For dem som ikke rigtigt kunne nyde den vidunderlige april, som vi havde i år, så vil jeg lige henvise til flg. grafer over den allerseneste udvikling i den globale temperatur: HadCRUT3 - læg specielt mærke til udviklingen siden årtusindskiftet. Global opvarmning? Næh, der er snarere tale om en global nedkøling; havde jeg været regeringspolitiker (af vilkårlig politisk overbevisning), så ville jeg sige, at kurven er knækket.
Men lad os for argumentets skyld antage at temperaturen er stigende, og så lige kigge på, hvad det så betyder? Hvad med f.eks. antagelsen om, at økner som Sahara er i voldsom fremgang? Tja, faktisk tyder alt på, at Sahara faktisk er på tilbagetog, og at effekten vil blive forstærket ved øget temperatur. Og når vi er ved Sahara, så tyder meget på, at der ikke er tale om en pludselig klimakatastofe, som det ellers ofte bliver fortalt. Eller mao. kan de mest dommedagsagtige klimamodeller end ikke forklare fortiden.
Jeg skal være den sidste til at argumentere for, at moderation ikke er på sin plads. Men kan vi ikke blive enige om, at det her drejer sig om noget, som er langt mere grundlæggende og langt mere kompleks end man kunne forledes til at tro, ved at lytte den den verserende og egentlig ganske skingre debat, og at det ikke er så simpelt at det udelukkende er et spørgsmål om et momentant overforbrug af fossile brændstoffer og for høj CO2-emission?
Og når vi er i gang, kan vi så ikke lige få begravet myten om, at venstrefløjen skulle have monopol på at være "grøn"? Troen på, at vi har fået en gave, som er værd at værne om, og som vi er moralsk forpligtet til at give videre i god eller endog bedre stand, er ikke groet i den socialistiske have - det er en konservativ grundholdning.
mandag den 18. maj 2009
søndag den 17. maj 2009
Grøn bredtæge
For lige omkring en måned siden spurgte jeg i denne blog i indlægget Kryb og kravl om hjælp til bl.a. at identificere dette insekt:
Og hjælpen udeblev ikke, også selvom den kom lidt indirekte igennem en ven, som ikke er fast læser her - jeg kom til at nævne min frustration, og vedkommende kunne hurtigt pege på, at det måtte være et insekt af familien Pentatomidae - som navnet antyder, så spiller tallet fem en vis rolle, og et af familiens kendetegn er også de femledede følehorn.
Da først familien var fastlagt, så var der i høj grad et spørgsmål om at løbe de forskellige familiemedlemmer igennem, og efter nogen søgen (og diskussion med førnævnte ven), er jeg kommet frem til det må være en Palomena Prasina, som i Danmark også er kendt som Grøn Bredtæge. Inden nogen får forkerte associationer til ordet "tæge", så skal jeg skynde mig at sige, at den kun er farlig for planter - det er en saftsuger ("saftsusemig", fristes man til at sige!).
Undrer man sig over, hvordan et udpræget kobberfarvet insekt kan blive kaldt for en "Grøn Bredtæge", så skal jeg hilse og fortælle, at det også kastede os af sporet i første omgang; den kobberfarvede dragt er vinterdragten, og den er ganske grøn resten af året. Bemærk i øvrigt formen på rygskjoldet - i England kaldes den for "Green Shieldbug" på grund af dette.
Det, som slog hovedet på sømmet i forhold til at bestemme arten, var at jeg kom i tanke om nedenstående billede, som jeg tog i sommers:
Det er, om ikke samme insekt, så i hvertfald et af samme art. Her ser man også tydeligt den grønne farve, som har givet den navn (bemærk også at de yderste led af følehornene er mørke - det er også et kendetegn). Hvis man er meget skarpsynet, så vil man bemærke, at det grønne insekt kun har fire led på følehornene, og at dets vinger endnu ikke er udvokset; det er fordi at der er tale om en nymfe - den kobberfarvede er en imago.
Bredtæger er nemlig en af de insekter, som har det, som kaldes ufuldstændig forvandling (Hemimetabolisme) - hvor man ved insekter med fuldstændig forvandling (Holometabolisme) ser en livscyklus, som omfatter en larve der forpupper sig, og i puppestadiet forvandles ganske mærkbart, så har insekter med ufuldstændig forvandling ikke noget larvestadie eller forpubning - de går fra æg over nymfe (som i stigende grad ligner det voksne insekt) og til imago eller voksent og kønsmodent insekt. Andre eksempler på insekter med denne cyklus er græshopper, lus, ørentviste og guldsmede.
I øvrigt kan man på formen af den grønne nymfe se, at den er på sidste hudskifte inden imago; her har nymfen fået markerede "skuldre" og vingestubbe.
...og alt dette vidste jeg ikke for en måned siden, da jeg stillede spørgsmålet - så kom ikke og sig, at det ikke kan være givende at blogge!
 |
| Fra Makro |
Og hjælpen udeblev ikke, også selvom den kom lidt indirekte igennem en ven, som ikke er fast læser her - jeg kom til at nævne min frustration, og vedkommende kunne hurtigt pege på, at det måtte være et insekt af familien Pentatomidae - som navnet antyder, så spiller tallet fem en vis rolle, og et af familiens kendetegn er også de femledede følehorn.
Da først familien var fastlagt, så var der i høj grad et spørgsmål om at løbe de forskellige familiemedlemmer igennem, og efter nogen søgen (og diskussion med førnævnte ven), er jeg kommet frem til det må være en Palomena Prasina, som i Danmark også er kendt som Grøn Bredtæge. Inden nogen får forkerte associationer til ordet "tæge", så skal jeg skynde mig at sige, at den kun er farlig for planter - det er en saftsuger ("saftsusemig", fristes man til at sige!).
 |
| Fra Makro |
Undrer man sig over, hvordan et udpræget kobberfarvet insekt kan blive kaldt for en "Grøn Bredtæge", så skal jeg hilse og fortælle, at det også kastede os af sporet i første omgang; den kobberfarvede dragt er vinterdragten, og den er ganske grøn resten af året. Bemærk i øvrigt formen på rygskjoldet - i England kaldes den for "Green Shieldbug" på grund af dette.
Det, som slog hovedet på sømmet i forhold til at bestemme arten, var at jeg kom i tanke om nedenstående billede, som jeg tog i sommers:
 |
| Fra Makro |
Det er, om ikke samme insekt, så i hvertfald et af samme art. Her ser man også tydeligt den grønne farve, som har givet den navn (bemærk også at de yderste led af følehornene er mørke - det er også et kendetegn). Hvis man er meget skarpsynet, så vil man bemærke, at det grønne insekt kun har fire led på følehornene, og at dets vinger endnu ikke er udvokset; det er fordi at der er tale om en nymfe - den kobberfarvede er en imago.
Bredtæger er nemlig en af de insekter, som har det, som kaldes ufuldstændig forvandling (Hemimetabolisme) - hvor man ved insekter med fuldstændig forvandling (Holometabolisme) ser en livscyklus, som omfatter en larve der forpupper sig, og i puppestadiet forvandles ganske mærkbart, så har insekter med ufuldstændig forvandling ikke noget larvestadie eller forpubning - de går fra æg over nymfe (som i stigende grad ligner det voksne insekt) og til imago eller voksent og kønsmodent insekt. Andre eksempler på insekter med denne cyklus er græshopper, lus, ørentviste og guldsmede.
I øvrigt kan man på formen af den grønne nymfe se, at den er på sidste hudskifte inden imago; her har nymfen fået markerede "skuldre" og vingestubbe.
...og alt dette vidste jeg ikke for en måned siden, da jeg stillede spørgsmålet - så kom ikke og sig, at det ikke kan være givende at blogge!
lørdag den 16. maj 2009
Hjem på cykel
Jeg vil godt to ting med dette indlæg: dels at prale af, at jeg har cyklet hjem fra arbejde (Århus - Skanderborg), og dels snakke lidt om de overvejelser vedr. offentlig transport og privatbilisme, som den oplevelse satte i gang.
Først lige praleriet. Jeg arbejder fra for nylig ved Systematic, som jo ligger nær ved Frichsvej og Århus Å, og jeg bor i Skanderborg. Det giver en tur på ca. 22 km, og med lidt af en stigning (ca. 70 m), for turen starter næsten ved havet og slutter godt oppe på den jyske højderyg.
Det har fået mig til at lade mig transportere med enten bil eller bus hovedparten af vejen. Det skal også siges, at det er omkring 6 år siden, at jeg sådan for alvor har taget en god cykeltur (de der småture frem og tilbage på det lokale stisystem tæller ikke rigtigt).
Men i går var vejret godt, og der var ydermere en god rygvind, så jeg tænkte: "Mon ikke jeg kan klare at komme til Hasselager ... så kan jeg stille cyklen og tage bussen resten af vejen?". Og som sagt så gjort.
Jeg indrømmer blankt, at turen op af Skanderborgvej til Genvejen var hård, men egentlig ikke slem (der findes adskillige bakker i Århus som er værre!); medvind virker jo bedst ved lave hastigheder, så jeg har nu nok været godt hjulpet. Så i Hasselager tænker jeg, at jeg lige kan nå Hørning; de to byer er jo næsten vokset sammen. Og i Hørning tænker jeg, at jeg nok lige kan nå Stilling - man kan jo se industrikvarteret i Stilling, når man kører ud af Hørning. I Stilling tænker jeg, at nu er der ikke længere hjem, end at man vil kunne gå, men gå gider jeg altså ikke!
Så det ender altså med, at jeg cykler hele vejen. "Og tiden?", vil jeg tro, at nogle sidder og tænker nu: 65 minutter - eller lige omkring 20 km/t i gennemsnit. Nogle vil sikkert mene, at det kan forbedres, men husk så lige på, at det var første tur. Andre vil måske være imponerede, og dertil kan jeg kun sige, at medvinden var en god hjælp!
Den oplevelse satte så nogle tanker i gang om offentlig transport og dens alternativer. Normalt plejer jeg at sige, at det tager en god times tid, men for en god ordens skyld, så har jeg dobbeltchecket med Rejseplanen. Hvis jeg havde været forudseende, og taget afsted 20 minutter før (... eller hvis jeg var villig til at vente 10 minutter), så var der faktisk en gylden kombination med togene, så det kunne gøres på "kun" 50 minutter.
Tog er gode - imellem Århus og Skanderborg kan de klare strækningen på godt et kvarter. Men kollektiv trafik er jo kendetegnet ved, at den er bygget op om en rygrad med høj hastighed, høj frekvens og stor mængde, og så et fordelingsnet af lokale forbindelser med lav hastighed, lav frekvens og lille mængde (og derfor i øvrigt også dårlig eller ingen dækning i de marginale perioder).
Fordelingsnettet er den kollektive trafiks akilleshæl. Det er kun sjældent at man skal fra et sted til et andet, hvor der er direkte forbindelse via "rygraden", og så ryger man ud i at skulle skifte op til flere gange, og i at skulle over på fordelingsnettet. Og der er forklaringen på forskellen imellem de 15 minutter, som der officielt er imellem Århus og Skanderborg, og så den over tre gange så lange tid, som det tager mig at komme fra min arbejdsplads i Århus og min bopæl i Skanderborg.
Fordelingsnettets lave frekvens er en yderligere belastning: det kører aldrig lige, når man er har brug for det. Man er nødt til at vente, eller at "time" det præcist. Det kan man selvfølgelig godt, men uanset, så ender man med at kigge meget på uret, hvad vi jyder vil betegne som værende trælst. På Frichvej kører bussen hver halve time, så i gennemsnit skal man lægge 15 minutter oveni, og så bliver den gyldne kombination pludselig til 65 minutter. Men hov, det var jo præcist, hvad jeg kunne klare det på, på cykel!
I øvrigt er der en anden ulempe, som også er til at få øje på i praksis: En gylden forbindelse, som ovenstående, baserer sig på at alt klapper. Og det gør det kun sjældent, når der er myldretid. Misser man bare en forbindelse, så går hele fidusen fløjten.
Så, hvis man sammenligner cykel og offentlig transport, så taber den til en ganske almindelig cykel på både tid og fleksibilitet på trækningen Århus-Skanderborg. Offentlig transport vinder klart, når vejrliget er ugunstigt, men taber på at cykling er langt sundere. Alt i alt er det næppe sidste gang, at jeg har cyklet.
Jeg lovede også en sammenligning med privatbilisme: Hvis man kører via motorvejen, så mener Google, at det kan gøres på ca. 26 minutter, og det stemmer meget godt overens med mine erfaringer - selvom der er tæt trafik i myldretiden, så er det hovedsageligt ikke mere end man fuldt forsvarligt kan køre omkring tilladte maks. hastighed på stort set hele strækningen. Vælger man at tage landevejen, så stiger tiden til 40 minutter, og bliver en halv kilometer længere.
Privatbilen er altså over dobbelt så hurtig som cyklen - hvad man kunne forvente - men overraskende nok også over dobbelt så hurtig som kollektiv trafik. Og det er forskellen imellem det, som i hverdagen bliver en lille smuttur og en større belastning.
På baggrund af min oplevelse, så må jeg sige, at kollektiv trafik bliver sidstevælger - det vil kun være fordi, at jeg ikke mener, at jeg har råd til to biler (pengene har jeg såmænd, men der er mange andre gode ting, som man ellers vil kunne bruge dem til!), og ikke ønsker at cykle i dårligt vejr, at kollektiv trafik kommer i spil.
Det frygtelige er vel grundlæggende set, at der ikke er noget, som tyder på, at det vil blive anderledes - når man taler om at styrke den offentlige transport, så taler man om busbaner og højere frekvens på rygradsdelen af systemet, men det er fordelingsnetdelen, som er akilleshælen. Og udfordringerne med fordelingsnettet er der vel i bund og grund ikke rigtigt nogen oplagt forbedringsvej for (faktisk går det i høj grad den forkerte vej for tiden, med færre afgange og færre ruter på den del af nettet).
Personligt er jeg på denne måde også blevet til en af de passagerer, som er rigtig træls for den kollektive trafik - en af dem, som kun kører i myldretiden og kun i dårlig vejr, så vi presser systemet der, hvor det i forvejen er fuldt belastet. Dermed presser vi systemet til at udvide sin kapacitet, men vi bliver ellers væk, og er derfor skyld i at denne ekstra kapacitet relativt er rigtigt dårligt udnyttet i gennemsnit. Det vil jeg så tænke lidt over, når jeg suser afsted på min cykel igennem det gule hav af nyudsprungne rapsmarker, medens jeg nyder den honningagtige duft, som de afgiver lige nu!
Først lige praleriet. Jeg arbejder fra for nylig ved Systematic, som jo ligger nær ved Frichsvej og Århus Å, og jeg bor i Skanderborg. Det giver en tur på ca. 22 km, og med lidt af en stigning (ca. 70 m), for turen starter næsten ved havet og slutter godt oppe på den jyske højderyg.
Det har fået mig til at lade mig transportere med enten bil eller bus hovedparten af vejen. Det skal også siges, at det er omkring 6 år siden, at jeg sådan for alvor har taget en god cykeltur (de der småture frem og tilbage på det lokale stisystem tæller ikke rigtigt).
Men i går var vejret godt, og der var ydermere en god rygvind, så jeg tænkte: "Mon ikke jeg kan klare at komme til Hasselager ... så kan jeg stille cyklen og tage bussen resten af vejen?". Og som sagt så gjort.
Jeg indrømmer blankt, at turen op af Skanderborgvej til Genvejen var hård, men egentlig ikke slem (der findes adskillige bakker i Århus som er værre!); medvind virker jo bedst ved lave hastigheder, så jeg har nu nok været godt hjulpet. Så i Hasselager tænker jeg, at jeg lige kan nå Hørning; de to byer er jo næsten vokset sammen. Og i Hørning tænker jeg, at jeg nok lige kan nå Stilling - man kan jo se industrikvarteret i Stilling, når man kører ud af Hørning. I Stilling tænker jeg, at nu er der ikke længere hjem, end at man vil kunne gå, men gå gider jeg altså ikke!
Så det ender altså med, at jeg cykler hele vejen. "Og tiden?", vil jeg tro, at nogle sidder og tænker nu: 65 minutter - eller lige omkring 20 km/t i gennemsnit. Nogle vil sikkert mene, at det kan forbedres, men husk så lige på, at det var første tur. Andre vil måske være imponerede, og dertil kan jeg kun sige, at medvinden var en god hjælp!
Den oplevelse satte så nogle tanker i gang om offentlig transport og dens alternativer. Normalt plejer jeg at sige, at det tager en god times tid, men for en god ordens skyld, så har jeg dobbeltchecket med Rejseplanen. Hvis jeg havde været forudseende, og taget afsted 20 minutter før (... eller hvis jeg var villig til at vente 10 minutter), så var der faktisk en gylden kombination med togene, så det kunne gøres på "kun" 50 minutter.
Tog er gode - imellem Århus og Skanderborg kan de klare strækningen på godt et kvarter. Men kollektiv trafik er jo kendetegnet ved, at den er bygget op om en rygrad med høj hastighed, høj frekvens og stor mængde, og så et fordelingsnet af lokale forbindelser med lav hastighed, lav frekvens og lille mængde (og derfor i øvrigt også dårlig eller ingen dækning i de marginale perioder).
Fordelingsnettet er den kollektive trafiks akilleshæl. Det er kun sjældent at man skal fra et sted til et andet, hvor der er direkte forbindelse via "rygraden", og så ryger man ud i at skulle skifte op til flere gange, og i at skulle over på fordelingsnettet. Og der er forklaringen på forskellen imellem de 15 minutter, som der officielt er imellem Århus og Skanderborg, og så den over tre gange så lange tid, som det tager mig at komme fra min arbejdsplads i Århus og min bopæl i Skanderborg.
Fordelingsnettets lave frekvens er en yderligere belastning: det kører aldrig lige, når man er har brug for det. Man er nødt til at vente, eller at "time" det præcist. Det kan man selvfølgelig godt, men uanset, så ender man med at kigge meget på uret, hvad vi jyder vil betegne som værende trælst. På Frichvej kører bussen hver halve time, så i gennemsnit skal man lægge 15 minutter oveni, og så bliver den gyldne kombination pludselig til 65 minutter. Men hov, det var jo præcist, hvad jeg kunne klare det på, på cykel!
I øvrigt er der en anden ulempe, som også er til at få øje på i praksis: En gylden forbindelse, som ovenstående, baserer sig på at alt klapper. Og det gør det kun sjældent, når der er myldretid. Misser man bare en forbindelse, så går hele fidusen fløjten.
Så, hvis man sammenligner cykel og offentlig transport, så taber den til en ganske almindelig cykel på både tid og fleksibilitet på trækningen Århus-Skanderborg. Offentlig transport vinder klart, når vejrliget er ugunstigt, men taber på at cykling er langt sundere. Alt i alt er det næppe sidste gang, at jeg har cyklet.
Jeg lovede også en sammenligning med privatbilisme: Hvis man kører via motorvejen, så mener Google, at det kan gøres på ca. 26 minutter, og det stemmer meget godt overens med mine erfaringer - selvom der er tæt trafik i myldretiden, så er det hovedsageligt ikke mere end man fuldt forsvarligt kan køre omkring tilladte maks. hastighed på stort set hele strækningen. Vælger man at tage landevejen, så stiger tiden til 40 minutter, og bliver en halv kilometer længere.
Privatbilen er altså over dobbelt så hurtig som cyklen - hvad man kunne forvente - men overraskende nok også over dobbelt så hurtig som kollektiv trafik. Og det er forskellen imellem det, som i hverdagen bliver en lille smuttur og en større belastning.
På baggrund af min oplevelse, så må jeg sige, at kollektiv trafik bliver sidstevælger - det vil kun være fordi, at jeg ikke mener, at jeg har råd til to biler (pengene har jeg såmænd, men der er mange andre gode ting, som man ellers vil kunne bruge dem til!), og ikke ønsker at cykle i dårligt vejr, at kollektiv trafik kommer i spil.
Det frygtelige er vel grundlæggende set, at der ikke er noget, som tyder på, at det vil blive anderledes - når man taler om at styrke den offentlige transport, så taler man om busbaner og højere frekvens på rygradsdelen af systemet, men det er fordelingsnetdelen, som er akilleshælen. Og udfordringerne med fordelingsnettet er der vel i bund og grund ikke rigtigt nogen oplagt forbedringsvej for (faktisk går det i høj grad den forkerte vej for tiden, med færre afgange og færre ruter på den del af nettet).
Personligt er jeg på denne måde også blevet til en af de passagerer, som er rigtig træls for den kollektive trafik - en af dem, som kun kører i myldretiden og kun i dårlig vejr, så vi presser systemet der, hvor det i forvejen er fuldt belastet. Dermed presser vi systemet til at udvide sin kapacitet, men vi bliver ellers væk, og er derfor skyld i at denne ekstra kapacitet relativt er rigtigt dårligt udnyttet i gennemsnit. Det vil jeg så tænke lidt over, når jeg suser afsted på min cykel igennem det gule hav af nyudsprungne rapsmarker, medens jeg nyder den honningagtige duft, som de afgiver lige nu!
lørdag den 9. maj 2009
Wallpapers
Som jeg lagde op til tidligere på ugen (se evt. her), så tiden nu kommet til at frigive endnu et sæt billeder under Creative Commons licensen, nemlig de af mine billeder, som jeg igennem tiden har brugt til "skrivebordsunderlag" på computeren:
Jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret af konceptet med skrivebordsunderlagsbilleder, for det er helt tydeligt, at den anvendelse stiller nogle helt unikke krav til indholdet:
Der må ikke være et for konkret indhold, men må gerne være mønstre eller teksturer. Det kan fungere med meget spraglede billeder, og såmænd også med klare farver, men der skal helst ikke være for mange forskellige slags farver samtidigt. Måske kunne man sige, at det skal være mere stemning end budskab?
Og en anden ting, som har slået mig igen og igen, er, at jeg ofte ender med at spejlvende de billeder, som jeg ikke fra starten af har tænkt som skrivebordsunderlagsbilleder. Jeg tror, at det har noget med, at vi som mennesker har vænnet os til en læseretning, og at det også gælder, når vi "læser" billeder - men at den plads allerede er optaget af ikoner på computer-skrivebordet, og gode skrivebordsunderlagsbilleder derfor skal have det vigtige i den anden side, hvor der jo er bedre plads.
Hvis du selv kan lide at fotografere, så vil jeg opfordre dig til at tage udfordringen op: Kan du tage billeder, som er gode til skrivebordsunderlag? Og kan du måske endda forklare hvorfor, at det lige skulle være den måde, som billedet skulle se ud på?
Hvis ikke du fotograferer, så håber jeg, at du kan lide mine billeder, og i licensen ligger, at du hjertens gerne må bruge dem på din egen computer. Det er ikke et album, som der sker så meget i, men du kunne jo evt. følge med via RSS. Som altid er kommentarer altid meget velkomne (og vel specielt ros!).
 |
| Wallpapers |
Jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret af konceptet med skrivebordsunderlagsbilleder, for det er helt tydeligt, at den anvendelse stiller nogle helt unikke krav til indholdet:
Der må ikke være et for konkret indhold, men må gerne være mønstre eller teksturer. Det kan fungere med meget spraglede billeder, og såmænd også med klare farver, men der skal helst ikke være for mange forskellige slags farver samtidigt. Måske kunne man sige, at det skal være mere stemning end budskab?
Og en anden ting, som har slået mig igen og igen, er, at jeg ofte ender med at spejlvende de billeder, som jeg ikke fra starten af har tænkt som skrivebordsunderlagsbilleder. Jeg tror, at det har noget med, at vi som mennesker har vænnet os til en læseretning, og at det også gælder, når vi "læser" billeder - men at den plads allerede er optaget af ikoner på computer-skrivebordet, og gode skrivebordsunderlagsbilleder derfor skal have det vigtige i den anden side, hvor der jo er bedre plads.
Hvis du selv kan lide at fotografere, så vil jeg opfordre dig til at tage udfordringen op: Kan du tage billeder, som er gode til skrivebordsunderlag? Og kan du måske endda forklare hvorfor, at det lige skulle være den måde, som billedet skulle se ud på?
Hvis ikke du fotograferer, så håber jeg, at du kan lide mine billeder, og i licensen ligger, at du hjertens gerne må bruge dem på din egen computer. Det er ikke et album, som der sker så meget i, men du kunne jo evt. følge med via RSS. Som altid er kommentarer altid meget velkomne (og vel specielt ros!).
tirsdag den 5. maj 2009
Det koster gratis...
Jeg har deltaget i debatten hos Rasmus om The Pirate Bay dommen (se f.eks. her). Udover, at jeg generelt må græde tøre tårer over, at provoerne fra TPB fik ørerne i maskinen, fordi de så åbenlyst udfordrer den fornuftige og rimelige antagelse om, at laver man et stykke kreativt arbejde, så må man også anstændigvis have nogle rimelige rettigheder, så mener jeg også at de aktuelle kustoder for rettighederne (kig blandt sagsøgerne i førnævnte sag) lige for tiden sidder og snorksover i timen. Jeg vil ikke ofre flere ord på den side af sagen, men i stedet henvise til Martin von Haller Groenbaeks udemærkede blogindlæg om samme emne (han bruger mange ord, men det er ikke for mange).
Næh, det som jeg vil sige er, at det egentlig slog mig, at når man som jeg mener, at rettighederne i høj grad er for vidtgående (jeg kunne godt tænke mig mere rimelighed omkring det, som vistnok kaldes "fair-use"), og når man som jeg er storforbruger af det arbejde som andre stillet til rådighed kvit og frit, som f.eks. Wikipedia, så er det egentlig for dårligt, at alle mine egne billeder har mærkatet "Alle rettigheder forbeholdes".
Derfor har jeg taget en beslutning om, at jeg vil frigive en pæn del af de "upersonlige" billeder, som jeg trods alt har fået taget, under en Creative Commons licens - mere specifikt, så har jeg valgt "Navngivelse - Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår (by-nc-sa)" (og følg venligst linket - sammendraget er meget pædagoisk opbygget).
I første omgang drejer det sig om billederne i flg. album:
...men check for en god ordens skyld altid licensen ud for de enkelte billeder.
Jeg overvejer, om ikke der er nogle af de andre billeder, som også kunne frigives på lignende vis (forslag modtages gerne). For som en af mine venner sagde, da jeg nævnte det for ham:
Næh, det som jeg vil sige er, at det egentlig slog mig, at når man som jeg mener, at rettighederne i høj grad er for vidtgående (jeg kunne godt tænke mig mere rimelighed omkring det, som vistnok kaldes "fair-use"), og når man som jeg er storforbruger af det arbejde som andre stillet til rådighed kvit og frit, som f.eks. Wikipedia, så er det egentlig for dårligt, at alle mine egne billeder har mærkatet "Alle rettigheder forbeholdes".
Derfor har jeg taget en beslutning om, at jeg vil frigive en pæn del af de "upersonlige" billeder, som jeg trods alt har fået taget, under en Creative Commons licens - mere specifikt, så har jeg valgt "Navngivelse - Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår (by-nc-sa)" (og følg venligst linket - sammendraget er meget pædagoisk opbygget).
I første omgang drejer det sig om billederne i flg. album:
 |
| Makro |
...men check for en god ordens skyld altid licensen ud for de enkelte billeder.
Jeg overvejer, om ikke der er nogle af de andre billeder, som også kunne frigives på lignende vis (forslag modtages gerne). For som en af mine venner sagde, da jeg nævnte det for ham:
Det kunne være, jeg også skulle overveje at gøre det ved mine frembringelser på min blog (om nogen så har lyst til at bruge mine ting er så nok lidt tvivlsomt).... hvortil jeg svarede, at det faktisk var ud fra samme overvejelser, at jeg godt turde gøre det - der er vist ikke så meget at miste. Og skulle nogen imod forventning alligevel finde det brugbart, så skriv lige en kommentar - jeg vil meget gerne høre om det.
mandag den 4. maj 2009
Konform eller kompatibel?
Spørgsmålet i overskriften bliver stillet i en blog, hvor forfatteren har kigget på understøttelse af ODF formatet for regneark i forskellige implementationer af standarden ("Update on ODF Spreadsheet Interoperability"). Grunden til spørgmålet er, at det er lykkedes Microsoft med SP2 til MicroSoft Office 2007 at lave en implementation af ODF i Excel, som dels overholder standarden til punkt og prikke, og som samtdig er fuldkommen ubrugelig:
Excel kan efter opdateringen ikke længere læse ODF-filer skrevet af andre end den præcis samme version af Excel på fornuftig vis (Excel vil ignorere formlerne, og i stedet kun læse værdierne fra sidste genberegning - og et regneark uden formler er der ikke meget ved).
På samme vis, så vælger Excel efter opdateringen at skrive formlerne i et andet namespace end det sædvanlige, og derfor vil andre implementationer ikke kunne læse formler i regneark gemt i Excel 2007 SP2 varianten af ODF.
Formatet er heller ikke kompatibelt med det hidtige plugin til Office til at læse/skrive i ODF format (se f.eks. denne pressemeddelse fra Microsoft selv om dette plugin).
Den kattelem, som Microsoft her tilsyneladende er smuttet igennem, skulle være, at man i den nuværende version af ODF-standarden ikke har fået specificeret formatet for formler i regneark (og det er sandt for dyden ikke ligefrem heldigt), så reelt kan man finde på sit eget format for formler og stadig kalde det for ODF. Ironisk er det, at det format, som nu er blevet defacto standarden i ODF, faktisk i vid udstrækning baserer sig på Excels eget format for angivelse af formler (og samtidig er der tegn på, at kommende versioner af ODF-formatet vil prøve at adressere denne mangel i standarden).
Jeg sidder her og har en følelse af deja-vu... var der ikke noget med en næsten fuldkommen, men ikke helt kompatibel version af Java engang? Hvem var det nu, som stod bag den?
Excel kan efter opdateringen ikke længere læse ODF-filer skrevet af andre end den præcis samme version af Excel på fornuftig vis (Excel vil ignorere formlerne, og i stedet kun læse værdierne fra sidste genberegning - og et regneark uden formler er der ikke meget ved).
På samme vis, så vælger Excel efter opdateringen at skrive formlerne i et andet namespace end det sædvanlige, og derfor vil andre implementationer ikke kunne læse formler i regneark gemt i Excel 2007 SP2 varianten af ODF.
Formatet er heller ikke kompatibelt med det hidtige plugin til Office til at læse/skrive i ODF format (se f.eks. denne pressemeddelse fra Microsoft selv om dette plugin).
Den kattelem, som Microsoft her tilsyneladende er smuttet igennem, skulle være, at man i den nuværende version af ODF-standarden ikke har fået specificeret formatet for formler i regneark (og det er sandt for dyden ikke ligefrem heldigt), så reelt kan man finde på sit eget format for formler og stadig kalde det for ODF. Ironisk er det, at det format, som nu er blevet defacto standarden i ODF, faktisk i vid udstrækning baserer sig på Excels eget format for angivelse af formler (og samtidig er der tegn på, at kommende versioner af ODF-formatet vil prøve at adressere denne mangel i standarden).
Jeg sidder her og har en følelse af deja-vu... var der ikke noget med en næsten fuldkommen, men ikke helt kompatibel version af Java engang? Hvem var det nu, som stod bag den?
lørdag den 2. maj 2009
Valideringsfejl
Sker det også tit for jer, at I modtager en vigtig email, og når I har læst den, så sidder og overvejer, om den i virkeligheden ikke kun var vigtig for afsenderen?
På samme måde har jeg efterhånden nogle gange siddet og overvejet, hvori "fejlen" i en valideringsfejl bestod: hvorfor er det for eksempel en fejl ikke at angive telefonnummer og email-adresse, når man bestiller noget, som skal sendes med posten? Postvæsenet har jo ingen problemer med at få afleveret pakken uden de oplysninger.
Jeg kunne gå med til, at det kunne medføre en validerings-advarsel - eller måske et validerings-hint; f.eks. "...hvis ikke du angiver et telefonnummer, så kan vi ikke ringe til dig i tilfælde af restordre, og vil i stedet annullere ordren...". "Fair nok", vil jeg så sikkert tænke, og hvis det er vigtigt for mig, så kan jeg jo lige skrive det også - for er det kun vigtigt for jer, så er det vel ikke for meget forlangt, at I prøver at bruge en telefonbog, vel? Og i øvrigt er mit telefonnummer 12 34 56 78, og min mailadresse anders.and@andeby.example.org, hvis der skulle være noget!
For nylig blev jeg fanget af en anden variant af disse såkaldte valideringsfejl: Jeg har - finanskrise til trods - valgt at skifte job per 1. april, og i den forbindelse var der lige lidt restferie. Jeg sad derfor den 31. marts om eftermiddagen, og fandt det belejligt at få opdateret min profil på LinkedIn - men det kunne jeg bare ikke, for man må ikke angive en dato, som ligger ud i fremtiden!
Jaaah, nu kan jeg godt se fornuften i at fange de værste brølere (jeg kunne f.eks. have skrevet, at jeg startede i år 3009), og det er vel også i orden at mene, at man ikke skal beskrive løse forventninger, som ligger halve eller hele år ude i fremtiden; men helt ærligt, vil man have aktuelle data, så må man altså også tillade lidt snor ... og selv der vil jeg stadig mene, at en validerings-advarsel havde været mere passende.
Min pointe er, at fleste folk faktisk er ganske fornuftige, og hvis man bare lige tager sig tiden til at forklare dem eventuelle problemer, så kan de faktisk træffe kloge beslutninger - klogere end dem, som du kunne tænke dig til, da du en aften sad og skrev det sidste kode før deadline ... og de som vil sabotere, skal i øvrigt nok finde en måde at gøre det på alligevel (nogle af dem får endda penge for det; de skriver "tester" på deres visitkort).
PS: Apropos tåbelige vaner i brugerfladen for onlinebutikker: Nej, jeg gider ikke oprette en profil med brugernavn og password for at kunne gemme adresseoplysninger til en, efter den oplevelse, stærkt hypotetisk næste gang. Og vil I virkelig være sikker på at miste mig som kunde, så fortæl mig endelig, at der allerede er en kunde oprettet med mit telefonnummer, og at jeg skal logge ind med det password, som jeg forlængst har glemt, hvis jeg vil købe noget - og at I gerne vil sende det til den mailadresse, som jeg ikke bruger længere!
På samme måde har jeg efterhånden nogle gange siddet og overvejet, hvori "fejlen" i en valideringsfejl bestod: hvorfor er det for eksempel en fejl ikke at angive telefonnummer og email-adresse, når man bestiller noget, som skal sendes med posten? Postvæsenet har jo ingen problemer med at få afleveret pakken uden de oplysninger.
Jeg kunne gå med til, at det kunne medføre en validerings-advarsel - eller måske et validerings-hint; f.eks. "...hvis ikke du angiver et telefonnummer, så kan vi ikke ringe til dig i tilfælde af restordre, og vil i stedet annullere ordren...". "Fair nok", vil jeg så sikkert tænke, og hvis det er vigtigt for mig, så kan jeg jo lige skrive det også - for er det kun vigtigt for jer, så er det vel ikke for meget forlangt, at I prøver at bruge en telefonbog, vel? Og i øvrigt er mit telefonnummer 12 34 56 78, og min mailadresse anders.and@andeby.example.org, hvis der skulle være noget!
For nylig blev jeg fanget af en anden variant af disse såkaldte valideringsfejl: Jeg har - finanskrise til trods - valgt at skifte job per 1. april, og i den forbindelse var der lige lidt restferie. Jeg sad derfor den 31. marts om eftermiddagen, og fandt det belejligt at få opdateret min profil på LinkedIn - men det kunne jeg bare ikke, for man må ikke angive en dato, som ligger ud i fremtiden!
Jaaah, nu kan jeg godt se fornuften i at fange de værste brølere (jeg kunne f.eks. have skrevet, at jeg startede i år 3009), og det er vel også i orden at mene, at man ikke skal beskrive løse forventninger, som ligger halve eller hele år ude i fremtiden; men helt ærligt, vil man have aktuelle data, så må man altså også tillade lidt snor ... og selv der vil jeg stadig mene, at en validerings-advarsel havde været mere passende.
Min pointe er, at fleste folk faktisk er ganske fornuftige, og hvis man bare lige tager sig tiden til at forklare dem eventuelle problemer, så kan de faktisk træffe kloge beslutninger - klogere end dem, som du kunne tænke dig til, da du en aften sad og skrev det sidste kode før deadline ... og de som vil sabotere, skal i øvrigt nok finde en måde at gøre det på alligevel (nogle af dem får endda penge for det; de skriver "tester" på deres visitkort).
PS: Apropos tåbelige vaner i brugerfladen for onlinebutikker: Nej, jeg gider ikke oprette en profil med brugernavn og password for at kunne gemme adresseoplysninger til en, efter den oplevelse, stærkt hypotetisk næste gang. Og vil I virkelig være sikker på at miste mig som kunde, så fortæl mig endelig, at der allerede er en kunde oprettet med mit telefonnummer, og at jeg skal logge ind med det password, som jeg forlængst har glemt, hvis jeg vil købe noget - og at I gerne vil sende det til den mailadresse, som jeg ikke bruger længere!
Abonner på:
Opslag (Atom)