tirsdag den 29. januar 2008

Nikon perspektivkontrol linse

Det er for længe siden, at jeg har eksponeret(!) den side af mig, som gode venner kalder "fotonørden", så hermed lidt om, hvad jeg fandt på nettet i dag. En ny linse fra Nikon til perspektivkontrol: PC-E Nikkor 24mm f/3.5D ED (og her er pressemeddelelsen).

Nu er der sikkert mange af jer, som tænker "og hva' så?", og det er også helt i orden. Tak for at I kiggede forbi, og kom snart igen.

For dem som stadig hænger på, kan jeg så lige sige, at linsen sandsynligvis kommer til at koste et femcifret antal kroner i Danmark. Nå, der røg endnu flere...

Ja, ja, da. Men til gengæld, så har den manuelt fokus og - på de fleste kameraer - manuel blændeindstilling. Hallo, er der stadig nogen tilbage?

De er jer, som stadig hænger på, kan man vist opdele i to grupper: Dem som ved, hvad en perspektivkontrol linse er for noget, og dem som ikke rigtig har en fornemmelse.

Til de første vil jeg sige, at grunden til at jeg synes at det her er stort, er at denne linse (og rygtet vil vide at der kommer flere) udfylder et efter min mening stort hul i Nikons linseprogram - det har i lang tid været sådan at Canon havde en, mens Nikon savnede den. Og så må I iøvrigt godt stoppe læsningen her, for nu vil jeg blamere mig med et forsøg på nogle pseudovidenskabelige bortforklaringer.

Hvad er så ideen i en perspektivkontrollinse (eller en såkaldt tilt-shift-linse?). Jo, lad os starte med normaltilfældet:



Og det er jo dejligt, når man bliver præsenteret for så symmetriske motiver. Men hvad sker der, når man møder noget, som ikke er symmetrisk, f.eks. fordi at man vil tage et billede af et højt træ eller et stort hus. Jo, men tipper da bare kameraet:



Og så sker det, som næsten altid er tilfældet, nemlig at motivet også "tipper" på afbildningsplanet. Lodrette linier, som i virkeligheden er parallelle vil i afbildningen få "perspektiv", dvs. at det langtfra vil forekomme nærmere hinanden i afbildningen end det der er tæt på. Hvis man overdriver det, så kan man få ganske dramatiske billeder ud af det (tip: prøv ikke med svigermor!), men hvor det kun er en smule, der kan det være ganske forstyrrende.

Løsningen er, at i stedet for tippe kamera (linse + afbildningplanet), så holder man afbildningsplanet parallelt med det man vil afbilde, og forskubber i stedet linsen.




Tilsvarende så kan man ved at "tilte" linsen i forhold til afbildningsplanet opnå at fokus også "tilter", så en del af afbildningsplanet fokuserer tæt på, og den anden del fokuserer længere væk.

Disse effekter er kendte for folk, som er vant til at fotografere med bælgkameraer - det er ikke mindst pga. den store fleksibilitet en bælg giver en, at det er interessant (småformatkameraer bruger dog næsten udelukkende bælg til makroarbejde). Men prisen for fleksibiliteten er, at det ender med at blive "pille-nusse" arbejde, og derfor er linser af denne type til folk, som er villige til at stå og skrue og justere på alle parametre for at få det helt rigtige billede. Det er sikkert ikke mindst derfor, at autofokus og andre former for automatisk er blevet fravalgt i denne linse.

Der er ingen tvivl om, at for specialister, så er dette en stor og velkommen nyhed. Vi andre må nøjes med at synes at det er snedigt, og så i øvrigt drømme om den store lottogevinst.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg var en af dem, som ikke rigtigt havde nogen fornemmelse - må jeg indrømme. Samtidig vil jeg sige, at det er en glimrende forklaring af teknikken, du kommer med - selvom du siger, den er pseudovidenskabelig.

Men ja, hvis prisen kravler op i de fem cifre (foranstillede nuller ikke medregnet :p), så er det vist kun i drømmene, det skal prøves. Med mindre der findes så velasorterede fotohandler, hvor man kan gå ind og prøve det af ;)

Unknown sagde ...

Jeg læste i et dagblad at prisen nok kommer over de 17.000 danske kroner.