Spørgsmålet i overskriften bliver stillet i en blog, hvor forfatteren har kigget på understøttelse af ODF formatet for regneark i forskellige implementationer af standarden ("Update on ODF Spreadsheet Interoperability"). Grunden til spørgmålet er, at det er lykkedes Microsoft med SP2 til MicroSoft Office 2007 at lave en implementation af ODF i Excel, som dels overholder standarden til punkt og prikke, og som samtdig er fuldkommen ubrugelig:
Excel kan efter opdateringen ikke længere læse ODF-filer skrevet af andre end den præcis samme version af Excel på fornuftig vis (Excel vil ignorere formlerne, og i stedet kun læse værdierne fra sidste genberegning - og et regneark uden formler er der ikke meget ved).
På samme vis, så vælger Excel efter opdateringen at skrive formlerne i et andet namespace end det sædvanlige, og derfor vil andre implementationer ikke kunne læse formler i regneark gemt i Excel 2007 SP2 varianten af ODF.
Formatet er heller ikke kompatibelt med det hidtige plugin til Office til at læse/skrive i ODF format (se f.eks. denne pressemeddelse fra Microsoft selv om dette plugin).
Den kattelem, som Microsoft her tilsyneladende er smuttet igennem, skulle være, at man i den nuværende version af ODF-standarden ikke har fået specificeret formatet for formler i regneark (og det er sandt for dyden ikke ligefrem heldigt), så reelt kan man finde på sit eget format for formler og stadig kalde det for ODF. Ironisk er det, at det format, som nu er blevet defacto standarden i ODF, faktisk i vid udstrækning baserer sig på Excels eget format for angivelse af formler (og samtidig er der tegn på, at kommende versioner af ODF-formatet vil prøve at adressere denne mangel i standarden).
Jeg sidder her og har en følelse af deja-vu... var der ikke noget med en næsten fuldkommen, men ikke helt kompatibel version af Java engang? Hvem var det nu, som stod bag den?
mandag den 4. maj 2009
lørdag den 2. maj 2009
Valideringsfejl
Sker det også tit for jer, at I modtager en vigtig email, og når I har læst den, så sidder og overvejer, om den i virkeligheden ikke kun var vigtig for afsenderen?
På samme måde har jeg efterhånden nogle gange siddet og overvejet, hvori "fejlen" i en valideringsfejl bestod: hvorfor er det for eksempel en fejl ikke at angive telefonnummer og email-adresse, når man bestiller noget, som skal sendes med posten? Postvæsenet har jo ingen problemer med at få afleveret pakken uden de oplysninger.
Jeg kunne gå med til, at det kunne medføre en validerings-advarsel - eller måske et validerings-hint; f.eks. "...hvis ikke du angiver et telefonnummer, så kan vi ikke ringe til dig i tilfælde af restordre, og vil i stedet annullere ordren...". "Fair nok", vil jeg så sikkert tænke, og hvis det er vigtigt for mig, så kan jeg jo lige skrive det også - for er det kun vigtigt for jer, så er det vel ikke for meget forlangt, at I prøver at bruge en telefonbog, vel? Og i øvrigt er mit telefonnummer 12 34 56 78, og min mailadresse anders.and@andeby.example.org, hvis der skulle være noget!
For nylig blev jeg fanget af en anden variant af disse såkaldte valideringsfejl: Jeg har - finanskrise til trods - valgt at skifte job per 1. april, og i den forbindelse var der lige lidt restferie. Jeg sad derfor den 31. marts om eftermiddagen, og fandt det belejligt at få opdateret min profil på LinkedIn - men det kunne jeg bare ikke, for man må ikke angive en dato, som ligger ud i fremtiden!
Jaaah, nu kan jeg godt se fornuften i at fange de værste brølere (jeg kunne f.eks. have skrevet, at jeg startede i år 3009), og det er vel også i orden at mene, at man ikke skal beskrive løse forventninger, som ligger halve eller hele år ude i fremtiden; men helt ærligt, vil man have aktuelle data, så må man altså også tillade lidt snor ... og selv der vil jeg stadig mene, at en validerings-advarsel havde været mere passende.
Min pointe er, at fleste folk faktisk er ganske fornuftige, og hvis man bare lige tager sig tiden til at forklare dem eventuelle problemer, så kan de faktisk træffe kloge beslutninger - klogere end dem, som du kunne tænke dig til, da du en aften sad og skrev det sidste kode før deadline ... og de som vil sabotere, skal i øvrigt nok finde en måde at gøre det på alligevel (nogle af dem får endda penge for det; de skriver "tester" på deres visitkort).
PS: Apropos tåbelige vaner i brugerfladen for onlinebutikker: Nej, jeg gider ikke oprette en profil med brugernavn og password for at kunne gemme adresseoplysninger til en, efter den oplevelse, stærkt hypotetisk næste gang. Og vil I virkelig være sikker på at miste mig som kunde, så fortæl mig endelig, at der allerede er en kunde oprettet med mit telefonnummer, og at jeg skal logge ind med det password, som jeg forlængst har glemt, hvis jeg vil købe noget - og at I gerne vil sende det til den mailadresse, som jeg ikke bruger længere!
På samme måde har jeg efterhånden nogle gange siddet og overvejet, hvori "fejlen" i en valideringsfejl bestod: hvorfor er det for eksempel en fejl ikke at angive telefonnummer og email-adresse, når man bestiller noget, som skal sendes med posten? Postvæsenet har jo ingen problemer med at få afleveret pakken uden de oplysninger.
Jeg kunne gå med til, at det kunne medføre en validerings-advarsel - eller måske et validerings-hint; f.eks. "...hvis ikke du angiver et telefonnummer, så kan vi ikke ringe til dig i tilfælde af restordre, og vil i stedet annullere ordren...". "Fair nok", vil jeg så sikkert tænke, og hvis det er vigtigt for mig, så kan jeg jo lige skrive det også - for er det kun vigtigt for jer, så er det vel ikke for meget forlangt, at I prøver at bruge en telefonbog, vel? Og i øvrigt er mit telefonnummer 12 34 56 78, og min mailadresse anders.and@andeby.example.org, hvis der skulle være noget!
For nylig blev jeg fanget af en anden variant af disse såkaldte valideringsfejl: Jeg har - finanskrise til trods - valgt at skifte job per 1. april, og i den forbindelse var der lige lidt restferie. Jeg sad derfor den 31. marts om eftermiddagen, og fandt det belejligt at få opdateret min profil på LinkedIn - men det kunne jeg bare ikke, for man må ikke angive en dato, som ligger ud i fremtiden!
Jaaah, nu kan jeg godt se fornuften i at fange de værste brølere (jeg kunne f.eks. have skrevet, at jeg startede i år 3009), og det er vel også i orden at mene, at man ikke skal beskrive løse forventninger, som ligger halve eller hele år ude i fremtiden; men helt ærligt, vil man have aktuelle data, så må man altså også tillade lidt snor ... og selv der vil jeg stadig mene, at en validerings-advarsel havde været mere passende.
Min pointe er, at fleste folk faktisk er ganske fornuftige, og hvis man bare lige tager sig tiden til at forklare dem eventuelle problemer, så kan de faktisk træffe kloge beslutninger - klogere end dem, som du kunne tænke dig til, da du en aften sad og skrev det sidste kode før deadline ... og de som vil sabotere, skal i øvrigt nok finde en måde at gøre det på alligevel (nogle af dem får endda penge for det; de skriver "tester" på deres visitkort).
PS: Apropos tåbelige vaner i brugerfladen for onlinebutikker: Nej, jeg gider ikke oprette en profil med brugernavn og password for at kunne gemme adresseoplysninger til en, efter den oplevelse, stærkt hypotetisk næste gang. Og vil I virkelig være sikker på at miste mig som kunde, så fortæl mig endelig, at der allerede er en kunde oprettet med mit telefonnummer, og at jeg skal logge ind med det password, som jeg forlængst har glemt, hvis jeg vil købe noget - og at I gerne vil sende det til den mailadresse, som jeg ikke bruger længere!
tirsdag den 21. april 2009
Progressivt?
Da jeg skrev et indlæg med ordet "Multimedieskat" i titlen, da var jeg godt klar over, at jeg nok ville blive fanget af diverse søgemaskiner, men at så langt broderparten af de sidste dages hits skulle komme fra noget, som kalder sig "progressivt.dk", ja det pirrede min nysgerrighed.
Og hvad er det så for en fisk? Tja, det skriver de faktisk ikke så meget som, men de har et fint banner:
Tilsyneladende er budskabet noget med, at siden skulle være et progressivt talerør for S+SF+R, som alternativ til den siddende regering. Ja, kammerater, hvis I har læst min indlæg om multimedieskatten, så vil I vide, at jeg ikke er imponeret - men I kan nok også læse imellem linjerne, at jeg nok mere hælder til, at I også er den del af problemet fremfor løsningen. Jeg beklager, men takker da i det mindste for opmærksomheden!
Men nu, hvor vi er ved det, hvad betyder "progressiv" egentligt? Tjo, der er flere muligheder:
Tjo, det er jo godt nok ikke noget med plakater i lygtepæle og røde faner på 1. maj ("Kammerater! ... arter! ...arter!"), men kigger man på siden, så er det faktisk de gamle travere, som bliver hevet af stald igen, så "originalt" er det heller ikke ligefrem. Og da seneste indlæg på forsiden er dateret 8. oktober 2008, så kan man vel heller ikke kalde det hverken "nyt" eller "fremadrettet".
Men hvad kan "progressiv" så betyde?
Jeg siger ikke mere...
PS: Er det en grøn kornblomst, som de har valgt som logo?!?
Og hvad er det så for en fisk? Tja, det skriver de faktisk ikke så meget som, men de har et fint banner:
Tilsyneladende er budskabet noget med, at siden skulle være et progressivt talerør for S+SF+R, som alternativ til den siddende regering. Ja, kammerater, hvis I har læst min indlæg om multimedieskatten, så vil I vide, at jeg ikke er imponeret - men I kan nok også læse imellem linjerne, at jeg nok mere hælder til, at I også er den del af problemet fremfor løsningen. Jeg beklager, men takker da i det mindste for opmærksomheden!
Men nu, hvor vi er ved det, hvad betyder "progressiv" egentligt? Tjo, der er flere muligheder:
"fremskridtsvenlig; som tænker på en ny, original og fremadrettet måde"
Tjo, det er jo godt nok ikke noget med plakater i lygtepæle og røde faner på 1. maj ("Kammerater! ... arter! ...arter!"), men kigger man på siden, så er det faktisk de gamle travere, som bliver hevet af stald igen, så "originalt" er det heller ikke ligefrem. Og da seneste indlæg på forsiden er dateret 8. oktober 2008, så kan man vel heller ikke kalde det hverken "nyt" eller "fremadrettet".
Men hvad kan "progressiv" så betyde?
"som følger et princip el. en regel om at en størrelse stiger forholdsvis mere end en anden størrelse umiddelbart tilsiger"
"navnlig (emb.) i forb. som progressiv skat ell. beskatning, om form for beskatning, hvorved skatteprocenten er højere for de større end for de mindre indtægter, formuer"
Jeg siger ikke mere...
PS: Er det en grøn kornblomst, som de har valgt som logo?!?
mandag den 20. april 2009
Monsterfælder
En gang imellem har man brug for en lille pause, og hvad er bedre end end et simpelt spil, som ikke tager for lang tid? 7 kabale skulle være et populært tidsfordriv, men jeg kastede for et stykke tid siden min kærlighed på det flashbaserede spil Desktop Tower Defence - eller som børnene kalder det: "Monsterfælder"
Konceptet er ret simpelt - man bygger en række kanontårne (som fås fra de billige simple og opefter), hvorefter der slippes monstre løs - i starten er de ikke så hårde, men det bliver de, og de bliver også mere udspekulerede. Hvis mere end 20 monstre slipper igennem, så er spillet slut, men heldigvis får man flere penge til at opgradere sine tårne eller bygge nye, når det lykkedes at slå et monster ihjel.
Når man spiller på alt andet end det letteste niveau, så er der mulighed for at få gemt en highscore. Ligeledes er der mulighed for at lave "grupper", så man kan konkurrere imod hinanden, og jeg har lige lavet en som hedder "hoeghsblog" - jeg foreslår bare en enkelt gentlemansregel: Ingen "skvulpen" (og hvis du ikke ved, hvad jeg tænker på, så er du på den gode side af stregen...).
Handsken er kastet!
Konceptet er ret simpelt - man bygger en række kanontårne (som fås fra de billige simple og opefter), hvorefter der slippes monstre løs - i starten er de ikke så hårde, men det bliver de, og de bliver også mere udspekulerede. Hvis mere end 20 monstre slipper igennem, så er spillet slut, men heldigvis får man flere penge til at opgradere sine tårne eller bygge nye, når det lykkedes at slå et monster ihjel.
Når man spiller på alt andet end det letteste niveau, så er der mulighed for at få gemt en highscore. Ligeledes er der mulighed for at lave "grupper", så man kan konkurrere imod hinanden, og jeg har lige lavet en som hedder "hoeghsblog" - jeg foreslår bare en enkelt gentlemansregel: Ingen "skvulpen" (og hvis du ikke ved, hvad jeg tænker på, så er du på den gode side af stregen...).
Handsken er kastet!
søndag den 19. april 2009
Apropos multimedieskat
Er jeg den eneste, som synes, at der er en element af Orwell'sk nysprog over ordet "multimedieskat"? Dels fordi at det er en nærmest meningsfri kombination af ord, som i øvrigt betyder noget andet og måske endda positivt. Sproget.dk har bl.a. flg. definition af multimedie:
Er multimedieskatten så måske en afgift på innovativ undervisning eller kreativ kultur? Næh, langt fra, det er i virkeligheden en "privatanvendelsesafgift", men det vil man aldrig kalde det på politisk nydansk, for det smager jo langt mere af gammel-socialdemokratisk 70-er misundelse.
Jeg kan heller ikke blive helt fri for tanken om, at der sidder en eller anden embedsmand eller spindoktor og griner godt i skægget: Man havde for nogen tid siden endog meget svært ved at forklare, at den såkaldte multimedielicens ikke i virkeligheden var en skat - men ved at give en helt anden mening til ordet "multimedieskat", så er den diskussion elegant lukket. Sapir og Whorf ville være stolte!
Egentlig burde jeg være flov over, på den måde at kaste vrag reglen om privatanvendelsesafgift - ahem - jeg mener, multimedieskatten; der er jo tale om en væsentlig forenkling af den tidligere regel. Lad os sammenligne...:
Den oprindelige regel var noget i retning af:
...og den nye og meget enklere regler lyder noget i retning af:
Det var sørme godt, at vi fik det forenklet, for der var da ingen, som kunne finde ud af den tidligere regel!
Læg i øvrigt mærke til "det forklarer vi senere"-tricket - det bruges i stigende grad i dansk politik. Tit er der tale om et oratorisk kneb, i det man her både kan skjule en stor kompleksitet (jeg hører gerne bud på, hvor mange sider definitionen af "lejlighedsvist" kommer til at fylde) og samtidig får man stoppet en diskussion fuld af kedeligt konkrete og ubehagelige eksempler på konsekvenserne. Men ofte dækker det også over Parkinsons lov: Når tingene bliver for detajlerede og tekniske, så mister man interessen, og overlader det til andre at finde ud af hvad der skal ske. Uanset hvad den reelle grund er, så betyder det at man herved flytter magten ud af den demokratiske sfære og over til embedsværket, hvilket jeg finder betænkeligt. Hvis en beslutning viser sig at være diskutabel, så betyder det vel ikke, at man skal prøve at stoppe diskussionen, vel?
Nej, nu er jeg altså virkelig utaknemmelig; lad os i stedet se på muligheder: Man kan vel få en Mac Pro, en god 40" skærm, og en iPhone for 30.000 kr. Læg oveni 20 MBit bredbånd til, lad os sige 350 kr/md., og lav så en aftale med arbejdsgiveren om, at han betaler for "hjemmearbejdspladsen" imod at du udviser tilsvarende "løntilbageholdenhed" - så kan det fås for under halv pris selv efter at der er betalt multimedieskat.
Regnestykket ser sådan her ud: Med tre års afskrivning giver det ca. 14.200 kr./år, og heraf betaler staten 2.800 kr. i refusion af moms (det er jo et arbejdsredskab, ikk'?), og 6.400 kr. i mistet topskat af "løntilbageholdenhed" - til gengæld får den så 1.700 kr. i multimedieskat. Resultatet er, at man skal lægge 6.700 kr. om året, medens staten kommer med de resterende 7.500 kr. i skatterabat - og pga. af den "forenkling" som multimedieskatten er udtryk for, så har staten afskåret sig fra at beskatte den reelle værdi.
Men det kræver selvfølgelig, at der er både topskat og moms involveret, så det bliver næppe en fordel for hverken hjemmehjælpere og folkeskolelærere. Af hele hjertet tak for et godt stykke arbejde, kære politikere!
"kombination af forskellige kommunikationsformer, [...] der indgår som en helhed i forb. med fx undervisning, teater, billedkunst el. et computerprogram..."
Er multimedieskatten så måske en afgift på innovativ undervisning eller kreativ kultur? Næh, langt fra, det er i virkeligheden en "privatanvendelsesafgift", men det vil man aldrig kalde det på politisk nydansk, for det smager jo langt mere af gammel-socialdemokratisk 70-er misundelse.
Jeg kan heller ikke blive helt fri for tanken om, at der sidder en eller anden embedsmand eller spindoktor og griner godt i skægget: Man havde for nogen tid siden endog meget svært ved at forklare, at den såkaldte multimedielicens ikke i virkeligheden var en skat - men ved at give en helt anden mening til ordet "multimedieskat", så er den diskussion elegant lukket. Sapir og Whorf ville være stolte!
Egentlig burde jeg være flov over, på den måde at kaste vrag reglen om privatanvendelsesafgift - ahem - jeg mener, multimedieskatten; der er jo tale om en væsentlig forenkling af den tidligere regel. Lad os sammenligne...:
Den oprindelige regel var noget i retning af:
"Hvis du får en telefon betalt af en anden, som du også ringe fra om ting, som ikke vedrører ham der betaler, så skønner vi din værdi af dette til kr. 3.000"
...og den nye og meget enklere regler lyder noget i retning af:
"Hvis du får en telefon, computer eller netforbindelse betalt af en anden, og det ikke kan kontrolleres om du bruger til andet end ting som vedrører ham der betaler, og hvis du har den/dem med hjemme mere end bare lejlighedsvist ("lejlighedsvist" forklarer vi senere), og hvis du får løn for at bruge den/dem for ham som betaler, så skønner vi din værdi af dette til kr. 3.000"
Det var sørme godt, at vi fik det forenklet, for der var da ingen, som kunne finde ud af den tidligere regel!
Læg i øvrigt mærke til "det forklarer vi senere"-tricket - det bruges i stigende grad i dansk politik. Tit er der tale om et oratorisk kneb, i det man her både kan skjule en stor kompleksitet (jeg hører gerne bud på, hvor mange sider definitionen af "lejlighedsvist" kommer til at fylde) og samtidig får man stoppet en diskussion fuld af kedeligt konkrete og ubehagelige eksempler på konsekvenserne. Men ofte dækker det også over Parkinsons lov: Når tingene bliver for detajlerede og tekniske, så mister man interessen, og overlader det til andre at finde ud af hvad der skal ske. Uanset hvad den reelle grund er, så betyder det at man herved flytter magten ud af den demokratiske sfære og over til embedsværket, hvilket jeg finder betænkeligt. Hvis en beslutning viser sig at være diskutabel, så betyder det vel ikke, at man skal prøve at stoppe diskussionen, vel?
Nej, nu er jeg altså virkelig utaknemmelig; lad os i stedet se på muligheder: Man kan vel få en Mac Pro, en god 40" skærm, og en iPhone for 30.000 kr. Læg oveni 20 MBit bredbånd til, lad os sige 350 kr/md., og lav så en aftale med arbejdsgiveren om, at han betaler for "hjemmearbejdspladsen" imod at du udviser tilsvarende "løntilbageholdenhed" - så kan det fås for under halv pris selv efter at der er betalt multimedieskat.
Regnestykket ser sådan her ud: Med tre års afskrivning giver det ca. 14.200 kr./år, og heraf betaler staten 2.800 kr. i refusion af moms (det er jo et arbejdsredskab, ikk'?), og 6.400 kr. i mistet topskat af "løntilbageholdenhed" - til gengæld får den så 1.700 kr. i multimedieskat. Resultatet er, at man skal lægge 6.700 kr. om året, medens staten kommer med de resterende 7.500 kr. i skatterabat - og pga. af den "forenkling" som multimedieskatten er udtryk for, så har staten afskåret sig fra at beskatte den reelle værdi.
Men det kræver selvfølgelig, at der er både topskat og moms involveret, så det bliver næppe en fordel for hverken hjemmehjælpere og folkeskolelærere. Af hele hjertet tak for et godt stykke arbejde, kære politikere!
fredag den 17. april 2009
Git har ingen rename, og er stolt af det
Jeg sidder lige og fjoller rundt med mit seneste for-sjov projekt, og i den forbindelse besluttede jeg mig for at ændre på pakkestrukturen. Det er et Scala projekt, og derfor er sammenhængen imellem filnavne og klasse-/pakkenavne mere en konvention end en regel - men dels kan jeg lide den, og dels så skal man kun bryde konventioner, når man har rigtigt gode grund til det - så det endte med, at jeg også fysisk flyttede rundt på filerne.
Som tidligere nævnt her, så bruger jeg Git til versionskontrol, og da jeg ikke lige finde en oplagt måde at fortælle Git om, at det var en rename (og altså ikke en række sletning og tilføjelser, som det ellers godt kunne ligne), så tænkte jeg, at det kunne være lige meget - projektet er jo i sin spæde opstart, så tabet af historik er bestemt til at overse. Så jeg committede det bare, som det var.
Stor var min overraskelse, da jeg nu ser mit commit beskrevet af Git bl.a. på flg. måde:
Wow! Git har altså opdaget, at der var tale om en rename udfra det forhold, at filerne ligner hinanden; og den har ved samme lejlighed set igennem fingre med, at de ikke var helt ens (pakkenavnet var jo netop opdateret).
"Snedigt", tænker jeg, "den har regnet det ud i forbindelse committet", men så er det, at jeg kigger på commithistorikken på git-hub: der står det som sletninger og tilføjelser (se evt. her). Git-hub er altså ikke nær som snedig som min lokale Git. Men alt er ikke tabt, for under "blame" kan man se, at også git-hub kan spore ændringer på tværs af renames (se evt. her). Det gjorde så lige min antagelse om, at det var noget, som blev regnet ud på committidspunktet, ganske usandsynlig.
Derfor graver jeg lidt mere i det, og det viser sig sandelig, at det er korrekt - der er intet "rename" begreb i Git; og det er en design-feature. Man kan se her, hvordan Linus Torvalds argumenterer for, at man skal tracke indhold fremfor identitet - og her, hvor han illustrerer en yderligere fordel ved konceptet med et eksempel om en fil, der er blevet splittet op i to (begge links har jeg fundet på Wikipedia artikel om Git - søg efter "rename" på siden for nemt at finde det relevante afsnit).
Hvis det virker, så er det altså smart - og det ser ud til at virke! Det virker dog klart bedste, hvis man har disciplin nok til at holde sine refactorings for sig selv, så de ikke bliver blandet sammen med øvrige ændringer ... og det er i grunden heller ikke så dumt.
Som tidligere nævnt her, så bruger jeg Git til versionskontrol, og da jeg ikke lige finde en oplagt måde at fortælle Git om, at det var en rename (og altså ikke en række sletning og tilføjelser, som det ellers godt kunne ligne), så tænkte jeg, at det kunne være lige meget - projektet er jo i sin spæde opstart, så tabet af historik er bestemt til at overse. Så jeg committede det bare, som det var.
Stor var min overraskelse, da jeg nu ser mit commit beskrevet af Git bl.a. på flg. måde:
Wow! Git har altså opdaget, at der var tale om en rename udfra det forhold, at filerne ligner hinanden; og den har ved samme lejlighed set igennem fingre med, at de ikke var helt ens (pakkenavnet var jo netop opdateret).
"Snedigt", tænker jeg, "den har regnet det ud i forbindelse committet", men så er det, at jeg kigger på commithistorikken på git-hub: der står det som sletninger og tilføjelser (se evt. her). Git-hub er altså ikke nær som snedig som min lokale Git. Men alt er ikke tabt, for under "blame" kan man se, at også git-hub kan spore ændringer på tværs af renames (se evt. her). Det gjorde så lige min antagelse om, at det var noget, som blev regnet ud på committidspunktet, ganske usandsynlig.
Derfor graver jeg lidt mere i det, og det viser sig sandelig, at det er korrekt - der er intet "rename" begreb i Git; og det er en design-feature. Man kan se her, hvordan Linus Torvalds argumenterer for, at man skal tracke indhold fremfor identitet - og her, hvor han illustrerer en yderligere fordel ved konceptet med et eksempel om en fil, der er blevet splittet op i to (begge links har jeg fundet på Wikipedia artikel om Git - søg efter "rename" på siden for nemt at finde det relevante afsnit).
Hvis det virker, så er det altså smart - og det ser ud til at virke! Det virker dog klart bedste, hvis man har disciplin nok til at holde sine refactorings for sig selv, så de ikke bliver blandet sammen med øvrige ændringer ... og det er i grunden heller ikke så dumt.
torsdag den 16. april 2009
Kryb og kravl
Det er vist ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet om foto, og det må der straks rettes op på med et par insekt billeder fra påsken.
Først en lille mariehøne, som det vrimler med lige nu:
Og derefter en spøjs fætter, som jeg har formået at fange i fri flugt (der er også nogle lidt mere klassiske billeder af denne fætter i albummet):
Jeg er faktisk ret stolt af, at det er lykkedes mig at fange et insekt i fri flugt, og det skyldes, at man virkelig har oddsene imod sig; skarphedsdybden måles under gode forhold i millimeter, som man kan se af dette billede af en bille (bemærk hvor lidt af træet, som er skarpt):
Hvis der er nogen, som kan identificere de to sidstnævnte insekter, så sig frem; jeg har ikke lige kunnet finde dem.
Først en lille mariehøne, som det vrimler med lige nu:
 |
| Fra Makro |
Og derefter en spøjs fætter, som jeg har formået at fange i fri flugt (der er også nogle lidt mere klassiske billeder af denne fætter i albummet):
 |
| Fra Makro |
Jeg er faktisk ret stolt af, at det er lykkedes mig at fange et insekt i fri flugt, og det skyldes, at man virkelig har oddsene imod sig; skarphedsdybden måles under gode forhold i millimeter, som man kan se af dette billede af en bille (bemærk hvor lidt af træet, som er skarpt):
 |
| Fra Makro |
Hvis der er nogen, som kan identificere de to sidstnævnte insekter, så sig frem; jeg har ikke lige kunnet finde dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)