Det hænder efterhånden jævnligt, at jeg bevæger mig i trafikken, og hvis man har oplevet det, så vil man vide, at jeg tilstræber at køre efter forholdene. Det betyder blandt andet, at jeg som udgangspunkt tager det så meget med ro indenfor bymæssig bebyggelse, at loven er overholdt - i hvert fald som udgangspunkt.
Når det sker, så hænder det ganske ofte, at der er folk, som bliver endog meget utålmodige - og det viser de ved ikke at holde en rimelig eller fornuftig afstand. Ikke at de får noget ud af det, ikke andet end at de får en større andel af min opmærksomhed end en bagvedkørende ellers ville have fået.
Derfor har det slået mig, at det som oftest er lokal trafik - ikke de sædvanlige by-til-by-pendlere, næh, det er den helt lokale trafik: De folk, som ikke har tålmodighed til at følge den almindelige trafik igennem Hasselager, de drejer ofte fra ned af de små veje i Hasselager. Og de folk, som synes at vejen igennem Hørning burde være en landevej, de skal oftest ind i industrikvarteret. Og så fremdeles.
Her den anden morgen var jeg, på Frichvejen på vej indad imod Århus, ved at få en utålmodig medtrafikant på trækkrogen. Jeg kørte de 40-45 km/t, som man højest kan køre, hvis man vil have grøn bølge. Det er i og for sig OK igennem boligområdet og forbi skolen, men da vi nåede igennem det sidste kryds inden Ringgaden (der hvor industrikvarteret begynder), da var det selv for mit temperament i underkanten, så øgede jeg selvfølgelig hastigheden til noget efter forholdende mere passende. Alligevel havde jeg ham udenom som et hult drøn allerede inden Fragtmandscentralen, og jeg lover jer at der var klem på. Han skulle ikke engang ned til Frichsparken, førend han var drejet ind ved en af de industribygninger som ligger ud til Frichvejen. Hmmm.
Det er ikke noget nyt fænomen, for jeg husker stadig en af min morfars yndlingshistorier. Det var en lille by på Sjælland (jeg husker ikke hvilken, men det kunne f.eks. have været Kr. Hvalsø), hvor de lokale var stærk pikerede over trafikken på den landevej som gik igennem byen. Den var uansvarlig hurtig, og det var til fare for de lokale beboere og ikke mindst deres børn, var den almindelige mening. Det blev der så klaget godt og grundigt over - og på et tidspunkt mistede politiet tålmodigheden og lavede en morgen fartrazzia i myldretiden. Hovedparten af dem som blev snuppet var lokale, flere var mand og kone i hver sin bil, og mange var at finde som underskrivere på underskriftsindsamlingen. Her kunne historien så være slut, hvis ikke det var fordi, at nogen hos politiet havde humor - de var der igen om eftermiddagen, da myldretiden myldrede den anden vej, og her kunne de så snuppe mange af de lokale for anden gang. Der blev ikke klaget mere over trafikken i den by - historien melder dog ikke noget om, det var fordi at den var blevet mere civiliseret, eller om det bare var fordi, at man havde affundet sig med tingenes tilstand.
Disse lokale fartbøllers opførsel er uforståelig for mig. At køre uforsvarligt er - ja, dumt - men at gøre det hjemme hos sig selv, er da dobbelt dumt. Hvorfor skulle man ikke netop passe bedre på sit eget lokalområde? Det er som at smide affald foran sin egen fordør (bortset fra, at der ikke er nogen, som får deres liv ødelagt af affald!). Hvis ikke man selv har børn som færdes langs disse veje, så er det stor sandsynlighed for at naboen har. Er der nogen, som kan forklare mig, hvad årsagen til denne tilsyneladende irrationelle adfærd er?
1 kommentar:
Min forestilling er, at man luller sig selv i søvn med vuggevisen om, at man kender vejene og ved, hvordan trafikken flyder, så derfor kan man jo selvfølgelig godt køre hurtigere, end man ellers måske havde tænkte sig, hvis man havde kørt steder, man ikke kender så godt. Men hvad ved jeg, jeg har ikke bil, så jeg skal ikke sidde her og gøre mig klog på det ;)
Send en kommentar