"kombination af forskellige kommunikationsformer, [...] der indgår som en helhed i forb. med fx undervisning, teater, billedkunst el. et computerprogram..."
Er multimedieskatten så måske en afgift på innovativ undervisning eller kreativ kultur? Næh, langt fra, det er i virkeligheden en "privatanvendelsesafgift", men det vil man aldrig kalde det på politisk nydansk, for det smager jo langt mere af gammel-socialdemokratisk 70-er misundelse.
Jeg kan heller ikke blive helt fri for tanken om, at der sidder en eller anden embedsmand eller spindoktor og griner godt i skægget: Man havde for nogen tid siden endog meget svært ved at forklare, at den såkaldte multimedielicens ikke i virkeligheden var en skat - men ved at give en helt anden mening til ordet "multimedieskat", så er den diskussion elegant lukket. Sapir og Whorf ville være stolte!
Egentlig burde jeg være flov over, på den måde at kaste vrag reglen om privatanvendelsesafgift - ahem - jeg mener, multimedieskatten; der er jo tale om en væsentlig forenkling af den tidligere regel. Lad os sammenligne...:
Den oprindelige regel var noget i retning af:
"Hvis du får en telefon betalt af en anden, som du også ringe fra om ting, som ikke vedrører ham der betaler, så skønner vi din værdi af dette til kr. 3.000"
...og den nye og meget enklere regler lyder noget i retning af:
"Hvis du får en telefon, computer eller netforbindelse betalt af en anden, og det ikke kan kontrolleres om du bruger til andet end ting som vedrører ham der betaler, og hvis du har den/dem med hjemme mere end bare lejlighedsvist ("lejlighedsvist" forklarer vi senere), og hvis du får løn for at bruge den/dem for ham som betaler, så skønner vi din værdi af dette til kr. 3.000"
Det var sørme godt, at vi fik det forenklet, for der var da ingen, som kunne finde ud af den tidligere regel!
Læg i øvrigt mærke til "det forklarer vi senere"-tricket - det bruges i stigende grad i dansk politik. Tit er der tale om et oratorisk kneb, i det man her både kan skjule en stor kompleksitet (jeg hører gerne bud på, hvor mange sider definitionen af "lejlighedsvist" kommer til at fylde) og samtidig får man stoppet en diskussion fuld af kedeligt konkrete og ubehagelige eksempler på konsekvenserne. Men ofte dækker det også over Parkinsons lov: Når tingene bliver for detajlerede og tekniske, så mister man interessen, og overlader det til andre at finde ud af hvad der skal ske. Uanset hvad den reelle grund er, så betyder det at man herved flytter magten ud af den demokratiske sfære og over til embedsværket, hvilket jeg finder betænkeligt. Hvis en beslutning viser sig at være diskutabel, så betyder det vel ikke, at man skal prøve at stoppe diskussionen, vel?
Nej, nu er jeg altså virkelig utaknemmelig; lad os i stedet se på muligheder: Man kan vel få en Mac Pro, en god 40" skærm, og en iPhone for 30.000 kr. Læg oveni 20 MBit bredbånd til, lad os sige 350 kr/md., og lav så en aftale med arbejdsgiveren om, at han betaler for "hjemmearbejdspladsen" imod at du udviser tilsvarende "løntilbageholdenhed" - så kan det fås for under halv pris selv efter at der er betalt multimedieskat.
Regnestykket ser sådan her ud: Med tre års afskrivning giver det ca. 14.200 kr./år, og heraf betaler staten 2.800 kr. i refusion af moms (det er jo et arbejdsredskab, ikk'?), og 6.400 kr. i mistet topskat af "løntilbageholdenhed" - til gengæld får den så 1.700 kr. i multimedieskat. Resultatet er, at man skal lægge 6.700 kr. om året, medens staten kommer med de resterende 7.500 kr. i skatterabat - og pga. af den "forenkling" som multimedieskatten er udtryk for, så har staten afskåret sig fra at beskatte den reelle værdi.
Men det kræver selvfølgelig, at der er både topskat og moms involveret, så det bliver næppe en fordel for hverken hjemmehjælpere og folkeskolelærere. Af hele hjertet tak for et godt stykke arbejde, kære politikere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar