Det, som ikke var der...

For the world is changing: I feel it in the water, I feel it in the earth, and I smell it in the air.

Engang imellem er det vigtigste det, som ikke er der. Og sådan var det, efter min mening, med JAOO i år. I år var der megen snak om, hvad det vil sige at være en professionel udvikler, og hvad det vil sige at have en profession. Der var til gengæld ikke meget snak om tekniske finurligheder - det som om, at vi har fundet ud af det.

Erich Gamma nævnte det selv i sit foredrag - at han var blevet kontaktet med kommentaren om, at han ikke længere snakkede om "the hard stuff" - han ville godt medgive, at han snakkede mere om proces end om teknik, omend han nu nok ville mene, at det ikke var mindre "hard stuff" af den grund.

Gamma var ikke alene - bevares, .NET folkene havde vist en skøn dag med deres nye "legetøj" LINQ, og alle de, som interesserede sig for Ruby, havde vist stadig mere behov for at diskutere værktøj end proces. Men generelt var tekniksnakken blevet mere eller mindre væk.

Hvorfor mon det? Den ene del af forklaringen er sikkert, at vi er fragmenterede - der er efterhånden så mange forskellige fornuftige forslag til værktøjer, frameworks og teknologier, at man kan blive helt svimmel. Skal persistens være JDBC, Hibernate, JPA eller lign.? Skal webservices laves med Axis, JSON eller XFire - og skal stilen være RPC, SOA eller måske endda RESTful? Hvad med unittest? IDE? Buildtool? Webframework? Chancen for at finde to udviklere, som er enige, er efterhånden ganske lille.

Men den anden del af forklaringen er, at de forskellige alternativer faktisk efterhånden er blevet ganske udemærkede. Kigger man på funktionaliteten, så kan de faktisk alle stort set alt, bare på en lidt forskellig måde - og valget bliver ofte mere et spørgsmål om tradition eller smag. Teknikken er, med andre ord, ikke så interessant i sig selv længere.

Nogle vil sikkert mene, at det skyldes at det nuværende procedurale (eller, mere generelt, imparative) programmeringsparadigme, eksemplificeret med f.eks. Java og C#, er ved at løbe tør for damp. Vi har nået så langt som vi kan komme, er påstanden, og hvis vi skal videre, så skal vi seriøst have skeen over i den anden hånd.

Et alternativ er mere målrettet valg af sprog - og udnyttelsen af muligheden for at blande flere sprog, så man bruger det sprog som aktuelt er bedst til lejligheden. Det være sig fulde sprog på eksisterende platforme, som f.eks. Python implementationen Jython, eller sprog i sig selv, som f.eks. Ruby. Men det kunne også være mere domænespecifikke sprog, som kunne være sprog opfundet til lejligheden, f.eks. for at gøre beskrivelsen mere forståelig for dem som kender domænet - eller det kunne være gamle kendinge, som f.eks. SQL eller Ant's buildfiler. Personligt har jeg svært ved at se det nyskabende i det, men der er mange kloge folk, som siger mange kloge ord om det... (og husk, at gode ideer kan implementeres dårligt).

Et andet godt bud på, hvor fornyelse kunne komme fra, er fra de funktionelle (eller, mere generelt, deklarative) sprog. Synspunktet er, at eksisterende sprog i høj grad kommer til at håndtere flerkerne processorer og den deraf følgende høje grad af parallelitet, eksplicit som en udvidelse. Derimod vil funktionelle sprog i langt højere grad kunne håndtere det implicit. Det er lidt forskellen på at bygge læhegn, eller at bygge vindmøller, som svar på forandringens vinde.

Et af de funktionelle sprog, som man lige nu bør holde øje med, er Erlang. Sproget har - i modsætning til mange alternativer - allerede en god ballast i kraft af, at det dels allerede har været anvendt i praksis (det blev oprindeligt udviklet af Ericsson), dels har været OpenSource allerede før årtusind skiftet. Det har allerede bevist, at det virker.

Men vi er der ikke endnu, og der er gode chancer for, at fremtiden bliver noget, som vi slet ikke har fantasi til at forstille os i dag. Min pointe er, at vi for tiden mest er afventende, og at det kan være forvarslet til opbrud.

PS: Citatet i indledningen er store ord, og den angivelige ophavsmand vil helt sikkert føle sig misbrugt i en for ham, så flygtig og foranderlig sammenhæng, som programudvikling er for tiden. Jeg er nu ret sikker på, at når vi om ikke så frygteligt mange år kigger tilbage, så vil vi mene, at verden er blevet forandret. Bonuspoint til dem, som kan regne ud, hvor citatet stammer fra, og hvem som angiveligt skulle have sagt det!