Kærlighed ved første blik

Jeg tror, at jeg er blevet en lille smule forelsket. Det var sådan set nok det, som man kalder "kærlighed ved blik", for det var tydeligt allerede fra starten af, at vi tænkte på samme måde. Jeg har nemlig fundet et nyt program!

Det er faktisk et ret grimt program - der er ingen runde hjørner eller skinnende knapper med metallook. Og så alligevel, for det er helt klart lavet til at blive brugt, og får derfor sin egen funktionelle æstestik ... lidt ligesom en entreprenørmaskine, som kun fås i en farve (gul!), og hvor der ikke er levnet megen plads til gejl og pjat, men som alligevel er smuk på sin egen fascinerede måde.

Og hvad er det så for et program. Jo, det er den grafiske brugerflade, som kommer med git - aka. git-gui. Se selv:



Kan vi ikke blive enige om, at det ikke ligefrem er et program, som gør sig forhåbninger om at vinde nogen form for design-priser?

Men lad os kigge lidt på det: Når jeg arbejder, så starter jeg selvfølgelig med at lave et antal ændringer, og derefter laver jeg en liste over ændrede filer, som jeg så kører en diff på en ad gangen. Her bestemmer jeg med for, hvilke ændringer, som jeg vil have med i committet - og egentlig ret ofte opdager jeg, at jeg ikke var helt færdig: der er ofte noget, som kan gøre lidt bedre eller pænere. Og så tager jeg lige en iteration eller to mere.

Kast nu et blik på screendumpet. I panelet med den røde top er en liste over alle de filer, som er ændrede - eller nye - i mit arbejdsområde. Det var lige første trin, som jeg fik forærende. I panelet med den gule top, kan jeg se diff for den valgte fil - og det var andet trin. Efterhånden som jeg arbejder mig igennem filerne, så kan jeg klikke på ikonet ud for filnavnet, og så smutter de lige ned i panelet med den grønne top, som er en liste af de ændringer, der er planlagt til næste commit; og det er noget, som jeg normalt selv skal holde styr på. Nederst til højre er en god editor til at skrive commitkommentaren i - og selvfølgelig er den fremme hele tiden, så man kan udfylde kommentaren imens man reviewer sine ændringer, og ikke som det er for mig pt., nemlig at jeg må tage noter for mig selv undervejs, inden jeg til sidst får lov at skrive en kommentar.

Eller med andre ord: her er et værktøj lige efter mit hovede - alle de nødvendige dele er placeret nemt og overskueligt, lige inden for rækkevidde, lige hvor man har brug for det. Der er tænkt på det hele. Skønt!

Allerede her var jeg sådan set solgt, men bemærk så lige en ekstra lille detajle (det kan godt være, at du skal klikke på billedet for at se det i stor størrelse): filen Method.scala er nævnt både under unstaged og staged! Det er fordi, at jeg har rettet videre i den efter at jeg stagede den til commit først gang - og det diff, som jeg kan se under unstaged, er det, som er sket siden seneste staging - og det, som jeg kan se under staged er det, som er sket imellem seneste commit og seneste staging (eller det, som kommer med i dette commit, hvis ikke jeg gør yderligere). Det er en rigtig god lille bonus.

...og husk så på, at git er et distibueret versionsstyringssystem - når jeg engang committer, så er det kun imod mit lokale repository - for at det kommer videre, så skal det enten pushes videre af mig, eller pulles af andre.

Kloner og gists

Jeg må tilstå: jeg har en temmelig underlig interesse, nemlig versionsstyring og versionsstyringssystemer. Jeg har tidligere skrevet lidt forskelligt om emnet, men på det seneste er jeg så småt begyndt at interessere mig for Git.

Git i sig selv er mange ord værd, men det er faktisk ikke det, som jeg vil skrive om her; mest fordi at mine erfaringer indtil videre er noget begrænsede (for en knap så kort oversigtsartikel om git, vil jeg henvise til Wikipedia).

Næh, det som jeg har på hjerte er, at jeg har fundet git-hub, som er et site, hvor man kan få hostet sine git-repositories. Og hvis man er villig til at dele sin kildetekst med alle (det hedder vist nok "Open Source"), så koster det gratis.

Det, som man giver andre ret til, er at se hele versionshistorikken, og at starte deres egen variant - det hedder meget passende "kloning" - men ikke til at committe direkte til ens eget repository. Klassisk set er det, at få "gaflet" (forked) et projekt noget af det, som har givet anledning til de fleste søvnløse nætter og de største ord-krige, men her er det faktisk noget, som ikke alene er indbygget i både git og git-hub - det er faktisk noget, som man aktivt opfordrer til. For den bagvedliggende tanke er ikke, at vejene skal skilles for evigt, men i stedet at man for en kort bemærkning lige afsøger området omkring den slagne sti, for så at vende tilbage igen med det gode, som man måske fandt. For rettelser fra kloner kan snildt indarbejdes i det oprindelige repository, og herved har man nærmest vendt begrebet på hovedet: hvis kloning er noget man gør hyppigt nok, så er det en ting, som man kan udnytte positivt.

Og der er ingen der siger, at den oprindelige vej, er den bedste, så måske vil de fleste i stedet vælge det, som oprindeligt var en afstikker, hvorved det så bliver hovedvejen. Det vil i sandhed være realisering af begrebet "shared source": ingen ejer kildeteksten; og alle har lige ret til at komme med deres bud på fremtiden.

Nå, men inden dette bliver alt for lomme-filosofisk, så vil jeg lige pege på en sjov lille ting på git-hub, som de kalder for "gists" - det er en slags mini-repository, eller en slags offentligt klippebord for filer med fuld versionshistorik. Om det kan bruges til noget i praksis, ved jeg ikke helt, men jeg måtte simpelthen prøve det af, så jeg har oprettet mit eget lille gist - ikke noget specielt, bare et lille fragment fra mine første eksperimenter med Scala og Xml. Men kom og leg med, hvis du har lyst - det er det, som git-hub går ud på!