Multiple specialer

Rasmus bloggede for en uges tid siden under titlen "Hvad gør et team crossfunctional?" om nogle af de udfordringer, som er forbundet med at skulle skulle nedmande, set ud fra de erfaringer som han har gjort sig med et konkret scrumteam (et team, som jeg indtil i år også var med i, så jeg bærer noget af skylden...). Det udartede sig til en godmodig meningsudveksling imellem Rasmus og mig om begreberne "cross functional" og "generalizing specialist" - begreber, som jeg gerne vil tale mere om her:

Lad os tage "cross functional" først, for det er på mange måder den nemmeste. Wikipedia skriver i artiklen "Cross functional teams" bl.a. flg.:

In business, a cross-functional team is a group of people with different functional expertise working toward a common goal.[...]

Cross-functional teams often function as self-directed teams responding to broad, but not specific directives. Decision-making within a team may depend on consensus, but often is led by a manager/coach/team leader.

A non-business, yet good example of cross-functional teams are music bands, where each element plays a different instrument (or has a different role).

Cross-functional er altså en egenskab ved en gruppe af mennesker - et team - og siger derfor ikke andet om medlemmerne i teamet, end at de kommer fra en forskellig baggrund.

Som det ses, så kommer Wikipedia også kort ind på den typiske beslutningsstruktur i et cross functional team, dog uden at uddybe det nærmere. Umiddelbart kan jeg dog ikke se nogen direkte sammenhæng - et team kan godt være cross functional uden at være konsensusbaseret; og omvendt, så kan et team godt være konsensusbaseret uden at være cross functional - når man måske nok ser en sammenhæng, så skyldes det efter min mening snarere, at de omstændigheder, som gør at man vil foretrække et cross functional team, også vil gøre, at man vil foretrække at gøre teamet selvbestemmende.

Umiddelbart ser det ud til, at den bedste kilde til det andet begreb - generalizing specilist - er Scott W. Ambler (han er i hvertfald ikke selv ked af at tage æren som ophavsmand); se f.eks. her: Generalizing Specialists: Improving Your IT Career Skills. Han skriver flg. om emnet:

A generalizing specialist is more than just a generalist. A generalist is a jack-of-all-trades but a master of none, whereas a generalizing specialist is a jack-of-all-trades and master of a few.

...og fortsætter:

Similarly, a generalizing specialist is more than just a specialist. A specialist is narrowly focused on a single topic, making them very effective at that topic but not at others. Specialists will often be blind to the issues which other specialists focus on [...]

En generalizing specialist er med Scott ord altså mere en "både og" end en "enten eller"; en person, som formår at kombinere det bedste fra generalisten og specialisten - og han understreger senere, at man helst ikke er specialist på bare et enkelt område, men gerne på adskillige - hvis bare man har dybden; dybden er vigtigere end bredden, for hvis man mangler dybde, så er man i bedste fald kun en generalist. Han anerkender dog, at dette ikke sker ad sig selv, og et ekspertise er noget, som kommer med erfaringen.

Det nærmeste Wikipedia har om emnet, er artiklen om versatilister - det er efter min mening ikke helt det samme, men trods alt så ens, at Scott anderkender begrebet som et synomym til generalizing specialist - og at Wikipedia linker til Scotts artikel.

Generalizing specialist er mao. en egenskab ved personen, og ikke ved teamet.

Generalizing specialist og cross functional teams er altså to forskellige begreber. Men begreberne er alligevel forbundne, for som Scott selv fremhæver, så det lige så god en ide at kunne spænde over flere specialer for et team, som for en person; på mange måder er det den samme ide, bare på to forskellige niveauer.

Begreberne er også fælles om at fokusere på kombinationen af specialer som det bærende element; hvis ikke, så er det bare den store middelmådighed, og det er ikke målet med nogen af dem. Og Rasmus' bekymring ved nedmanden er vel præcis den, at når opgaverne skal fordeles over stadig færre , så risikerer det at blive udvandet så meget, at muligheden for at specialisere sig går fløjten.

Det er svært at tale om scrum uden også at have en mening om generalizing specialist og cross functional teams som begreber. En oplagt grund er, at scrum fokuserer på opnå excellens, og det opnår man ikke uden at involvere specialister, men personligt mener jeg, at der en anden, og vigtigere grund: Grundtanken i scrum er, at et team som får lov at samarbejde om at løse sine opgaver på en regelmæssig måde, over tid vil lære at blive bedre og bedre til det.

Det vigtige er at altså teamet og regelmæssigheden - men hvor blev så det med cross functional og generalizing specialist egentlig af? De er der stadig, men årsager som er mere indirekte. Jeg kan umiddelbart se to:

For det første, så er det en forudsætning for at kunne lære som team, at man kan samarbejde. Det er ikke nok at trække opgaverne fra en fælles liste - eller for sags skyld, klistre dem op på en tale, og stå og snakke om dem en gang om dagen - hvis en person altid løser "de grønne opgaver" og en anden person altid løser "de røde opgaver". Det er ikke samarbejde, det er samtidigt arbejde! Cross functional er altså ikke nok for et team (det er vel end ikke et team, idet det "fælles" mål bare er kombinationen af en række individuelle mål). En generalizing specialist en umiddelbar fordel i forhold til at samarbejde, i det han allerede er vant til at spænde over flere specialer, og dermed allerede i sig selv er brobygger, og han vil derfor virke fremmende på samarbejdet i teamet.

For det andet, så er det en forudsætning for at kunne opnå en regelmæssighed, at teamet skal kunne tilpasse sig en vis variation i opgaverne - og det opnår man dels ved at have en vis bredde ved at være cross functional - men også ved at have en vis intern fleksibilitet, hvorved generalizing specialists igen bliver vigtige. Et team, som kun består at specialister, vil kæmpe for at tilpasse opgaverne til teamets profil - et team af generalizing specialists vil i højere grad tilpasse sig opgaverne karakter og lære at løse dem godt.

Fleksibiliteten er derfor vigtig. Man kan med en vis ret sige, at det bedste værktøj ikke altid er det mest specialicerede værktøj, men måske snarere det værktøj, som man har ved hånden. Jeg har prøvet at lodde med et stearinlys, og jeg har da også (gys!) lavet "mesterskruer" med batteriet på min skruemaskine.

Men på den anden side, så skal man passe på - fleksibiliteten har en pris. Man skal overveje, hvad der er ved at ske, hvis man igen og igen står med værktøj, som ikke passer til opgaven - loddekolber er bedre end stearinlys; og hvis man endelig falder for at lave "mesterskruer", så er en hammer bedre (endnu bedre er det selvfølgelig at have materialer, som passer til opgaven!). De forhåndenværende søms princip er altid en nødløsning; en næstbedst i bedste fald - og vil derfor aldrig give så godt et resultat, som at gøre det rigtigt. Det er på samme måde med et team - selvom opgaverne skal kunne ramme skævt i forhold til teamet uden at det er en ulykke i sig selv, og selvom et godt team kan klare næsten hvad som helst, så er det vigtigere at have det rette sammensætning af teamet end at klare sig med hvad man nu engang har.

Cross functional teams bestående af generalizing specialists kan være overraskende robuste og brede, men må ikke forveksles med forveksles med et hold af generalister, også selvom det ved første øjekast kan være nemt at overse forskellene. Resultaterne (og teamet) vil lide under det!

Afslutningsvist - og i nogen grad "off-topic"- så er der endnu en fordel i kunne spænde over flere specialer, som person eller som team, som egentlig ikke har noget med ovenstående at gøre (og som vel også er noget overset i sammenhængen): De innovative og kreative løsninger kommer sjældent indenfor et enkelt speciale; specialer kan være meget konserverende, og specialister kan være meget konservative - ofte kommer det fra brydningsfeltet imellem flere specialer - og et aktuelt eksempel kunne være neuroøkonomi. Men det er en helt anden snak.