lørdag den 20. december 2008

Fordi vi kan...

Kender I det der fænomen med, at en instans, en afdeling eller en styrelse opnår de facto monopol, og pludselig begynder at opføre sig uden hensyntagen til dem, som de egentligt oprindeligt er skabt for at betjene? Når man opdager, at kunderne ikke har nogen andre steder at gå hen, så kan man pludselig begynde at opføre sig mere eller mindre, som det passer en. Jeg kalder det for "...fordi vi kan!"-effekten.

Man ser det i firmaer, hvor lønkontoret - undskyld, "Human ressource" (...og hvornår er medarbejderne blevet til en råvarer på lige fod med A4-papir og elpærer?), år ud og år ind kan tillade sig at skrive mere eller mindre ulæselige lønsedler.

Eller i medarbejder-kantiner, betalt med faste månedlige løntræk, hvor man finder det helt rimeligt, at der ikke er andet et rugbrød og halvvisne salatblade tilbage til de stakler, som ikke stillede sig i kø inden åbningstidens begyndelse?

Vi så det også i sin tid, hvor vi fik TV-perler, som f.eks. HOPLA midt i den bedste sendetid. Eller Poul og Nulles julekalender, som indrømmet vel af stort set alle efterhånden, var helt ude i skoven.

Og hvorfor er det lige, at man kun kan komme til at ringe til en privatpraktiserende læge, hvis man er rask nok til at kunne have telefonen stående på genkald i en halv times tid imellem 8.00 og 9.00 om morgenen på en hverdag.

J0, såmænd "fordi vi kan!"

Jeg har lige opdaget en mere, og denne gang er det PostDanmark, som står for den:

Historien er, at jeg i min naivitet bestilte en spritny bog udenfor EU. Det er første oplag af første udgave, og på mit eksemplar er tryksværten knapt nok tør endnu (det er en bog som Scala, hvis I absolut må vide det). Jeg vidste godt, at der ville løbe noget moms og en del forsendelse oveni, og det er sådan set også rimeligt nok.

...men jeg havde ved gud ikke regnet med, at PostDanmark ville tage sig betalt med 120 gode danske hårdt marginalbeskattede kroner i "importgebyr" (plus 30 kroner i moms af gebyret oveni!) for at opkræve momsen (i mit tilfælde er det 73 kr.).

150 kr.!!! For hvad? Ja, for at vende pakken, skrive "50USD" på en computer, trykke på "print" og vente på at etiketten kommer ud, hvorefter den klæbes på pakken. Hvad kan det tage? Vel omkring et minut. Maks. Og det en handling, som bliver foretaget hvert dag i diverse supermarkeder, uden at de finder det nødvendigt at tage gebyr for det. Hvis vi tog de priser i vores branche, så ville vi alle være arbejdsløse stort set øjeblikkeligt.

"Jamen, der er jo meget mere i det - du skal jo også på posthuset og betale, med alt hvad deraf følger", hører jeg nogen indvende. Tjo, det er da rigtigt nok - og det kan vist bedst sammenlignes med en postopkrævning, som PostDanmark selv prissætter til et sted imellem 10 og 25 kr. alt afhængigt af, hvor fin den skal være.

150 kr. i importgebyr "... fordi vi kan!" Tak, PostDanmark. :-(