduer. Det gav et ganske heldigt billede, hvis jeg selv skal sige det - havde jeg vidst det, så havde jeg nu nok lige pudset ruden først. Jeg håber ikke, at alt for mange bliver fornærmede over, at jeg lukkede den forsigtigt ud bagefter - det er vist mest et skadedyr.
Takvinger i diverse afskygninger var der myriader af - dog så jeg ingen admiraler i år, hvilket egentlig overraskede mig lidt. Men alt i alt har det været et udemærket sommerfugleår for mig - ikke mindst pga. den ligustersværmer, som jeg tidligere har skrevet om.
Kålsommerfugl |
mandag den 5. maj 2008
Reddet på målstregen
Medens vi stadig havde en vinter, som så ud til at være blevet væk, da skrev jeg et indlæg om, hvordan haven allerede så småt havde fået forårsfornemmelser under titlen Pæreskud. Dengang udtrykte jeg min bekymring for, om det nu gik godt, eller om vi ville få en ordentlig omgang nattefrost.
I bagklogskabens alt for klare lys så ved vi nu alle, at det til overmål var en bekymring, som gik i opfyldelse. Ovennævnte pæretræ blev godt og grundigt svitset, og min nye sommerfuglebusk så helt død ud. Jeg overvejede at blogge lidt om det, men fik ikke taget mig sammen - sikkert fordi at jeg godt kunne regne ud, at det bare ville blive en værre omgang klynk - og hvem gider høre på klager over ærligt og redeligt uheld?
Men nu har lyset og foråret alligevel sejret. Se bare her - mit pæretræ står og blomstrer, som det var en ren lyst - og det var jeg den sidste, som ville have troet...
Hvis man kigger godt efter, så kan man godt se, at nogle af kronbladene er lidt visne i kanten. Men det er virkeligt godt kommet igen - og det samme gælder min sommerfuglebusk.
Apropos vintervejr, så står det store kirsebærtræ lige nu og drysser hvide blade ud over alt og alle som kommer for nær - hvis ikke det var fordi, at temperaturen er ved at blive næsten sommerlig, så kunne det godt ligne sne.
Og da jeg var ude med kameraet, så tog jeg også lige et par billeder af blommetræet og æbletræet. Æbletræet var dengang, hvor jeg tog billederne, og det er trods alt kun et par dage siden, endnu ikke sprunget ud endnu - men det er det nu.
Hvis I vil se billeder i en bedre størrelse, så må I lige klikke på dem ... OK?
I bagklogskabens alt for klare lys så ved vi nu alle, at det til overmål var en bekymring, som gik i opfyldelse. Ovennævnte pæretræ blev godt og grundigt svitset, og min nye sommerfuglebusk så helt død ud. Jeg overvejede at blogge lidt om det, men fik ikke taget mig sammen - sikkert fordi at jeg godt kunne regne ud, at det bare ville blive en værre omgang klynk - og hvem gider høre på klager over ærligt og redeligt uheld?
Men nu har lyset og foråret alligevel sejret. Se bare her - mit pæretræ står og blomstrer, som det var en ren lyst - og det var jeg den sidste, som ville have troet...
 |
| Fra albummet Forår |
Hvis man kigger godt efter, så kan man godt se, at nogle af kronbladene er lidt visne i kanten. Men det er virkeligt godt kommet igen - og det samme gælder min sommerfuglebusk.
Apropos vintervejr, så står det store kirsebærtræ lige nu og drysser hvide blade ud over alt og alle som kommer for nær - hvis ikke det var fordi, at temperaturen er ved at blive næsten sommerlig, så kunne det godt ligne sne.Og da jeg var ude med kameraet, så tog jeg også lige et par billeder af blommetræet og æbletræet. Æbletræet var dengang, hvor jeg tog billederne, og det er trods alt kun et par dage siden, endnu ikke sprunget ud endnu - men det er det nu.
Hvis I vil se billeder i en bedre størrelse, så må I lige klikke på dem ... OK?
torsdag den 27. marts 2008
Det perfekte billede
Hvorfor har man ikke ens kamera med, når det perfekte motiv viser sig? Når månen står så lavt over horisonten i skumringen, at dens lette rødmen danner en perfekt kontrast til den sarte blånen af aftendisen. Eller når solopgangen maler et flammehav på morgenhimlen?
Sådan en oplevelse havde jeg den anden morgen. Og helt uventet, for selvom det havde været en smuk morgen, så gik jeg fortabt i mine egne tanker. Der var faldet sne om natten, og jeg nød bare roen og sneens stille knirken under mine fødder - og så pludselig kommer der en pige i den rødeste regnfrakke lige ud foran mig på den flotteste lyseblå cykel. Farverne passede perfekt til den omgivende sne - og mens hun cyklede væk, kunne jeg se adskillige gode motiver der aldrig nåede at blive til andet end flygtige minder...
Sådan en oplevelse havde jeg den anden morgen. Og helt uventet, for selvom det havde været en smuk morgen, så gik jeg fortabt i mine egne tanker. Der var faldet sne om natten, og jeg nød bare roen og sneens stille knirken under mine fødder - og så pludselig kommer der en pige i den rødeste regnfrakke lige ud foran mig på den flotteste lyseblå cykel. Farverne passede perfekt til den omgivende sne - og mens hun cyklede væk, kunne jeg se adskillige gode motiver der aldrig nåede at blive til andet end flygtige minder...
lørdag den 8. marts 2008
Pæreskud
PæreskudAt have en blog er vel et stykke selvpromovering, og lad mig derfor benytte denne lejlighed til at henvise til mit web-album. Det var jo et vidunderligt vejr i dag, og jeg fik lejligheden til at gå lidt rundt i haven, og tage et par billeder.
Alt er godt nok langt fremme, og jeg kan se, at vores have ikke engang er noget specielt - der er mange steder, hvor man er længere fremme. Jeg synes at det er flot, og det håber jeg også at I andre gør.
Selvom forårsblomsterne lige nu er i overflod - pånær lige erantis, som frosten tog den anden nat - og selvom at vi sådan selv stadig går og venter på liljer og tulipaner, så er der kommet meget gang i det. Der som nok glæder mig mest, at man allerede nu kan se knopper på frugttræer og kan se f.eks. rabarberen skyde. Ja, selv den ene af mine sommerfuglebuske er begyndt at sætte nye blade.
RabarberMan kan godt blive helt nervøs. Det klarer nok en let omgang nattefrost - men selvom foråret godt nok er begyndt i følge kalenderen, så kan vi stadig nå at få en ordentlig omgang kulde. Og sker det, så lad os i det mindste håbe, at der kommer godt med sne med - ellers kan det godt blive lidt af en massakre.
Et lille hint - man kan lægge kommentarer både her, og til de enkelte billeder i albummet. Og det behøver ikke altsammen være ros - hvis man kritiserer, så er der stor chance for, at man får ret (og motiverer mig til at prøve lidt mere næste gang).
tirsdag den 29. januar 2008
Nikon perspektivkontrol linse
Det er for længe siden, at jeg har eksponeret(!) den side af mig, som gode venner kalder "fotonørden", så hermed lidt om, hvad jeg fandt på nettet i dag. En ny linse fra Nikon til perspektivkontrol: PC-E Nikkor 24mm f/3.5D ED (og her er pressemeddelelsen).
Nu er der sikkert mange af jer, som tænker "og hva' så?", og det er også helt i orden. Tak for at I kiggede forbi, og kom snart igen.
For dem som stadig hænger på, kan jeg så lige sige, at linsen sandsynligvis kommer til at koste et femcifret antal kroner i Danmark. Nå, der røg endnu flere...
Ja, ja, da. Men til gengæld, så har den manuelt fokus og - på de fleste kameraer - manuel blændeindstilling. Hallo, er der stadig nogen tilbage?
De er jer, som stadig hænger på, kan man vist opdele i to grupper: Dem som ved, hvad en perspektivkontrol linse er for noget, og dem som ikke rigtig har en fornemmelse.
Til de første vil jeg sige, at grunden til at jeg synes at det her er stort, er at denne linse (og rygtet vil vide at der kommer flere) udfylder et efter min mening stort hul i Nikons linseprogram - det har i lang tid været sådan at Canon havde en, mens Nikon savnede den. Og så må I iøvrigt godt stoppe læsningen her, for nu vil jeg blamere mig med et forsøg på nogle pseudovidenskabelige bortforklaringer.
Hvad er så ideen i en perspektivkontrollinse (eller en såkaldt tilt-shift-linse?). Jo, lad os starte med normaltilfældet:
Og det er jo dejligt, når man bliver præsenteret for så symmetriske motiver. Men hvad sker der, når man møder noget, som ikke er symmetrisk, f.eks. fordi at man vil tage et billede af et højt træ eller et stort hus. Jo, men tipper da bare kameraet:
Og så sker det, som næsten altid er tilfældet, nemlig at motivet også "tipper" på afbildningsplanet. Lodrette linier, som i virkeligheden er parallelle vil i afbildningen få "perspektiv", dvs. at det langtfra vil forekomme nærmere hinanden i afbildningen end det der er tæt på. Hvis man overdriver det, så kan man få ganske dramatiske billeder ud af det (tip: prøv ikke med svigermor!), men hvor det kun er en smule, der kan det være ganske forstyrrende.
Løsningen er, at i stedet for tippe kamera (linse + afbildningplanet), så holder man afbildningsplanet parallelt med det man vil afbilde, og forskubber i stedet linsen.
Tilsvarende så kan man ved at "tilte" linsen i forhold til afbildningsplanet opnå at fokus også "tilter", så en del af afbildningsplanet fokuserer tæt på, og den anden del fokuserer længere væk.
Disse effekter er kendte for folk, som er vant til at fotografere med bælgkameraer - det er ikke mindst pga. den store fleksibilitet en bælg giver en, at det er interessant (småformatkameraer bruger dog næsten udelukkende bælg til makroarbejde). Men prisen for fleksibiliteten er, at det ender med at blive "pille-nusse" arbejde, og derfor er linser af denne type til folk, som er villige til at stå og skrue og justere på alle parametre for at få det helt rigtige billede. Det er sikkert ikke mindst derfor, at autofokus og andre former for automatisk er blevet fravalgt i denne linse.
Der er ingen tvivl om, at for specialister, så er dette en stor og velkommen nyhed. Vi andre må nøjes med at synes at det er snedigt, og så i øvrigt drømme om den store lottogevinst.
Nu er der sikkert mange af jer, som tænker "og hva' så?", og det er også helt i orden. Tak for at I kiggede forbi, og kom snart igen.
For dem som stadig hænger på, kan jeg så lige sige, at linsen sandsynligvis kommer til at koste et femcifret antal kroner i Danmark. Nå, der røg endnu flere...
Ja, ja, da. Men til gengæld, så har den manuelt fokus og - på de fleste kameraer - manuel blændeindstilling. Hallo, er der stadig nogen tilbage?
De er jer, som stadig hænger på, kan man vist opdele i to grupper: Dem som ved, hvad en perspektivkontrol linse er for noget, og dem som ikke rigtig har en fornemmelse.
Til de første vil jeg sige, at grunden til at jeg synes at det her er stort, er at denne linse (og rygtet vil vide at der kommer flere) udfylder et efter min mening stort hul i Nikons linseprogram - det har i lang tid været sådan at Canon havde en, mens Nikon savnede den. Og så må I iøvrigt godt stoppe læsningen her, for nu vil jeg blamere mig med et forsøg på nogle pseudovidenskabelige bortforklaringer.
Hvad er så ideen i en perspektivkontrollinse (eller en såkaldt tilt-shift-linse?). Jo, lad os starte med normaltilfældet:
Og det er jo dejligt, når man bliver præsenteret for så symmetriske motiver. Men hvad sker der, når man møder noget, som ikke er symmetrisk, f.eks. fordi at man vil tage et billede af et højt træ eller et stort hus. Jo, men tipper da bare kameraet:
Og så sker det, som næsten altid er tilfældet, nemlig at motivet også "tipper" på afbildningsplanet. Lodrette linier, som i virkeligheden er parallelle vil i afbildningen få "perspektiv", dvs. at det langtfra vil forekomme nærmere hinanden i afbildningen end det der er tæt på. Hvis man overdriver det, så kan man få ganske dramatiske billeder ud af det (tip: prøv ikke med svigermor!), men hvor det kun er en smule, der kan det være ganske forstyrrende.
Løsningen er, at i stedet for tippe kamera (linse + afbildningplanet), så holder man afbildningsplanet parallelt med det man vil afbilde, og forskubber i stedet linsen.
Tilsvarende så kan man ved at "tilte" linsen i forhold til afbildningsplanet opnå at fokus også "tilter", så en del af afbildningsplanet fokuserer tæt på, og den anden del fokuserer længere væk.
Disse effekter er kendte for folk, som er vant til at fotografere med bælgkameraer - det er ikke mindst pga. den store fleksibilitet en bælg giver en, at det er interessant (småformatkameraer bruger dog næsten udelukkende bælg til makroarbejde). Men prisen for fleksibiliteten er, at det ender med at blive "pille-nusse" arbejde, og derfor er linser af denne type til folk, som er villige til at stå og skrue og justere på alle parametre for at få det helt rigtige billede. Det er sikkert ikke mindst derfor, at autofokus og andre former for automatisk er blevet fravalgt i denne linse.
Der er ingen tvivl om, at for specialister, så er dette en stor og velkommen nyhed. Vi andre må nøjes med at synes at det er snedigt, og så i øvrigt drømme om den store lottogevinst.
fredag den 23. november 2007
Godt efterår
Jeg synes, at vi har haft et rigtigt flot efterår i år. Og jeg er ikke helt alene med den betragtning, for jeg har ladet mig fortælle, at fraværet af rigtige efterårsstorme faktisk lod os beholde efterårsløvet længere end sædvanligt.
Efteråret er for mig den tid af året, hvor jeg får taget flest billeder for billederne egen skyld. Der er simpelthen så meget flot at vise frem og samtidig så har jeg tiden.
Vinteren er nok trods alt for mørk og kold, foråret for kort og sommeren for travl (om sommeren bliver taget rigtig mange billeder, men det er mest turistbilleder, og de er mest interessant for dem, som også har minderne).
Derfor er vist meget naturligt, at det eneste sæsonprægede album, som jeg har fået lavet, netop er et album om efteråret (følg linket "Autumn" ovenfor). Jeg håber at jeg har formået at formidle bare en smule af efterårets stemning.
 |
| Fra Autumn |
Efteråret er for mig den tid af året, hvor jeg får taget flest billeder for billederne egen skyld. Der er simpelthen så meget flot at vise frem og samtidig så har jeg tiden.
Vinteren er nok trods alt for mørk og kold, foråret for kort og sommeren for travl (om sommeren bliver taget rigtig mange billeder, men det er mest turistbilleder, og de er mest interessant for dem, som også har minderne).
Derfor er vist meget naturligt, at det eneste sæsonprægede album, som jeg har fået lavet, netop er et album om efteråret (følg linket "Autumn" ovenfor). Jeg håber at jeg har formået at formidle bare en smule af efterårets stemning.
søndag den 28. oktober 2007
Nikon vinder...!
Nå, fotonørd, der fik jeg nok din opmærksomhed, hva'r? For udenforstående kan jeg så afsløre, at der er en rivalisering i fotokredse imellem de i dag de facto to største leverandører, Nikon og Canon, som ofte i fanskaren svinger sig op (eller måske rettere, ned...) på et niveau svarende til det, som findes imellem nabolandes fodboldslandshold. Jeg har det lidt på samme måde med de to ting - jeg har godt nok valgt side (Nikon hhv. Danmark), men jeg har svært ved at se, hvad der at hidse sig sådan op over. Men nok om fodbold for denne gang.
Jeg bliver af og til spurgt af folk, hvilket kamera som jeg vil anbefale dem at vælge. Havde jeg været fanatisk, så ville jeg have lydt som en salgsbrochure for "mit" kameramærke, men jeg plejer faktisk at anbefale folk at vælge en levendør, som man kan tro på vil noget på det marked (vælger man blandt de store bliver man ikke snydt), og for digitale spejlrefleks (DSLR) kameraer plejer jeg at sige, at man skal være opmærksom på, at man ikke bare køber et kamerahus, men derimod et helt system med linser og tilbehør, hvor huset nok bliver den mindste del. Det sidste råd er, at prøve at holde de forskellige kameraer - det er vigtigt at man føler, at det ligger godt i hånden, og det er i høj grad et spørgsmål om smag og behag.
Når det så er sagt, så vil jeg selvfølgelig gerne, at det går "mit" kameramærke godt, for dels betyder det, at der alt andet lige bliver mere overskud til nyudvikling, og - lad os bare indrømme det - det er bekræfter mig i, at jeg har taget en rigtig beslutning, at se andre tage den samme...
Og der nogle tegn på, at Nikon har medvind for tiden. Overskriften hentyder ikke til at krigen er afgjort, og end ikke, at et slag har fundet sin afslutning. Men der har været nogle træfninger, som er faldet ud til Nikons fordel. På tide, vil nogen mene, for Nikon har uomtvisteligt sovet i timen, og ladet Canon løbe med det prestigefyldte marked for presse-, og ikke mindst, sportsfotograferne. Hvis man kigger på pressefotograferne ved et sportarrangement, så har de næsten alle de for Canon så karakteristiske hvide linser.
Hvad er der så, at jeg baserer min optimisme på? Tjo, f.eks. denne undersøgelse af tilfredshed blandt DSLR købere, hvor Nikon får en rigtig flot placering. Personligt går jeg og kigger kameraer, når jeg kommer rundt omkring, og efter i nogen år at have været stort set alene med mit Nikon D70 i en skov af EOS'ere, så var der i år i Legoland en tilsyneladende overvægt af Nikons blandt de DSLR'er, som jeg fik øje på (og iøvrigt var der langt flere DSLR'er end der plejer at være).
Det andet punkt er introduktionen af Nikons high-end model D3 - Canon kom godt nok en anelse før med deres nye topmodel, men det var Nikon som løb med opmærksomheden, for det ser ud til, at Nikon har fintet Canon til at fortsætte ligeud i megapixel-ræset, mens Nikon tog bolden ved at sætte kvalitet over kvantitet.
Den nye Nikon har nogenlunde den samme opløsning som hidtil, men sensoren var langt mere lysfølsom (ja, for os som har taget turen med fra filmdagene, nærmest urealistisk følsom), og samtidig yderst støjsvag. Normalt er det sådan, at større følsomhed resultaterede i højere støj, og desværre hurtigt så meget, at resultatet i praksis var ubrugeligt. De eneste udveje har været hhv. kunstbelysning (som i parantes bemærket ikke lige går af mode, for hvis man kan kontrollere den faktor, så indebærer det bestemt store fordele), eller hvis det var umuligt, store, tunge og hundedyre linser. Et eksempel på, hvad man nu kan opnå, kan ses i denne samling sportfotos med Nikon D3. Dertil kommer, at det selvfølgelig stadig er muligt at få den bedste af begge verdener ved at sætte de førnævnte store, tunge og hundedyre linser foran... Som for næsten at føje spot til skade, så vil et støjfyldt billede komprimere dårligere end et støjfattigt - så Canon står med større billeder pga. den højere opløsning, som oveni ikke kan komprimeres så meget, pga. den højere støj.
D3'eren, som jo er tiltænkt professionel brug, er udstyret med en fullframe sensor, hvor det tilsvarende D300 til forbrugersegmentet "kun" har en noget mindre sensor i DX-format. Der kan selvfølgelig ikke realiseres lige så fine resultater på en fysisk mindre sensor, men til sammenligning er her en række sportfotos med Nikon D300. Det er nu ikke så ringe endda.
Det andet punkt, som Nikon har valgt at prioritere, er image preview. Dels er det på kameraet monterede LCD display nu i væsentlig højere opløsning - hvor det førhen reelt kun kunne anvendes til at vurdere komposition, så kan det nu reelt bruges til at vurdere skarpheden. Samtidigt er der en HDMI udgang på kameraet - og det betyder at det nu også er en reel option, at koble kameraet direkte til en monitor. Kun med HDMI er kvaliteten tilstrækkelig god.
Med ovenstående argumenter, så synes jeg faktisk ikke, at det er urimeligt at sige, at Nikon fintede Canon denne gang. Spændende at se, hvad svaret fra Canon bliver - og om sportsfotografernes linser nu igen skal til at være sorte...
Jeg bliver af og til spurgt af folk, hvilket kamera som jeg vil anbefale dem at vælge. Havde jeg været fanatisk, så ville jeg have lydt som en salgsbrochure for "mit" kameramærke, men jeg plejer faktisk at anbefale folk at vælge en levendør, som man kan tro på vil noget på det marked (vælger man blandt de store bliver man ikke snydt), og for digitale spejlrefleks (DSLR) kameraer plejer jeg at sige, at man skal være opmærksom på, at man ikke bare køber et kamerahus, men derimod et helt system med linser og tilbehør, hvor huset nok bliver den mindste del. Det sidste råd er, at prøve at holde de forskellige kameraer - det er vigtigt at man føler, at det ligger godt i hånden, og det er i høj grad et spørgsmål om smag og behag.
Når det så er sagt, så vil jeg selvfølgelig gerne, at det går "mit" kameramærke godt, for dels betyder det, at der alt andet lige bliver mere overskud til nyudvikling, og - lad os bare indrømme det - det er bekræfter mig i, at jeg har taget en rigtig beslutning, at se andre tage den samme...
Og der nogle tegn på, at Nikon har medvind for tiden. Overskriften hentyder ikke til at krigen er afgjort, og end ikke, at et slag har fundet sin afslutning. Men der har været nogle træfninger, som er faldet ud til Nikons fordel. På tide, vil nogen mene, for Nikon har uomtvisteligt sovet i timen, og ladet Canon løbe med det prestigefyldte marked for presse-, og ikke mindst, sportsfotograferne. Hvis man kigger på pressefotograferne ved et sportarrangement, så har de næsten alle de for Canon så karakteristiske hvide linser.
Hvad er der så, at jeg baserer min optimisme på? Tjo, f.eks. denne undersøgelse af tilfredshed blandt DSLR købere, hvor Nikon får en rigtig flot placering. Personligt går jeg og kigger kameraer, når jeg kommer rundt omkring, og efter i nogen år at have været stort set alene med mit Nikon D70 i en skov af EOS'ere, så var der i år i Legoland en tilsyneladende overvægt af Nikons blandt de DSLR'er, som jeg fik øje på (og iøvrigt var der langt flere DSLR'er end der plejer at være).
Det andet punkt er introduktionen af Nikons high-end model D3 - Canon kom godt nok en anelse før med deres nye topmodel, men det var Nikon som løb med opmærksomheden, for det ser ud til, at Nikon har fintet Canon til at fortsætte ligeud i megapixel-ræset, mens Nikon tog bolden ved at sætte kvalitet over kvantitet.
Den nye Nikon har nogenlunde den samme opløsning som hidtil, men sensoren var langt mere lysfølsom (ja, for os som har taget turen med fra filmdagene, nærmest urealistisk følsom), og samtidig yderst støjsvag. Normalt er det sådan, at større følsomhed resultaterede i højere støj, og desværre hurtigt så meget, at resultatet i praksis var ubrugeligt. De eneste udveje har været hhv. kunstbelysning (som i parantes bemærket ikke lige går af mode, for hvis man kan kontrollere den faktor, så indebærer det bestemt store fordele), eller hvis det var umuligt, store, tunge og hundedyre linser. Et eksempel på, hvad man nu kan opnå, kan ses i denne samling sportfotos med Nikon D3. Dertil kommer, at det selvfølgelig stadig er muligt at få den bedste af begge verdener ved at sætte de førnævnte store, tunge og hundedyre linser foran... Som for næsten at føje spot til skade, så vil et støjfyldt billede komprimere dårligere end et støjfattigt - så Canon står med større billeder pga. den højere opløsning, som oveni ikke kan komprimeres så meget, pga. den højere støj.
D3'eren, som jo er tiltænkt professionel brug, er udstyret med en fullframe sensor, hvor det tilsvarende D300 til forbrugersegmentet "kun" har en noget mindre sensor i DX-format. Der kan selvfølgelig ikke realiseres lige så fine resultater på en fysisk mindre sensor, men til sammenligning er her en række sportfotos med Nikon D300. Det er nu ikke så ringe endda.
Det andet punkt, som Nikon har valgt at prioritere, er image preview. Dels er det på kameraet monterede LCD display nu i væsentlig højere opløsning - hvor det førhen reelt kun kunne anvendes til at vurdere komposition, så kan det nu reelt bruges til at vurdere skarpheden. Samtidigt er der en HDMI udgang på kameraet - og det betyder at det nu også er en reel option, at koble kameraet direkte til en monitor. Kun med HDMI er kvaliteten tilstrækkelig god.
Med ovenstående argumenter, så synes jeg faktisk ikke, at det er urimeligt at sige, at Nikon fintede Canon denne gang. Spændende at se, hvad svaret fra Canon bliver - og om sportsfotografernes linser nu igen skal til at være sorte...
onsdag den 24. oktober 2007
Valg af ny linse?
En arbejdskammerat spurgte mig i dag et godt spørgsmål: "Hvordan vælger du en ny linse?". Jeg havde lyst til at svare noget i retning af "med besvær" eller "velovervejet", men et høfligt spørgsmål fortjener et høfligt svar...
Den ene del af at vælge en ny linse, er at finde ud af, hvilket behov man har? Er det indendørs sport eller sommerlandskaber? Er det fester eller rejser? Eller er det f.eks. dyr eller mennesker (og hvis der er dyr, er det så myrer, fugle eller elefanter)? Nok det allervigtigste spørgsmål at stille sig sig, men også det, som jeg elegant vil springe over her, for det er i bund og grund et personligt spørgsmål.
Når man er klar over sit behov, så kan man gå igang med at samle information om de forskellige linser i den kategori, som man er interesseret i. Her bruger jeg faktisk lang tid (ikke mindst fordi, at jeg også lige skal nå at spare "lidt" penge op undervejs...) med at lytte til diskussioner på diverse diskussionfora. Specielt følger jeg dpreview's Nikon SLR Lens Talk Forum (jeg har et Nikon D70, så jeg er naturligvis mest interesseret i linser til Nikon's kameraer). Der er tæt trafik i forummet, og der er væsentligt mere snot end der er skæg, men med lidt strategisk skimning af overskrifter, så kan man faktisk finde overraskende mange interessante tråde.
Her kigger jeg til dels efter kommentarer til den linse, som jeg har i tankerne. Kommentarerne deler sig dels i den temmeligt unyttige "den har jeg og den er god" og "den har jeg, og jeg vil hellere have en anden" kategori og så i den langt mere interessante kategori, hvor folk prøver at perspektivere linsen i forhold til dens nærmeste alternativer - det være sig dels i forhold til nærvedliggende linser i sortimentet (hvad er f.eks. forskellen på en Nikon 80-200mm og Nikon 70-300mm telezoom - og hvad der forskellen på en 70-300mm G, EF og VR?), men også i forhold til andre fabrikater, som f.eks. Sigma, Tamron eller Tokina). Samtidig kan man være så heldig, at folk diskuterer, hvad den er velegnet til, og hvor den halter.
Men jeg kigger også efter kommentarer vedr. det behov, som jeg har besluttet mig for er vigtigt (husk første trin var finde ud af behovet, for vi vælger jo linsen ud fra behovet - og ikke omvendt, vel?). Man starter måske med en ide om, at man gerne vil fotografere fugle - diskussionerne kan så hjælpe en med at forstå, at der er stor forskel på de behov man har, hvis man skal fotografere et par tamme svaner (her er det vigtigste nok at have brød i lommen!), og så de behov, som man får, hvis man vil fotografere vilde fugle (f.eks. er vores småfugle i de danske haver faktisk ganske små, og kræver væsentligt mere end man måske først havde forestillet sig).
Pointen er undgå at låse sig alt for fast på en enkelt mulighed for tidligt, for der er ofte for og imod for alle linser (om ikke andet, så fordi nogle er væsentligt dyrere end andre...) - og måske er der alternativer, såsom nærlinser eller telekonvertere.
Når jeg har fået mig en rimelig ide om, hvad der kunne være interessant, så er mit næste trin at grave mig ned i specifikke anmeldelser af den eller de linser, som jeg har fået kig på. Her bruger jeg hovedsageligt SLRGear (det er vist et subsite til Imaging Resource). SLRGear har ikke alle linser, men de har rigtigt mange - og mit indtryk er, at de er ganske grundige. Man skal lige huske at skelne imellem, hvad der er egentlige test, og hvad som i første omgang er afskrift af tekniske specifikationer + nogle brugerkommentarer.
Et andet site, som jeg også bruger flittigt til at vurdere linser er Bjørn Rørslett's Naturfotograf.com. Han fremtræder meget kompetent, og han har sine meningers mod - ikke alene får man de mere objektive fakta, man får også hans uforbeholdne personlige mening.
Da jeg skulle finde adresserne til de forskellige sites i denne blogpost, så faldt jeg faktisk over et mere, som jeg ikke kendte, nemlig PhotoZone - og det ser da også meget lovende ud. Kom ikke og sig, at ikke man kan blive klog af at blogge.
Ofte bliver sidste trin i min proces, at jeg undersøger prisen på linsen - og så er vi tit tilbage ved trin 1, men nu med et reduceret ambitionsniveau...!
Den ene del af at vælge en ny linse, er at finde ud af, hvilket behov man har? Er det indendørs sport eller sommerlandskaber? Er det fester eller rejser? Eller er det f.eks. dyr eller mennesker (og hvis der er dyr, er det så myrer, fugle eller elefanter)? Nok det allervigtigste spørgsmål at stille sig sig, men også det, som jeg elegant vil springe over her, for det er i bund og grund et personligt spørgsmål.
Når man er klar over sit behov, så kan man gå igang med at samle information om de forskellige linser i den kategori, som man er interesseret i. Her bruger jeg faktisk lang tid (ikke mindst fordi, at jeg også lige skal nå at spare "lidt" penge op undervejs...) med at lytte til diskussioner på diverse diskussionfora. Specielt følger jeg dpreview's Nikon SLR Lens Talk Forum (jeg har et Nikon D70, så jeg er naturligvis mest interesseret i linser til Nikon's kameraer). Der er tæt trafik i forummet, og der er væsentligt mere snot end der er skæg, men med lidt strategisk skimning af overskrifter, så kan man faktisk finde overraskende mange interessante tråde.
Her kigger jeg til dels efter kommentarer til den linse, som jeg har i tankerne. Kommentarerne deler sig dels i den temmeligt unyttige "den har jeg og den er god" og "den har jeg, og jeg vil hellere have en anden" kategori og så i den langt mere interessante kategori, hvor folk prøver at perspektivere linsen i forhold til dens nærmeste alternativer - det være sig dels i forhold til nærvedliggende linser i sortimentet (hvad er f.eks. forskellen på en Nikon 80-200mm og Nikon 70-300mm telezoom - og hvad der forskellen på en 70-300mm G, EF og VR?), men også i forhold til andre fabrikater, som f.eks. Sigma, Tamron eller Tokina). Samtidig kan man være så heldig, at folk diskuterer, hvad den er velegnet til, og hvor den halter.
Men jeg kigger også efter kommentarer vedr. det behov, som jeg har besluttet mig for er vigtigt (husk første trin var finde ud af behovet, for vi vælger jo linsen ud fra behovet - og ikke omvendt, vel?). Man starter måske med en ide om, at man gerne vil fotografere fugle - diskussionerne kan så hjælpe en med at forstå, at der er stor forskel på de behov man har, hvis man skal fotografere et par tamme svaner (her er det vigtigste nok at have brød i lommen!), og så de behov, som man får, hvis man vil fotografere vilde fugle (f.eks. er vores småfugle i de danske haver faktisk ganske små, og kræver væsentligt mere end man måske først havde forestillet sig).
Pointen er undgå at låse sig alt for fast på en enkelt mulighed for tidligt, for der er ofte for og imod for alle linser (om ikke andet, så fordi nogle er væsentligt dyrere end andre...) - og måske er der alternativer, såsom nærlinser eller telekonvertere.
Når jeg har fået mig en rimelig ide om, hvad der kunne være interessant, så er mit næste trin at grave mig ned i specifikke anmeldelser af den eller de linser, som jeg har fået kig på. Her bruger jeg hovedsageligt SLRGear (det er vist et subsite til Imaging Resource). SLRGear har ikke alle linser, men de har rigtigt mange - og mit indtryk er, at de er ganske grundige. Man skal lige huske at skelne imellem, hvad der er egentlige test, og hvad som i første omgang er afskrift af tekniske specifikationer + nogle brugerkommentarer.
Et andet site, som jeg også bruger flittigt til at vurdere linser er Bjørn Rørslett's Naturfotograf.com. Han fremtræder meget kompetent, og han har sine meningers mod - ikke alene får man de mere objektive fakta, man får også hans uforbeholdne personlige mening.
Da jeg skulle finde adresserne til de forskellige sites i denne blogpost, så faldt jeg faktisk over et mere, som jeg ikke kendte, nemlig PhotoZone - og det ser da også meget lovende ud. Kom ikke og sig, at ikke man kan blive klog af at blogge.
Ofte bliver sidste trin i min proces, at jeg undersøger prisen på linsen - og så er vi tit tilbage ved trin 1, men nu med et reduceret ambitionsniveau...!
mandag den 8. oktober 2007
Brændviddeforkortning ved intern fokus
Hvis du er fotonørd, så kender du helt sikkert brændvidden på alle dine linser. Men vidste du, at brændvidden på dine linser måske kun gælder ved fokusering på uendeligt?
Det gjorde jeg faktisk ikke, men den er god nok. Der er en formel for optik, som siger, at man kan fokusere tættere på ved enten at øge afstanden imellem filmplanen og linsen - eller ved at reducerer brændvidden (det første holder indtil en afstand på 4 x brændvidden, idet afstanden imellem linsen og filmplanet herefter vil forøges mere end afstanden imellem linsen og det som skal i fokus - i dette punkt danner man i øvrigt en projektion i 1:1 forstørrelse).
Hvis man har en linse med intern fokus, betyder det, at frontelementet ikke ændrer placering i forhold til filmplanet (linsen har altid samme længde). Men det betyder på den anden side, at linsen for at kunne fokusere, må reducere brændvidden.
I Nikons "bogstavskode" hedder linser med intern fokus noget med IF, og hvis man tager en linse som f.eks. AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED, så realiserer den en 1:1 forstørrelse på ca. 31 cm afstand. En 105mm linse burde have en 1:1 forstørrelse på 42 cm afstand, og vi kan derfor udlede at brændvidden på den afstand er reduceret til ca. 78mm.
Brændvidde reduktionen er med andre ord prisen for at have intern fokus.
Der er flere udemærkede kilder, men den jeg fandt mest nyttig, var Ricardo Pollini's Introduction to close-up photography.
Det gjorde jeg faktisk ikke, men den er god nok. Der er en formel for optik, som siger, at man kan fokusere tættere på ved enten at øge afstanden imellem filmplanen og linsen - eller ved at reducerer brændvidden (det første holder indtil en afstand på 4 x brændvidden, idet afstanden imellem linsen og filmplanet herefter vil forøges mere end afstanden imellem linsen og det som skal i fokus - i dette punkt danner man i øvrigt en projektion i 1:1 forstørrelse).
Hvis man har en linse med intern fokus, betyder det, at frontelementet ikke ændrer placering i forhold til filmplanet (linsen har altid samme længde). Men det betyder på den anden side, at linsen for at kunne fokusere, må reducere brændvidden.
I Nikons "bogstavskode" hedder linser med intern fokus noget med IF, og hvis man tager en linse som f.eks. AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED, så realiserer den en 1:1 forstørrelse på ca. 31 cm afstand. En 105mm linse burde have en 1:1 forstørrelse på 42 cm afstand, og vi kan derfor udlede at brændvidden på den afstand er reduceret til ca. 78mm.
Brændvidde reduktionen er med andre ord prisen for at have intern fokus.
Der er flere udemærkede kilder, men den jeg fandt mest nyttig, var Ricardo Pollini's Introduction to close-up photography.
søndag den 7. oktober 2007
Alternativ demosaic proces
I den uendelige og nærmest religiøse diskussion for og imod at skyde sine billeder i RAW (sensornært format) eller i f.eks. JPEG (slutanvendelsesnært format), har et af argumenterne for RAW altid været, at hvis der nu kommer en ny og bedre teknik på markedet til fortolkning af sensoroutput, så vil kun allerede eksistererende billeder i RAW format kunne drage nytte af det.
Fascinerede tanke - at tage ens gamle billeder frem og gøre dem (teknisk set) endnu bedre.
Det eneste problem for det argument har bare været, at der ikke rigtigt har været nogen alternative processer til fortolkning af sensoroutputtet (den såkaldte demosaic proces) - dvs. ikke før nu.
Fascinerede tanke - at tage ens gamle billeder frem og gøre dem (teknisk set) endnu bedre.
Det eneste problem for det argument har bare været, at der ikke rigtigt har været nogen alternative processer til fortolkning af sensoroutputtet (den såkaldte demosaic proces) - dvs. ikke før nu.
lørdag den 6. oktober 2007
Edderkop
Jeg havde mit kamera med i haven i dag, og her er hvad jeg fandt.
Specielt køn kan man vel ikke ligefrem kalde den, men alligevel lidt fascinerede. I hvertfald når den ikke kravler rundt i nakken på en...
Specielt køn kan man vel ikke ligefrem kalde den, men alligevel lidt fascinerede. I hvertfald når den ikke kravler rundt i nakken på en...
mandag den 1. oktober 2007
Seam carving del II
Jeg skrev tidligere om teknikken til at skalere billeder, som hed Seam Carving. Det lader til, at jeg ikke var den eneste, som var fascineret, for der er sket en hel del. Denne artikel om Seam Carving indholder bl.a. link til en flash applikation, så man kan prøve at seam carve sine egne billeder - og et link til et plugin til GIMP.
Hvis du synes, at teknikken forvrænger essentielle dele af dit billede, som f.eks. ansigter, så kan du beskytte dem, ved at "male" dem med positiv energi. Samtidig kan man få dele at billedet til at forsvinde hurtigts muligt, ved at "male" det med negativ energi. Se videoen i min første blog om emnet for en illustration.
Her er et lille tilfældigt valgt eksempel:
som efter en gang seam carving til 75% vidde og 90% bredde bliver til flg. (thumbnails blev en anelse opskaleret i forbindelse med opload, så kig på originalerne):
Bemærk også at seam carving kan bruges til at udvide billeder, hvor det mindst kan ses.
Hvis du synes, at teknikken forvrænger essentielle dele af dit billede, som f.eks. ansigter, så kan du beskytte dem, ved at "male" dem med positiv energi. Samtidig kan man få dele at billedet til at forsvinde hurtigts muligt, ved at "male" det med negativ energi. Se videoen i min første blog om emnet for en illustration.
Her er et lille tilfældigt valgt eksempel:
som efter en gang seam carving til 75% vidde og 90% bredde bliver til flg. (thumbnails blev en anelse opskaleret i forbindelse med opload, så kig på originalerne):
Bemærk også at seam carving kan bruges til at udvide billeder, hvor det mindst kan ses.
onsdag den 19. september 2007
Billeder på nettet
Det er underligt, som udviklingen kommer i spring. I lang tid kan et område stå stille, og så pludselig, så sker der tigerspring, som vender op og ned på alt hvad man har ellers har taget for givet. Og et spring kommer sjældent alene.
Grafik eller billeder på nettet har egentlig i lang tid været statiske klumper, der kunne bruges som illustration - som små malerier med smukke guldrammer, som vi kunne hænge på vores hjemmesider. Men de har også været temmeligt besværlige, for de har en normal størrelse (og det er som om, at den sjældent helt passer). Man kan selvfølgelig skalere billeder (så passer de til gengæld oftest kun på den ene led...). Sådan er det bare, ikk'?
Ja, sådan troede jeg at det var, indtil jeg så denne videopræsentation af en teknik, som hedder Seam carving.
Grundtanken er, at man finder den sti igennem billedet, som bidrager mindst til det (der er næsten altid noget blå himmel eller en ensfarvet væg), og så fjerner man en række pixels der. Eller sætter en ny række ind der. For det er der det mindst kan ses. Kunsten er "bare" at finde den sti.
Det er oplagt, at der er en del fotografer, som vil få et veritabelt føl på tværs, når de ser hvad man kan gøre med deres billeder. Specielt de purister, som mener, at billeder er objektive og at enhver form for efterbehandling er manipulation grænsende til forfalskning. Jeg venter bare på ramaskriget!
Seam carving er et forslag til at løse skaleringsproblemerne, men der er jo grænser for hvor meget man kan forstørre eller formindske. Eller er der?
Prøv så at tage et kig på teknologien PhotoSynth, som foreligger i demoform med ophav hos MicroSoft og University of Washington (der er tre gode links videre fra artiklen).
PhotoSynth er vel nærmest panoramaer på sterioder! Man tager en samling af mere eller mindre relaterede billeder og så finder man overlap. Kombiner det med metoder som gør, at man kan blænde fra et billede og over i et andet. Det gør at man kan se oversigtbillleder, og når man vil kigge nærmere på detajler, så "zoome ind" ved at skifte til et andet billede, som er taget med et mere snævert udsnit. Eller navigere til den ene side ved at skifte over til et andet billede som overlapper til den side. Og så videre.
Jeg kan huske den gamle tanke om et netværk bundet sammen af hyperlinks (jeg husker specielt HyperCard) - det her er en visual realisering af samme vision - visionen om hvordan man kan gå på opdagelse og fortabe sig i detajlerne ved at gå ud af en vilkårlig tangent - og pludselig opdage at man er kommet et helt andet sted hen end der, hvor man startede.
Tænk sig at turistbilleder på den måde pludselig kan blive værdifulde...
Grafik eller billeder på nettet har egentlig i lang tid været statiske klumper, der kunne bruges som illustration - som små malerier med smukke guldrammer, som vi kunne hænge på vores hjemmesider. Men de har også været temmeligt besværlige, for de har en normal størrelse (og det er som om, at den sjældent helt passer). Man kan selvfølgelig skalere billeder (så passer de til gengæld oftest kun på den ene led...). Sådan er det bare, ikk'?
Ja, sådan troede jeg at det var, indtil jeg så denne videopræsentation af en teknik, som hedder Seam carving.
Grundtanken er, at man finder den sti igennem billedet, som bidrager mindst til det (der er næsten altid noget blå himmel eller en ensfarvet væg), og så fjerner man en række pixels der. Eller sætter en ny række ind der. For det er der det mindst kan ses. Kunsten er "bare" at finde den sti.
Det er oplagt, at der er en del fotografer, som vil få et veritabelt føl på tværs, når de ser hvad man kan gøre med deres billeder. Specielt de purister, som mener, at billeder er objektive og at enhver form for efterbehandling er manipulation grænsende til forfalskning. Jeg venter bare på ramaskriget!
Seam carving er et forslag til at løse skaleringsproblemerne, men der er jo grænser for hvor meget man kan forstørre eller formindske. Eller er der?
Prøv så at tage et kig på teknologien PhotoSynth, som foreligger i demoform med ophav hos MicroSoft og University of Washington (der er tre gode links videre fra artiklen).
PhotoSynth er vel nærmest panoramaer på sterioder! Man tager en samling af mere eller mindre relaterede billeder og så finder man overlap. Kombiner det med metoder som gør, at man kan blænde fra et billede og over i et andet. Det gør at man kan se oversigtbillleder, og når man vil kigge nærmere på detajler, så "zoome ind" ved at skifte til et andet billede, som er taget med et mere snævert udsnit. Eller navigere til den ene side ved at skifte over til et andet billede som overlapper til den side. Og så videre.
Jeg kan huske den gamle tanke om et netværk bundet sammen af hyperlinks (jeg husker specielt HyperCard) - det her er en visual realisering af samme vision - visionen om hvordan man kan gå på opdagelse og fortabe sig i detajlerne ved at gå ud af en vilkårlig tangent - og pludselig opdage at man er kommet et helt andet sted hen end der, hvor man startede.
Tænk sig at turistbilleder på den måde pludselig kan blive værdifulde...
Abonner på:
Opslag (Atom)