FY?

Mit team arbejder med scrum, og selvom der er gjort mange gode erfaringer, så er der (heldigvis!) stadig megen plads til eksperimenter. Der lægges stor vægt på, at man lærer af egne erfaringer - alligevel så er der nu ikke noget bedre end, også at kunne lære af andres. Og derfor kan jeg ikke lade være med at studere de scrumboards, som jeg kommer forbi på min vej.

Jeg kom fordi et den anden dag, og der hæftede jeg mig ved, at der var en task seddel på boardet, hvor nogen med fed rød tusch havde skrevet:

FY!

Halløj, tænkte jeg, her måtte der virkelig være tale om en større overtrædelse af teamets interne aftaler, og jeg nærlæste derfor sedlen. Det eneste, som jeg lige kunne se var specielt ved den var, at det oprindelige estimate på 6 var blevet nedskrevet til 3, og derefter skrevet op igen til 6.

Hmm. At blive klogere undervejs er vel kun en god ting, og lige så vel som man kan blive positivt overrasket over, hvor nemt noget, som i første omgang så svært ud, viste sig at være - lige så vel kan man blive overrasket over, at det som ved første øjekast så nemt ud, ved nærmere øjensyn viser sig at være sværere end ventet. Det er selvfølgeligt godt jysk trælst, at resttiderne stiger, men det er nu engang en konsekvens af, at vi gætter. Vi vinder nogle og vi taber nogle...

Så var det at jeg tænkte på, hvad der ville ske, hvis opgaver, hvor man opskrev resttiderne, alle skulle hænges ud til almindelig spot og spe? Ja, dels kunne man nok forvente en vis ulyst til at påtage sig andet end de mest trivielle opgaver, dels ville man hurtigt komme til at indregne et risikotillæg i estimaterne og dels ville der være en naturlig tøven med at nedskrive resttider før end man var helt sikker på, at det ville holde (f.eks. fordi, at man rent faktisk var færdig). Under alle omstændigheder har man herved ødelagt enhver fordel ved at have resttidsestimater (og i tilgift fået unikke ulemper oveni).

Det kan selvfølgelig være, at jeg tager fejl - måske er det i virkeligheden en hel anden synd, som man her vil sanktionere med at udstille synden (og dermed også synderen) offentligt. Under alle omstændigheder noget, som man skal tænke sig godt om, inden man gør. Hvis jeg på den anden side har ret, så har jeg kun en ting at sige, og det er:

FY!