Det hele startede med, at vi skulle bruge nogle billige og funktionelle skabe til børnene, nu hvor de var flyttet ind på det store værelse. Vi havde grundlæggende set to krav: Det skulle være solidt nok til at kunne holde til dem, så længe at de kunne bruge det - og billigt nok til at vi kunne holde tanken ud om at skulle kassere det, når behovene engang ikke længere er de samme.
Jeg har selv købt adskillige møbler i min tid, og af det, som jeg startede med at købe, så er det stort set kun tingene fra IKEA, som har fulgt med mig rundt alle de gange jeg siden har flyttet siden (og det er efterhånden blevet til fem flytninger...).
Dengang, hvor jeg startede med købe hos IKEA, da forlød det i folkemunde, at bilerne fra Skoda var lavet af støbejern og møblerne fra IKEA af appelsinkasser. Og ja, der var (og er...) sparet på materialerne, hvor man kunne, specielt i de billige møbler af spånplade og hvid melanin. Og der var sparet andre steder, som på transport (ved at have alt pakket ned i flade kasser), og på montage (ved at lade folk selv stå for samlingen). Men der var aldrig sparet på det, som skulle holde, det var bundsolidt tenderende til det overdimensionerede. Og konstruktionen var altid af en god håndværksmæssig udførelse, og gennemtænkt i den grad, så selv en akademiker som jeg, snildt kunne samle det, når bare man ved, hvilken del af en hammer og en stjerneskruetrækker, som man skal holde fast i.
Så det kan godt være, at det er billigt (og såmænd også ser billigt ud), men det fungerer og det holder. Og derfor kom vi i IKEA første gang.
Vi fandt os da også et par skabe, og lånte en trailer, så vi kunne få dem transporteret hjem på forsvarlig vis. Og jeg gik fuld af glæde og optimisme i gang med at samle skabene - men så løb jeg ind i problemer: Midterhylden er lavet med ekstra stærke samlinger, så den kan være med at holde skabet sammen på midten (der er sket, at man er kommet til at proppe et skab lidt for fuldt, så det er en rigtigt god ide - og faktisk typisk IKEA at tænke på det), men i det ene skab var hullet til en af holderne boret skævt. Det havde man åbenbart opdaget, for der var såmænd bare boret en gang til oveni. Da holderne er nogle dimser med modhager for at kunne holde fast, så vil det at hullet er for stort gøre, at det ikke vil virke. Som om det ikke var nok, så var den ene af holderne kun halvt så stor som de andre, og lignede nærmest noget som Dali havde malet - noget var gået helt galt i støbningen.
Det første overraskede mig, for dels er det sjusk at bore skævt, og dels er det disrespekt overfor mig som kunde at tro, at man bare kunne bore oveni, og slippe afsted med det. Det er ikke IKEA kvalitet, som jeg husker det. Det andet, med en billig plasticdel, som åbenbart var smuttet igennem kontrollen, er vel nærmest hændeligt uheld.
Under alle omstændigheder, så betød det, at vi kom til IKEA anden gang, og besøgte deres reklamationsafdeling. Der var ovenhovedet ingen problemer (bare man husker bonen med stregkoden aht. deres edbsystem!) - vi fik straks nye stumper, og humøret var faktisk efterfølgende så højt, at vi gik en tur igennem butikken, når vi nu alligevel var der. Og så kom vi til at købe en CD-reol!
Det skulle vi nu nok ikke have gjort, for da vi kom hjem og jeg igen var i gang med skruetrækker og hammer, da kunne jeg ikke få bagpladen ind i falsen. Det viser sig, at dyvelhullerne i bundpladen er boret over to millimeter for langt ude, så bundpladen forskubber sig ud over falsen til bagpladen. Igen sjusk, for selv når jeg står og fumler ude i garagen på egen hånd, så borer jeg dæleme ikke over to millimeter ved siden af - og da slet ikke, hvis jeg har en lære eller skabelon at bore efter!
Det er en klar ommer, og så kom jeg i IKEA for tredje gang for at besøge reklamationsafdelingen. De var igen meget venlige (jeg havde også bonen med stregkoden til deres edbsystem med...), og de så faktisk endda en anelse flove ud, så de reddede æren denne gang.
Her efterfølgende vil jeg godt indrømme, at jeg har mistet meget af min hidtidige respekt for IKEA, men jeg må sige, at reklamationsafdelingen fungerer, og møblerne virker bundsolide, nu hvor jeg har fået alle de rette stumper hjem - så selvom der nok lige skal gå lidt tid, så kommer jeg nok igen engang.
Nu er mine oplevelser med at samle møbler jo ikke i sig selv voldsomt interessante, hvis ikke de - skulle jeg mene - siger noget om kvalitet:
- Det er helt i orden at lave billige løsninger af simpel spånplade og melanin, hvis bare man lægger stor omtanke og omhu i konstruktionen, og ikke sparer på det, som gør at det kan holde på langt sigt.
- Der er ingen undskyldning for sjusk - heller ikke i billige løsninger.
- Der er slet ingen undskyldninger for at mangle faglig selvrespekt, og prøve at skjule egne fejl.
- Det tager lang tid, og hårdt arbejde, at opbygge tillid til kvaliteten, og det kræver kun få smuttere, at miste den igen.
- Selvom det bedste ville have været, selv at have fanget fejlene fremfor at lade kunderne finde dem, så kan meget alligevel reddes ved på kompetent vis at vedstå sig sit ansvar ved reklamationer - det kan godt være, at det ikke hjælper på tilliden, men det giver tryghed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar