Det siges, at det bedste i hele verden er at blive fundet, når man er blevet væk; er det næstbedste så er finde noget, som man ikke vidste hvor var? Og hvad nu, hvis man endda kan kan gøre derude hvor luften er frisk og himlen er høj?
Hvis ja, så vil jeg gerne anbefale Find vej i Danmark projektet.
Projektet kommer fra Dansk Orienterings-Forbund og omfatter en lang række fine små ruter med faste poster og tilhørende gode kort. Ofte er der holdere med kort ved startstedet og kvalitet af disse er helt i top. Men de er populære, så vær forberedt på at kasserne kan være tomme når man kommer (så hent enten et kort på forhånd, tag en god udskrift med som reserve eller hav flere mulige ruter klar).
Jeg opdagede selv projektet ved et tilfælde i nærheden af Fåborg og har siden også været afsted nogle gange i skovene lige syd for Århus. Turen med start ved campingpladsen i Blommehaven kan anbefales.
Måden vi gør det på, er den børnevenlige variant som vi kalder at "gå et orienteringsløb". Det er helt grundlæggende, at der skal være god tid. Rigtig god tid, faktisk. For når man kommer væk fra stierne, så finder man ofte noget som er værd at stoppe op for at undersøge nærmere.
Og selvom stierne selvfølgelig er hovedparten af turen, så skal man regne med at komme væk fra stierne, og derfor bør man undgå habit og dansesko. Almindelig praktisk påklædning til en gåtur i skoven vil være helt fint.
Jeg vil mene at ruterne er overkommelige selv for utrænede, specielt hvis man gør sig lidt umage undervejs og har sat sig ind i andre signaturer end bare sti-billedet. Der er en fin forklaring på kortene (og hvis man er lige detajleorienteret som mig, så er her en meget grundig signaturforklaring; men man behøver altså langtfra at kunne dem alle på forhånd).
Her på billedet er Thomas i gang med at afprøve nogle af grønne nuancer på kortet; hvidt er alm. skov, medens grønt på orienteringkort brug til at angive til at angive nedsat gennemløbelighed eller gennemtrængelighed. Og det skal man have respekt for, specielt de mørkere grønne områder.
En anden signatur, som man skal have respekt for, er den blå. Jeg formåede på allermest pædagoiske vis at illustrere at de små stiplede blå streger betyder "blød bund": skoven var lige ved spise min ene sko!
Kompas bør ikke være nødvendigt, hvis man da har sin retningssans i behold og husker det gode råd om, at hvis man kommer i tvivl om hvor man er, så gå tilbage til der hvor man sidst var sikker. At prøve at støve rundt indtil man (måske) er heldig, er ikke en god metode, og ofte gør det kun ondt værre.
Ellers er det bare at komme afsted, for alle kan være med. Og husk børn, hvis man har nogle eller kan låne nogle.