lørdag den 12. juli 2008

Støttehjul

Jeg har lige fået flg. lille anekdote fra min bror, som er postbud:
Vi har fået nye fronttasker (på størrelse med en kuffert), og der er derfor monteret støttehjul på cyklen, som kan sættes ned ved parkering.

Reaktionerne udeblev ikke ;-)

Jeg kommer cyklende forbi to drenge i en alder, hvor man ikke mere kører med støttehjul. Den ene råber til mig: "SKAL du køre med støttehjul?"....jeg svarer hurtigt. "jeps, det skal man, når man er post", og cykler videre.

Jeg hører svagt han siger til sin ven, at det godt nok er synd for mig, at jeg stadigt skal køre med støttehjul på cyklen ;-)

Lidt senere på dagen ser jeg de samme 2 drenge lidt bagved mig. Jeg er lige kommet ud af en indkørsel, og springer på cyklen og tager støttehjulene op.

Så er det at den ene dreng siger: "Hold kæft det er sejt; han kan slå sine støttehjul op, når han ikke gider bruge dem mere."

Helt ærligt. Så kan man altså ikke lade være at trække lidt på smilebåndet.
Næh, jeg kunne i hvert fald ikke... :-)

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg kan se, at denne side tit rammes, når man søger på "støttehjul".

Begge mine drenge har kørt med støttehjul, og det har været en god ting, for så kan de koncentrere sig om, at lære at betjene cyklen. Det sværeste er nok, at få lært dem at bremse :-)

Samtidig har vi anskaffet os en løbecykel (en cykel uden pedaler). De betragter den, som rent legetøj, og det lærer dem at holde balancen. Det er rimeligt genialt, og hvis man kigger sig lidt rundt, så kan man også få nogle billige nogle. Man kan ved at betragte deres leg med løbecyklen se, hvornår at de behersker det med at holde balancen (det er god ide, at opfordre dem til at løfte begge fødder og trille et stykke vej!)

Når de så skal af med støttehjulene, så kan de betjene cyklen, og de kan holde balancen - det, som de ikke kan, er at starte: de er jo vant til at cyklen holder sig selv, og derfor løfter de begge fødder op på pedalerne (og så falder de). Det trick, som vi havde succes med her, var at få dem til at lade være med at bruge pedalerne, men i stedet bruge fødderne ligesom på løbecyklen - når de er i fart, så vil de pludselige af sig selv sætte fødderne op på pedalerne, og så cykler de!

Tilbage står så, at lære dem at sætte fødderne ned igen, når de taber fart - det plejer nemlig også at kikse. Men har de lært at starte, så plejer det nu også at komme rimeligt hurtigt - de kan det jo fra "trillelegen" med løbecyklen.

Legeskab sagde ...

Hej Høgh & Bjarne

God historie, både du og ungerne fik sig vist et grin.

Løbecykler som vi sælger hos legeskab er gode til at træne børns balanceevner både med fokus på en rigtig cykel og generel balance.

Held og lykke med og uden støttehjul