Nå, fotonørd, der fik jeg nok din opmærksomhed, hva'r? For udenforstående kan jeg så afsløre, at der er en rivalisering i fotokredse imellem de i dag de facto to største leverandører, Nikon og Canon, som ofte i fanskaren svinger sig op (eller måske rettere, ned...) på et niveau svarende til det, som findes imellem nabolandes fodboldslandshold. Jeg har det lidt på samme måde med de to ting - jeg har godt nok valgt side (Nikon hhv. Danmark), men jeg har svært ved at se, hvad der at hidse sig sådan op over. Men nok om fodbold for denne gang.
Jeg bliver af og til spurgt af folk, hvilket kamera som jeg vil anbefale dem at vælge. Havde jeg været fanatisk, så ville jeg have lydt som en salgsbrochure for "mit" kameramærke, men jeg plejer faktisk at anbefale folk at vælge en levendør, som man kan tro på vil noget på det marked (vælger man blandt de store bliver man ikke snydt), og for digitale spejlrefleks (DSLR) kameraer plejer jeg at sige, at man skal være opmærksom på, at man ikke bare køber et kamerahus, men derimod et helt system med linser og tilbehør, hvor huset nok bliver den mindste del. Det sidste råd er, at prøve at holde de forskellige kameraer - det er vigtigt at man føler, at det ligger godt i hånden, og det er i høj grad et spørgsmål om smag og behag.
Når det så er sagt, så vil jeg selvfølgelig gerne, at det går "mit" kameramærke godt, for dels betyder det, at der alt andet lige bliver mere overskud til nyudvikling, og - lad os bare indrømme det - det er bekræfter mig i, at jeg har taget en rigtig beslutning, at se andre tage den samme...
Og der nogle tegn på, at Nikon har medvind for tiden. Overskriften hentyder ikke til at krigen er afgjort, og end ikke, at et slag har fundet sin afslutning. Men der har været nogle træfninger, som er faldet ud til Nikons fordel. På tide, vil nogen mene, for Nikon har uomtvisteligt sovet i timen, og ladet Canon løbe med det prestigefyldte marked for presse-, og ikke mindst, sportsfotograferne. Hvis man kigger på pressefotograferne ved et sportarrangement, så har de næsten alle de for Canon så karakteristiske hvide linser.
Hvad er der så, at jeg baserer min optimisme på? Tjo, f.eks. denne undersøgelse af tilfredshed blandt DSLR købere, hvor Nikon får en rigtig flot placering. Personligt går jeg og kigger kameraer, når jeg kommer rundt omkring, og efter i nogen år at have været stort set alene med mit Nikon D70 i en skov af EOS'ere, så var der i år i Legoland en tilsyneladende overvægt af Nikons blandt de DSLR'er, som jeg fik øje på (og iøvrigt var der langt flere DSLR'er end der plejer at være).
Det andet punkt er introduktionen af Nikons high-end model D3 - Canon kom godt nok en anelse før med deres nye topmodel, men det var Nikon som løb med opmærksomheden, for det ser ud til, at Nikon har fintet Canon til at fortsætte ligeud i megapixel-ræset, mens Nikon tog bolden ved at sætte kvalitet over kvantitet.
Den nye Nikon har nogenlunde den samme opløsning som hidtil, men sensoren var langt mere lysfølsom (ja, for os som har taget turen med fra filmdagene, nærmest urealistisk følsom), og samtidig yderst støjsvag. Normalt er det sådan, at større følsomhed resultaterede i højere støj, og desværre hurtigt så meget, at resultatet i praksis var ubrugeligt. De eneste udveje har været hhv. kunstbelysning (som i parantes bemærket ikke lige går af mode, for hvis man kan kontrollere den faktor, så indebærer det bestemt store fordele), eller hvis det var umuligt, store, tunge og hundedyre linser. Et eksempel på, hvad man nu kan opnå, kan ses i denne samling sportfotos med Nikon D3. Dertil kommer, at det selvfølgelig stadig er muligt at få den bedste af begge verdener ved at sætte de førnævnte store, tunge og hundedyre linser foran... Som for næsten at føje spot til skade, så vil et støjfyldt billede komprimere dårligere end et støjfattigt - så Canon står med større billeder pga. den højere opløsning, som oveni ikke kan komprimeres så meget, pga. den højere støj.
D3'eren, som jo er tiltænkt professionel brug, er udstyret med en fullframe sensor, hvor det tilsvarende D300 til forbrugersegmentet "kun" har en noget mindre sensor i DX-format. Der kan selvfølgelig ikke realiseres lige så fine resultater på en fysisk mindre sensor, men til sammenligning er her en række sportfotos med Nikon D300. Det er nu ikke så ringe endda.
Det andet punkt, som Nikon har valgt at prioritere, er image preview. Dels er det på kameraet monterede LCD display nu i væsentlig højere opløsning - hvor det førhen reelt kun kunne anvendes til at vurdere komposition, så kan det nu reelt bruges til at vurdere skarpheden. Samtidigt er der en HDMI udgang på kameraet - og det betyder at det nu også er en reel option, at koble kameraet direkte til en monitor. Kun med HDMI er kvaliteten tilstrækkelig god.
Med ovenstående argumenter, så synes jeg faktisk ikke, at det er urimeligt at sige, at Nikon fintede Canon denne gang. Spændende at se, hvad svaret fra Canon bliver - og om sportsfotografernes linser nu igen skal til at være sorte...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar