Hvorfor har man ikke ens kamera med, når det perfekte motiv viser sig? Når månen står så lavt over horisonten i skumringen, at dens lette rødmen danner en perfekt kontrast til den sarte blånen af aftendisen. Eller når solopgangen maler et flammehav på morgenhimlen?
Sådan en oplevelse havde jeg den anden morgen. Og helt uventet, for selvom det havde været en smuk morgen, så gik jeg fortabt i mine egne tanker. Der var faldet sne om natten, og jeg nød bare roen og sneens stille knirken under mine fødder - og så pludselig kommer der en pige i den rødeste regnfrakke lige ud foran mig på den flotteste lyseblå cykel. Farverne passede perfekt til den omgivende sne - og mens hun cyklede væk, kunne jeg se adskillige gode motiver der aldrig nåede at blive til andet end flygtige minder...
2 kommentarer:
Ak ja, sådan kan det jo gå. Murphy havde fat i noget - havde du haft kameraet med, var hun sikkert ikke dukket op, eller også havde han haft nogle helt andre farver på, som ikke virkede nær så godt sammen ;-)
Rasmus, mon ikke hun var dukket op præcist på samme måde, uanset hvad min kamerastatus havde været?
Jeg ved godt, at der efter sigende skulle være en slags sommerfugle, som med deres vingeslag kan forårsage orkaner på den anden side af kloden - men de gemmer sig vist sammen med de andre sommerfugle for tiden, mens de venter på bedre vejr. Og jeg tror altså ikke på, at jeg har noget der bare tilnærmelsesvist ligner den slags indflydelse på andres liv.
Men ret har du nu alligevel - f.eks. er det nok temmeligt sandsynligt at jeg var blevet forsinket af en række ligegyldige motiver undervejs, hvis jeg havde haft et af mine kameraer med - og derfor ville jeg nok ikke havde nået at være der, da hun kom.
Send en kommentar