Ny blog om foto

Et godt råd om blogging er, at holde en jævn trafik og en nogenlunde konsistent strøm af indhold; en konsekvens er, at man ikke skal sprede sig over flere forskellige blogs. Det råd har jeg brugt sommerferien til at overveje at gå op imod, i det at jeg vil prøve at dele min blog op: fotonørderi og billeder vil jeg fremover hovedsageligt skrive om på min nye blog, som jeg i et anfald af mangel på kreativitet har valgt at kalde Høgh om foto.

Almindelige småsnak og computer-nørderi vil fortsætte her, så bliv endelig hængende her, hvis det stadig har interesse.

Det er oplagt, at der vil komme en lang række "grænsetilfælde" - f.eks. påtænker jeg at skrive en lille serie om "fem sommerfugle som alle bør kende", og passer det bedst her eller på fotobloggen? Lige nu hælder jeg mest til, at det skal være fotobloggen, for det bliver i høj grad billederne, som bliver bærende.

Designet på den nye blog lader stadig en del tilbage at ønske, og det skal jeg helt klart arbejde mere med ... men det er jo indholdet, som er det vigtigste, ikk'?

EU på landkortet

I det seneste stykke tid har jeg gået og småskumlet. Det startede med den farce-agtige valgkamp til EU-parlamentet, og siden har jeg stille og roligt samlet galde til en ordentlig bandbulle over tingenes sørgelige tilstand. Jeg mener, hvad er værst? At valgets store stemmesluger bliver en ung, træt mand, som ikke rigtigt vil andet end at have landet tilbage? At dækningen i medierne ligner noget, som er en blanding imellem "Hvem vil være millionær?" og "Talent 2009" (vi manglede bare lige SMS-afstemningen, men det kommer sikkert næste gang)? At toppunktet af debatten er en diskussion om diæternes størrelse (helt ærligt, come on - det svarer til at diskutere forbruget af frimærker på en generalforsamling!)? At dagens (specielt borgerlige) politikere har så travlt med forsage deres egne meninger i jagten på de gode meningsmålinger, at man helt kommer til at savne Uffe Ellemann-Jensen?

Næh, det værste var nok, at EU er alt for vigtigt for os alle og vores hverdag, til kun at blive bragt op "fem minutter i tolv". Man kan altid strides om, hvis skylden er, og mangen en dansk EU-parlamentariker har, konfronteret med dette faktum, skudt skylden på mediernes evige jagt på ovenskriften, som kan give øgede læser- eller seer-tal. Men det er for nemt - som vores repræsentant (for vi har vel stadig repræsentativt demokrati her i landet, ikk'?), så er opgaven efter min mening ikke kun at repræsentere os i parlamentet, men i mindst lige så høj grad, at repræsentere parlamentet hos os!

...og så er det, at jeg falder over en artikel i ComputerWorld, hvor Christel Schaldemose lægger smil til det gode budskab om, at man fra parlamentarisk hold vil tage "sagen om logningsbekendtgørelsen" op med EU-kommisionen. Det er altid godt, at der er nogle til at holde "dem der bestemmer", her personificeret ved regering og folketingsflertal, i ørerne, men det bedste er nu, at det gode budskab om EU's rolle og muligheder kommer ud ... og så af alle steder endda i ComputerWorld. Godt gået, Schaldemose, agurktiden upåagtet - vi har brug for at få EU på landkortet, så mere af det, tak!

Havde jeg været socialist, så ville resultater som dette endda kunnet have vundet Schaldemose min stemme ... men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. :-)

Velkommen

Som vel adskillige andre, som blogger jævnligt, så sidder jeg og kigger på statistik over den trafik, som kommer denne vej. Bl.a. kan jeg se, at ca. ²/₃ af trafikken kommer via søgemaskiner, og en stor del af det, er til et enkelt indlæg som jeg skrev for to år siden - og min fornemmelse er, at de fleste bliver skuffet, når de finder ud af, at jeg egentlig har noget helt andet på hjerte end det som deres søgeord tyder på, at de vil vide noget om - så jeg vil ikke sige mere om det her, for der er ingen grund til at henlede mere opmærksomhed på det.

En anden dimension, som jeg til gengæld er anderledes tilfreds med, er antallet af faste læsere, som jeg har. Der har iflg. feedburner i lang tid været et trofast dusin læsere (tallet har ligget og svinget imellem 11 og 14 i over et år). Absolut set er det måske ikke så mange, men jeg er ovenud tilfreds: Tak for jeres interesse - det er i høj grad jer, som jeg skriver for!

Og når man så tror, at man ved alt, så svinger den pludselig op på 17 faste læsere et par gange her i denne varme sommertid; så højt har tallet aldrig været oppe før. Jeg har ikke selv været så flittig til at skrive på det seneste, for der er rent ud sagt så meget andet end at sidde foran en computer, som man kan foretage sig i denne herlige og lyse tid (men det er ingen opfordring - bliv endelig ved med at læse her!). Derfor har jeg ingen anelse om, hvorfor det er sket - jeg tillader mig at regne med, at det ikke er en tilfældig teknikalitet, så jeg vil her med stor glæde sige: Velkommen til jer nye - jeg håber, at I vil blive mindst lige så glade for at komme her, som "det trofaste dusin"!

Kamelen er landet

Jeg ville have forsvoret, at det nogensinde ville ske - og jeg kan komme i tanke om et par stykker, som vil sidde og grine i skægget, hvis de hører det - men i dag lavede jeg altså mit første Perl script (faktisk lavede jeg tre, men de to af dem var godt nok meget små).

Og det var sjovt!

Det er lidt underligt, for jeg har altid syntes at Perl var temmeligt mærkeligt, men i dag gik det op for mig, at det mest mærkelige i Perl faktisk er brugen af Regex, og dem har jeg kunnet lide lige fra starten af.

Så mon ikke jeg har fået mig en skinnende ny hammer til min værktøjskasse? Det tror jeg ... så nu skal jeg så bare til at finde noget, som ligner søm!

Nye kartofler

Den danske sommer viser sig godt nok fra sin mest charmerende side lige nu!

Det er også tiden, hvor nyttehaverne begynder at kaste milde gaver af sig - jeg bloggede for omkring to uger siden om jordbær (den anden sort kom i denne uge!), og nu er der også nye kartofler. De første fik vi til grillet kylling - det kan anbefales!

Det er lidt morsomt med kartoflerne, for jeg er ved et tilfælde kommet til at lave et lille praktisk eksperiment: selvom jeg satte alle kartoflerne samtidigt, så kommer de tydeligvis i tre hold.

Første hold er dem, som vi har spist i denne uge. De var forspirede, og det har virkelig givet dem et solidt forspring (hvis I lover ikke at sige det videre, så indrømmer jeg, at det var en håndfuld spisekartofler, som havde fået lov at ligge lidt for længe).

Andet hold er nu også godt på vej, og de var sat i det, som jeg går og tænker på som den gamle køkkenhave - "gammel" er nu en tilsnigelse, men det er den del, som vi først lavede til køkkenhave, og den er derfor over flere sæsoner blevet arbejdet godt igennem med god kompost.

Tredje hold ser noget sørgelige ud, for nu selv at sige det. De blev sat på den anden side af havegangen, på det jord, som jeg først fik lagt til køkkenhaven dette forår.

Og egentlig så er det meget tilfredsstillende at vide, at det ikke har været omsonst at gøre en ekstra indsats. Man skal ikke have køkkenhave, hvis ikke man i bund og grund synes, at det er fornøjeligt at grave have - på den anden side, så skal man heller ikke undervurdere betydningen af, at kunne drømme om alle de ting, som man skal have plantet, mens man står der og sveder med gravegreben. Netop derfor er det godt at se, at det virker!

Jeg når nu næppe op på niveau med min bedstefar, som gik så meget op i det, at han var kendt for at forspire sine kartofler nede i kælderen lige ved siden af oliefyret - men han havde også virkeligt tidlige kartofler!