Lad os starte med at prøve på at definere begrebet "syntaktisk sukker". Her er et godt bud:
Syntactic sugar gives the programmer an alternative way of coding that is often more practical, more conducive to a better programming style, or more natural to read. However, it does not typically affect the expressiveness of the formalism or permit the language to do something new.(kilde: Wikipedia: Syntatic sugar).
Syntaktisk sukker er altså en anden, og måske mere bekvem, måde at sige det samme på. Hvis man kan sige noget nyt, så er det per definition ikke syntaktisk sukker. Og så er det, at asketer og purister siger fra - en måde at gøre tingene på, det må da være mere end rigeligt, vil de mene!
Men hvad er det så lige, at formålet med et programmeringssprog egentlig er? Ja, vel indlysende nok, at være medie for en instruktion til en computer, men vel mindst lige så indlysende, at gøre det på en human og forståelig måde.
Hvis man har prøvet at være i en situation, hvor man er normsættende, så har man sikkert også på et tidspunkt hørt sig selv sige: "Du skal ikke gøre, som jeg gør - du skal gøre, som jeg siger!" Med computere er problemet lidt omvendt, og havde man kunnet tale til dem, så ville man sikkert kunne høre sig selv sige: "Du skal ikke gøre, som jeg siger - du skal gøre, som jeg mener!" På samme måde, så har man, når man har prøvet at forklare noget til andre, sikkert også hørt sig selv sige: "...lad mig prøve at forklare det på en anden måde".
Et godt sprog skal derfor dels kunne give utvetydige instruktioner, men samtidig formidle en præcis forklaring af hensigten. En præcis forklaring uden unødige omsvøb er en god forklaring - også selvom den måske ikke lige overholder den gængse opfattelse af formalia og regler for, hvad der er den rette tone. Syntaktisk sukker er derfor et spørgsmål om forklaringsevne, og ikke et spørgsmål om udsagnskraft. Syntaktisk sukker giver os muligheden for at formulere os på mere end en måde, og derfor muligheden for at vælge den mest hensigtsmæssige.
Syntaktisk sukker behøver derfor ikke at være et spørgsmål om bekvemmelighed eller dovenskab (i en sidebemærkning vil jeg så mene, at de to vigtigste menneskelige egenskaber er nysgerrighed og dovenskab, så ikke et ondt ord om dovenskab - vi havde aldrig opdaget hjulet, hvis ikke vi var nysgerrige, og vi havde aldrig fået det udnyttet, hvis ikke vi var dovne!) - syntaktisk sukker er i mindst lige så høj grad et spørgsmål om, at kunne udtrykke det, som man mener. Når man skriver programmer, så formidler man forståelse af en fremgangsmåde - dels til computeren, men også til mennesker, både ens fremtidige jeg, men også alle andre, som bliver konfronteret med ens kreation. Jo mere præcist at man er i stand til at udtrykke sig, jo bedre bliver meningen formidlet.
Eller for at sætte det på spidsen: Computeren skal nok forstå, hvad du siger - men kan du selv og andre forstå, hvad du mener?
Niels fra gå-hjem-mødet i indledning vil sikkert være enig med mig i ovenstående, for hans foredrag var i høj grad et eksempel på, hvordan man med de nye ting i C# 3.0 og LINQ kunne skære ned på formalia, og dermed øge læseligheden.
Et oplagt eksempel, hvad mange vil kalde syntaktisk sukker, er Type inference (hvordan oversætter man i øvrigt"type inference" til dansk?). Ortodokse tilhængere af statisk type check vil sikkert bruge begrebet nedsættende, i det de argumenterer for, at den reducerede formalisme forringer sprogets evne til i kraft af sin opbygning at medvirke til at undgå fejl. Det er da også muligt at komme på eksempler, hvor det er tilfældet. Men den anden fløj i debatten vil mene, at det som oftest i stedet tvinger os til at gentage det indlysende grænsende til det absurde. Ved at fylde teksten op med unødvendige trivialiteter, så fjerner man opmærksomheden fra det væsentlige - eller men andre ord, ved at gøre det nemt at finde fejl i formalia, så gør man det sværere at se fejl i logikken. Jeg hælder nok mest til det sidste synspunkt - og er det sandt, så er det da at smide barnet ud med badevandet!
Hvis du er med så langt, så vil du sikkert have fornemmet, at mit holdning til spørgsmålet i overskriften er, at syntaktisk sukker ikke nødvendigvis er tomme kalorier - og måske endda som oftest det modsatte. Det er så her, at jeg bliver nødt til at padle baglæns, for mit argument står og falder med at syntaktisk sukker kan gøre det nemmere at formidle overblik og hensigt. Men engang imellem, så er der udelukkende tale om bekvemmelighed og dovenskab - og desværre på måde, som gør det sværere at få overblik eller forstå hensigten. Oftest er der tale om et tveægget sværd - det, som kan give fornuft, kan også misbruges. Ikke alt sukker er godt sukker - og nogen steder er selv lidt sukker for meget sukker!
Et eksempel på det tveæggede sværd kunne være operator overloading. Det er oplagt, at man her har muligheden for på en kompakt måde hurtigt at formidle overblik og indsigt. Men det kommer med en betydelig risiko for at blive misforstået (eller, hvis det kommer i de forkerte hænder, at blive direkte vildledt!).
Et andet eksempel stod gå-hjem-mødet for, nemlig C# 3.0 extension methods. Her var der tale om adskillige løftede øjenbryn, og en af deltagerne slog hovedet på sømmet med en bemærkning om, at det ville gøre det meget vanskeligt at finde ud af, hvor funktionaliteten stammede fra uden understøttelse fra ens IDE (og her vil jeg så tilføje, at det altid er en Beck'sk "stank", når ting bliver så komplicerede, at man bliver afhængig af værktøjer til at hjælpe en med at håndtere kompleksiteten - her skal man altid spørge sig selv, om kompleksiteten er iboende eller tilfældig!). Jeg tror, at alle kunne se meget af det gode, som extension methods ville gøre muligt, men jeg er også overbevist om, at vi var adskillige, som havde et dårligt deja vu - sikkert forårsaget af konkrete oplevelser med f.eks. operator overloading.
Til slut vil jeg lige svare på mit spørgsmål til mig selv i indledningen: Jeg tror, at syntaktisk sukker som begreb har et dårligt rygte på grund af alt for mange eksempler på dårlig implementering. Men et princip kan sagtens være godt, selvom der findes eksempler på dårlig anvendelse - og derfor vil jeg også mene, at det dårlige rygte er uretfærdigt. Eksemplerne på dårlig anvendelse skal dog mane til forsigtighed, og vi skal vælge vores leverandør af sukker med omhu, og tilsvarende selv være bevidst om faren ved overdreven eller forkert brug af sukker.
(en lille og helt urelateret regi-bemærkning: Jeg startede med at skrive dette på en smuk sommerdag, og jeg lå derfor ude i skyggen under det store æbletræ i vores have - jeg kunne derfor have skrevet en lovsang om den frihed, som de såkaldt trådløse teknologier giver os ... men jeg nåede kun halvvejs, førend det væltede op med advarsler i stærkt stigende streghed om, at nu var der altså snart ikke mere strøm på batteriet! Jeg endte derfor med at sidde indenfor i lummerheden bundet til en stikkontakt - jeg glæder mig til den dag, hvor energiforsyningen også reelt bliver trådløs!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar