Wallpapers

Som jeg lagde op til tidligere på ugen (se evt. her), så tiden nu kommet til at frigive endnu et sæt billeder under Creative Commons licensen, nemlig de af mine billeder, som jeg igennem tiden har brugt til "skrivebordsunderlag" på computeren:

Wallpapers

Jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret af konceptet med skrivebordsunderlagsbilleder, for det er helt tydeligt, at den anvendelse stiller nogle helt unikke krav til indholdet:

Der må ikke være et for konkret indhold, men må gerne være mønstre eller teksturer. Det kan fungere med meget spraglede billeder, og såmænd også med klare farver, men der skal helst ikke være for mange forskellige slags farver samtidigt. Måske kunne man sige, at det skal være mere stemning end budskab?

Og en anden ting, som har slået mig igen og igen, er, at jeg ofte ender med at spejlvende de billeder, som jeg ikke fra starten af har tænkt som skrivebordsunderlagsbilleder. Jeg tror, at det har noget med, at vi som mennesker har vænnet os til en læseretning, og at det også gælder, når vi "læser" billeder - men at den plads allerede er optaget af ikoner på computer-skrivebordet, og gode skrivebordsunderlagsbilleder derfor skal have det vigtige i den anden side, hvor der jo er bedre plads.

Hvis du selv kan lide at fotografere, så vil jeg opfordre dig til at tage udfordringen op: Kan du tage billeder, som er gode til skrivebordsunderlag? Og kan du måske endda forklare hvorfor, at det lige skulle være den måde, som billedet skulle se ud på?

Hvis ikke du fotograferer, så håber jeg, at du kan lide mine billeder, og i licensen ligger, at du hjertens gerne må bruge dem på din egen computer. Det er ikke et album, som der sker så meget i, men du kunne jo evt. følge med via RSS. Som altid er kommentarer altid meget velkomne (og vel specielt ros!).

Det koster gratis...

Jeg har deltaget i debatten hos Rasmus om The Pirate Bay dommen (se f.eks. her). Udover, at jeg generelt må græde tøre tårer over, at provoerne fra TPB fik ørerne i maskinen, fordi de så åbenlyst udfordrer den fornuftige og rimelige antagelse om, at laver man et stykke kreativt arbejde, så må man også anstændigvis have nogle rimelige rettigheder, så mener jeg også at de aktuelle kustoder for rettighederne (kig blandt sagsøgerne i førnævnte sag) lige for tiden sidder og snorksover i timen. Jeg vil ikke ofre flere ord på den side af sagen, men i stedet henvise til Martin von Haller Groenbaeks udemærkede blogindlæg om samme emne (han bruger mange ord, men det er ikke for mange).

Næh, det som jeg vil sige er, at det egentlig slog mig, at når man som jeg mener, at rettighederne i høj grad er for vidtgående (jeg kunne godt tænke mig mere rimelighed omkring det, som vistnok kaldes "fair-use"), og når man som jeg er storforbruger af det arbejde som andre stillet til rådighed kvit og frit, som f.eks. Wikipedia, så er det egentlig for dårligt, at alle mine egne billeder har mærkatet "Alle rettigheder forbeholdes".

Derfor har jeg taget en beslutning om, at jeg vil frigive en pæn del af de "upersonlige" billeder, som jeg trods alt har fået taget, under en Creative Commons licens - mere specifikt, så har jeg valgt "Navngivelse - Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår (by-nc-sa)" (og følg venligst linket - sammendraget er meget pædagoisk opbygget).

I første omgang drejer det sig om billederne i flg. album:

Makro

...men check for en god ordens skyld altid licensen ud for de enkelte billeder.

Jeg overvejer, om ikke der er nogle af de andre billeder, som også kunne frigives på lignende vis (forslag modtages gerne). For som en af mine venner sagde, da jeg nævnte det for ham:

Det kunne være, jeg også skulle overveje at gøre det ved mine frembringelser på min blog (om nogen så har lyst til at bruge mine ting er så nok lidt tvivlsomt).

... hvortil jeg svarede, at det faktisk var ud fra samme overvejelser, at jeg godt turde gøre det - der er vist ikke så meget at miste. Og skulle nogen imod forventning alligevel finde det brugbart, så skriv lige en kommentar - jeg vil meget gerne høre om det.

Konform eller kompatibel?

Spørgsmålet i overskriften bliver stillet i en blog, hvor forfatteren har kigget på understøttelse af ODF formatet for regneark i forskellige implementationer af standarden ("Update on ODF Spreadsheet Interoperability"). Grunden til spørgmålet er, at det er lykkedes Microsoft med SP2 til MicroSoft Office 2007 at lave en implementation af ODF i Excel, som dels overholder standarden til punkt og prikke, og som samtdig er fuldkommen ubrugelig:

Excel kan efter opdateringen ikke længere læse ODF-filer skrevet af andre end den præcis samme version af Excel på fornuftig vis (Excel vil ignorere formlerne, og i stedet kun læse værdierne fra sidste genberegning - og et regneark uden formler er der ikke meget ved).

På samme vis, så vælger Excel efter opdateringen at skrive formlerne i et andet namespace end det sædvanlige, og derfor vil andre implementationer ikke kunne læse formler i regneark gemt i Excel 2007 SP2 varianten af ODF.

Formatet er heller ikke kompatibelt med det hidtige plugin til Office til at læse/skrive i ODF format (se f.eks. denne pressemeddelse fra Microsoft selv om dette plugin).

Den kattelem, som Microsoft her tilsyneladende er smuttet igennem, skulle være, at man i den nuværende version af ODF-standarden ikke har fået specificeret formatet for formler i regneark (og det er sandt for dyden ikke ligefrem heldigt), så reelt kan man finde på sit eget format for formler og stadig kalde det for ODF. Ironisk er det, at det format, som nu er blevet defacto standarden i ODF, faktisk i vid udstrækning baserer sig på Excels eget format for angivelse af formler (og samtidig er der tegn på, at kommende versioner af ODF-formatet vil prøve at adressere denne mangel i standarden).

Jeg sidder her og har en følelse af deja-vu... var der ikke noget med en næsten fuldkommen, men ikke helt kompatibel version af Java engang? Hvem var det nu, som stod bag den?

Valideringsfejl

Sker det også tit for jer, at I modtager en vigtig email, og når I har læst den, så sidder og overvejer, om den i virkeligheden ikke kun var vigtig for afsenderen?

På samme måde har jeg efterhånden nogle gange siddet og overvejet, hvori "fejlen" i en valideringsfejl bestod: hvorfor er det for eksempel en fejl ikke at angive telefonnummer og email-adresse, når man bestiller noget, som skal sendes med posten? Postvæsenet har jo ingen problemer med at få afleveret pakken uden de oplysninger.

Jeg kunne gå med til, at det kunne medføre en validerings-advarsel - eller måske et validerings-hint; f.eks. "...hvis ikke du angiver et telefonnummer, så kan vi ikke ringe til dig i tilfælde af restordre, og vil i stedet annullere ordren...". "Fair nok", vil jeg så sikkert tænke, og hvis det er vigtigt for mig, så kan jeg jo lige skrive det også - for er det kun vigtigt for jer, så er det vel ikke for meget forlangt, at I prøver at bruge en telefonbog, vel? Og i øvrigt er mit telefonnummer 12 34 56 78, og min mailadresse anders.and@andeby.example.org, hvis der skulle være noget!

For nylig blev jeg fanget af en anden variant af disse såkaldte valideringsfejl: Jeg har - finanskrise til trods - valgt at skifte job per 1. april, og i den forbindelse var der lige lidt restferie. Jeg sad derfor den 31. marts om eftermiddagen, og fandt det belejligt at få opdateret min profil på LinkedIn - men det kunne jeg bare ikke, for man må ikke angive en dato, som ligger ud i fremtiden!

Jaaah, nu kan jeg godt se fornuften i at fange de værste brølere (jeg kunne f.eks. have skrevet, at jeg startede i år 3009), og det er vel også i orden at mene, at man ikke skal beskrive løse forventninger, som ligger halve eller hele år ude i fremtiden; men helt ærligt, vil man have aktuelle data, så må man altså også tillade lidt snor ... og selv der vil jeg stadig mene, at en validerings-advarsel havde været mere passende.

Min pointe er, at fleste folk faktisk er ganske fornuftige, og hvis man bare lige tager sig tiden til at forklare dem eventuelle problemer, så kan de faktisk træffe kloge beslutninger - klogere end dem, som du kunne tænke dig til, da du en aften sad og skrev det sidste kode før deadline ... og de som vil sabotere, skal i øvrigt nok finde en måde at gøre det på alligevel (nogle af dem får endda penge for det; de skriver "tester" på deres visitkort).

PS: Apropos tåbelige vaner i brugerfladen for onlinebutikker: Nej, jeg gider ikke oprette en profil med brugernavn og password for at kunne gemme adresseoplysninger til en, efter den oplevelse, stærkt hypotetisk næste gang. Og vil I virkelig være sikker på at miste mig som kunde, så fortæl mig endelig, at der allerede er en kunde oprettet med mit telefonnummer, og at jeg skal logge ind med det password, som jeg forlængst har glemt, hvis jeg vil købe noget - og at I gerne vil sende det til den mailadresse, som jeg ikke bruger længere!

Progressivt?

Da jeg skrev et indlæg med ordet "Multimedieskat" i titlen, da var jeg godt klar over, at jeg nok ville blive fanget af diverse søgemaskiner, men at så langt broderparten af de sidste dages hits skulle komme fra noget, som kalder sig "progressivt.dk", ja det pirrede min nysgerrighed.

Og hvad er det så for en fisk? Tja, det skriver de faktisk ikke så meget som, men de har et fint banner:

Tilsyneladende er budskabet noget med, at siden skulle være et progressivt talerør for S+SF+R, som alternativ til den siddende regering. Ja, kammerater, hvis I har læst min indlæg om multimedieskatten, så vil I vide, at jeg ikke er imponeret - men I kan nok også læse imellem linjerne, at jeg nok mere hælder til, at I også er den del af problemet fremfor løsningen. Jeg beklager, men takker da i det mindste for opmærksomheden!

Men nu, hvor vi er ved det, hvad betyder "progressiv" egentligt? Tjo, der er flere muligheder:

"fremskridtsvenlig; som tænker på en ny, original og fremadrettet måde"

Tjo, det er jo godt nok ikke noget med plakater i lygtepæle og røde faner på 1. maj ("Kammerater! ... arter! ...arter!"), men kigger man på siden, så er det faktisk de gamle travere, som bliver hevet af stald igen, så "originalt" er det heller ikke ligefrem. Og da seneste indlæg på forsiden er dateret 8. oktober 2008, så kan man vel heller ikke kalde det hverken "nyt" eller "fremadrettet".

Men hvad kan "progressiv" så betyde?

"som følger et princip el. en regel om at en størrelse stiger forholdsvis mere end en anden størrelse umiddelbart tilsiger"

"navnlig (emb.) i forb. som progressiv skat ell. beskatning, om form for beskatning, hvorved skatteprocenten er højere for de større end for de mindre indtægter, formuer"

Jeg siger ikke mere...

PS: Er det en grøn kornblomst, som de har valgt som logo?!?

Monsterfælder

En gang imellem har man brug for en lille pause, og hvad er bedre end end et simpelt spil, som ikke tager for lang tid? 7 kabale skulle være et populært tidsfordriv, men jeg kastede for et stykke tid siden min kærlighed på det flashbaserede spil Desktop Tower Defence - eller som børnene kalder det: "Monsterfælder"



Konceptet er ret simpelt - man bygger en række kanontårne (som fås fra de billige simple og opefter), hvorefter der slippes monstre løs - i starten er de ikke så hårde, men det bliver de, og de bliver også mere udspekulerede. Hvis mere end 20 monstre slipper igennem, så er spillet slut, men heldigvis får man flere penge til at opgradere sine tårne eller bygge nye, når det lykkedes at slå et monster ihjel.

Når man spiller på alt andet end det letteste niveau, så er der mulighed for at få gemt en highscore. Ligeledes er der mulighed for at lave "grupper", så man kan konkurrere imod hinanden, og jeg har lige lavet en som hedder "hoeghsblog" - jeg foreslår bare en enkelt gentlemansregel: Ingen "skvulpen" (og hvis du ikke ved, hvad jeg tænker på, så er du på den gode side af stregen...).

Handsken er kastet!

Apropos multimedieskat

Er jeg den eneste, som synes, at der er en element af Orwell'sk nysprog over ordet "multimedieskat"? Dels fordi at det er en nærmest meningsfri kombination af ord, som i øvrigt betyder noget andet og måske endda positivt. Sproget.dk har bl.a. flg. definition af multimedie:

"kombination af forskellige kommunikationsformer, [...] der indgår som en helhed i forb. med fx undervisning, teater, billedkunst el. et computerprogram..."

Er multimedieskatten så måske en afgift på innovativ undervisning eller kreativ kultur? Næh, langt fra, det er i virkeligheden en "privatanvendelsesafgift", men det vil man aldrig kalde det på politisk nydansk, for det smager jo langt mere af gammel-socialdemokratisk 70-er misundelse.

Jeg kan heller ikke blive helt fri for tanken om, at der sidder en eller anden embedsmand eller spindoktor og griner godt i skægget: Man havde for nogen tid siden endog meget svært ved at forklare, at den såkaldte multimedielicens ikke i virkeligheden var en skat - men ved at give en helt anden mening til ordet "multimedieskat", så er den diskussion elegant lukket. Sapir og Whorf ville være stolte!

Egentlig burde jeg være flov over, på den måde at kaste vrag reglen om privatanvendelsesafgift - ahem - jeg mener, multimedieskatten; der er jo tale om en væsentlig forenkling af den tidligere regel. Lad os sammenligne...:

Den oprindelige regel var noget i retning af:

"Hvis du får en telefon betalt af en anden, som du også ringe fra om ting, som ikke vedrører ham der betaler, så skønner vi din værdi af dette til kr. 3.000"

...og den nye og meget enklere regler lyder noget i retning af:

"Hvis du får en telefon, computer eller netforbindelse betalt af en anden, og det ikke kan kontrolleres om du bruger til andet end ting som vedrører ham der betaler, og hvis du har den/dem med hjemme mere end bare lejlighedsvist ("lejlighedsvist" forklarer vi senere), og hvis du får løn for at bruge den/dem for ham som betaler, så skønner vi din værdi af dette til kr. 3.000"

Det var sørme godt, at vi fik det forenklet, for der var da ingen, som kunne finde ud af den tidligere regel!

Læg i øvrigt mærke til "det forklarer vi senere"-tricket - det bruges i stigende grad i dansk politik. Tit er der tale om et oratorisk kneb, i det man her både kan skjule en stor kompleksitet (jeg hører gerne bud på, hvor mange sider definitionen af "lejlighedsvist" kommer til at fylde) og samtidig får man stoppet en diskussion fuld af kedeligt konkrete og ubehagelige eksempler på konsekvenserne. Men ofte dækker det også over Parkinsons lov: Når tingene bliver for detajlerede og tekniske, så mister man interessen, og overlader det til andre at finde ud af hvad der skal ske. Uanset hvad den reelle grund er, så betyder det at man herved flytter magten ud af den demokratiske sfære og over til embedsværket, hvilket jeg finder betænkeligt. Hvis en beslutning viser sig at være diskutabel, så betyder det vel ikke, at man skal prøve at stoppe diskussionen, vel?

Nej, nu er jeg altså virkelig utaknemmelig; lad os i stedet se på muligheder: Man kan vel få en Mac Pro, en god 40" skærm, og en iPhone for 30.000 kr. Læg oveni 20 MBit bredbånd til, lad os sige 350 kr/md., og lav så en aftale med arbejdsgiveren om, at han betaler for "hjemmearbejdspladsen" imod at du udviser tilsvarende "løntilbageholdenhed" - så kan det fås for under halv pris selv efter at der er betalt multimedieskat.

Regnestykket ser sådan her ud: Med tre års afskrivning giver det ca. 14.200 kr./år, og heraf betaler staten 2.800 kr. i refusion af moms (det er jo et arbejdsredskab, ikk'?), og 6.400 kr. i mistet topskat af "løntilbageholdenhed" - til gengæld får den så 1.700 kr. i multimedieskat. Resultatet er, at man skal lægge 6.700 kr. om året, medens staten kommer med de resterende 7.500 kr. i skatterabat - og pga. af den "forenkling" som multimedieskatten er udtryk for, så har staten afskåret sig fra at beskatte den reelle værdi.

Men det kræver selvfølgelig, at der er både topskat og moms involveret, så det bliver næppe en fordel for hverken hjemmehjælpere og folkeskolelærere. Af hele hjertet tak for et godt stykke arbejde, kære politikere!