mandag den 24. oktober 2011

Logik for teknokrater

I dag var jeg vidne til en sand Århus-historie: På Banegårdspladsen i Århus var jeg ved at stige på rutebilen til Skanderborg, da passageren foran mig beder om et klippekort. Det prøver chaufføren så at lave, men må efter lidt tid give op med ordene: "Nåe ja, jeg kan ikke sælge klippekort sålænge vi er i Århus, og det står også på Midt-trafiks hjemmeside" "Ah, hvad?" tænkte jeg.

Det med hjemmesiden er i øvrigt en sandhed med modifikationer, for man har åbenbart forsøgt at kompensere for kvalitet i beskrivelsen af reglen med kvantitet i antallet af steder, hvor den er nævnt ... med det resultat, at man står forvirret tilbage med et inkonsistent billede af, hvad der er op og ned. Hovedparten af formuleringerne peger dog ganske rigtigt i den generelle retning, at man kan ikke købe klippekort i busserne, så længe at de befinder sig i Århus eller Randers.

Hvorfor står til gengæld hen i det uvisse - jeg vil gætte på, at det er en konsekvens af at man har forsøgt at slå rutebiler og bybusser sammen; det giver nemlig god mening, at man ikke kan købe klippekort i bybusserne i Århus.

Nu kunne man så have valgt at sige, at man slet ikke kunne købe klippekort i busserne længere, men det turde man måske ikke af frygt for at fornærme os, der kommer fra landet (som f.eks. Skanderborg)? Og hvis årsagen vitterlig er, at man ikke kan eller vil have samme service i århusianske bybusser som i resten af Midt-trafiks område, så kunne man f.eks. have formuleret reglen som at busser, der ikke kører ud af Århusområdet, ikke vil sælge klippekort.

Man kunne såmænd også have lavet denne aktuelle regel, og så ladet det være op til chaufføren, om han rent "undtagelsesvist" ville vælge at se bort fra den, trafiksituationen, ruteføringen og omstændighederne i øvrigt taget i betragtning. Hvad ville ulykken være ved, at der en gang imellem skulle smutte et klippekort eller to over pulten i bussen, så længe chaufføren har friheden til at kunne henvise til hovedreglen?

Men nej, ikke alene finder man på en ny finurlig regel, i stedet for at benytte sammenlægningen til at få luget ud i de mere eller mindre tilfældige forskelle der var i de eksisterende regler, men selvfølgelig skulle man bruge penge på at få modificeret billetautomaterne. Og det er da en sand Århus-historie sådan at kaste gode penge efter dårlige.

PS: Passageren fik for resten sit klippekort; chaufføren var af den service-mindede type, som der heldigvis stadig er mange af bag rattet af vore lokale rutebiler, og han formåede derfor at overbevise bussen og/eller billet-maskinen midlertidigt om, at vi ikke længere var i Århus. For uden for Århus-området må man godt være hjælpsom.