I dag kom vi ad snørklede omveje til at diskutere atomkraft, og da var det så, at jeg lige måtte prale af, at jeg faktisk har været inde i DR3. Jeg måtte så også fortælle, at det på mange måder havde været et stort antiklimaks - man forventer at kunne mærke de enorme kræfter; noget, som står og ryster, eller i det mindste brummer - men når man gør det, så bliver man, som jeg, ganske skuffet. Man skal lede længe efter noget, som er mere udramatisk.
For at prøve at forklare oplevelsen, så fortalte jeg om den gang, hvor jeg havde været oppe for at kigge ned i krateret på Vesuv. Vulkanen er stadig aktiv, og derfor var skuffelsen også stor, da jeg endelige nåede op. Ingen røg, ingen lugt, ingen rystelser, kort sagt: ingenting - det mindede mest af alt om en rigtig kedelige grusgrav!
Men analogien er i virkeligheden ganske dårlig - min tur op på Vesuv er flere størrelsesordner mere farlig end mit besøg i DR3. Vesuv kommer i udbrud sådan ca. hvert halve århundrede, og sidste gang var i 1944. Den gang var det kun et mindre udbrud, og lavaen løb heldigvis "den anden vej - man kunne se det fra vejen op til krateret. Men Vesuv har før slået i hjel i stor skala, og med millionbyen Napoli liggende for fødderne, så kan det alt for nemt gå katastrofalt galt - og nogen mener endda, at det kan ske hvert øjeblik, det skal være.
Tankevækkende, ikk'?
2 kommentarer:
Det er bestemt tankevækkende - man kunne næsten være hurtig til at konkludere, at atomkraft er vejen frem.
I øvrigt så vil jeg foreslå en tur til Island, hvis du gerne vil se noget, der minder om vulkansk aktivitet - der kan man jo tage til Geysir nationalparken, Krýsuvík og forbi Hekla, som kommer i udbrud ca. hvert 10. år (og det er 9 år siden sidste udbrud nu). Så er du i hvert fald sikker på at se kogende vand blive spyet temmelig højt op i luften og mærke mindre behagelige og temmeligt kraftige lugt af svovl - og hvis du er heldig også se et vulkanudbrud. ;)
Egentlig var indlægget mere om, hvordan vi (ikke) opfatter risiko, men jeg bider på:
Vi er nødt til at have noget til at fylde hullerne ud, når solen ikke skinner, når vinden ikke blæser og når regnen ikke falder - og der vil jeg helt klar fortrække atomkraft fremfor kulkraft. Det er helt i orden at bie en kende, og se hvad der sker på den energiteknologiske front, men vi skal i hverfald ikke bygge nye kulkraftværker, hvis jeg måtte bestemme.
Men vi kunne selvfølgelig også starte med at udnytte den energi, som vi mener at have brug for, endnu bedre (og i højere grad spørge os selv, om vi reelt har brug for den). Det er vist det som reklamerne kalder for en "win-win situation".
Island, ja, det er nok det bedste bud på at sted at tage hen, hvis vi i vores del af verden vil have en fornemmelse af jordens kraft. Hawaii skulle være endnu bedre, men det ligger jo omme på den anden side af jorden.
Send en kommentar