Sjov med SP

Som det er sket for så mange andre danskere for tiden, så har jeg også fået et brev vedr. udbetaling af SP. De oplyser om saldo før afgift på forsiden, og på bagsiden om skattereglerne (35% af det under 15.000 og 50% af resten); det kunne de altså godt have regnet ud for os, men hvad gør en nørd så?

Welcome to Scala version 2.7.3final (Java HotSpot(TM) Client VM, Java 1.6.0_11).
Type in expressions to have them evaluated.
Type :help for more information.

scala> val limit = 15000
limit: Int = 15000

scala> val lowrate = .35                              
lowrate: Double = 0.35

scala> val highrate = .5
highrate: Double = 0.5

scala> def aftertaxation(amount: Double) = {if (amount<limit) amount*lowrate else limit*lowrate + (amount-limit)*highrate }
aftertaxation: (Double)Double

scala> aftertaxation(10000)
res1: Double = 3500.0

scala> aftertaxation(15000)
res2: Double = 5250.0

scala> aftertaxation(25000)
res3: Double = 10250.0

...og her kunne historien så have sluttet, men ikke for en nørd - for det kan jo gøres endnu simplere:

scala> val rebate = limit * (highrate-lowrate)
rebate: Double = 2250.0000000000005

scala> def aftertaxation2(amount: Double) = if (amount < limit) amount*lowrate else amount*highrate-rebate
aftertaxation2: (Double)Double

scala> aftertaxation2(10000)
res4: Double = 3500.0

scala> aftertaxation2(15000)
res5: Double = 5250.0

scala> aftertaxation2(25000)
res6: Double = 10250.0

Yeah!

Trafikal nitte

Det er vist almindeligt kendt, at det er hundedyrt at have en bil: som tommelfingerregel, så starter festen vist omkring 3 kr./km. Derfor har vi i vores familie også valgt kun at have en bil, og vi er i den heldige situation, at vi endda kan bytte i løbet i af dagen. Det betyder, at den som sørger for at børnene kommer afsted om morgenen, kan tage bilen ind og derfor stadig kan nå at møde i rimelig tid - og tilsvarende at den anden så kan tage bilen hjem for at tage imod børnene om aftenen, uden at skulle gå kort efter frokost.

Og det er normalt en rigtig fin ordning. Men i dag trak jeg godt nok nitten - både på vej ind, og på vej hjem igen!

Jeg kom afsted ved 8-tiden, og det er det absolut dårligste tidspunkt at køre på, rent trafikalt - men trods det, så plejer det nu at gå meget fint alligevel. Men i dag var der sket et trafikuheld på motorvejen, og i radioen fortalte de, at politiet ville lukke for trafik i den ene retning. Det var godt nok kun kortvarigt, og det var i den anden retning af hvad jeg skulle, og så endda efter den tilkørsel, som jeg skulle på, så jeg tænkte ikke nærmere over det i første omgang.

Men det kom jeg sandelig til, for hvad mon der sker, når folk hører at motorvejen er lukket imellem to frakørsler? Ja, de kører alle fra på frakørslen før, og prøver i stedet lykken med den landevej, som for det meste løber nogenlunde parallelt med motorvejen. Og landevejen er i forvejen fyldt til bristepunktet på det tidspunkt, så derfor alt bryder sammen. Godt nok i den anden retning, men vi har et par "intelligente" lyskryds, som "fornemmer" dette, og febrilsk forsøger at kompensere ved at favorisere dem fra den anden retning, hvilket så betyder, at vores retning sander helt til. Det var så de første mange kilometer i start/stop-tempo i første gear. Øv!

Men jeg når da til motorvejen, og så skulle alt vel være i vinkel? Næh, for af en eller anden grund, så giver uheld i et spor på motorvejen ofte større kø i det modsatte spor; jeg tror at fænomenet kaldes for en "kiggekø". Den kø havde så formået at flytte sig op til den tilkørsel, hvor jeg skulle køre på, så den fik jeg også den fulde fornøjelse af. Øv, igen!

Forsinkelserne gør så, at jeg kommer så sent til Århus, at jeg rammer toppen af myldretiden der - og der er endda kø for at komme ned i parkeringshuset, noget som jeg aldrig har oplevet før. Øv, igen, igen.

I virkeligheden skal jeg ikke klage, for kort efter at jeg har forladt landevejen, hører jeg i radioen, at nu er der også sket uheld der - og det forstår jeg godt med alle de biler, som jeg så der - det er utroligt, at det ikke skete noget før!

Nå, men faktum er, at jeg tog næsten en time om at komme på arbejde, og det kan normalt gøres på den halve tid. Det var så første nitte.

Da jeg skal hjemad, så sker det jo så med bus. Jeg kan se, at jeg lige præcis vil komme for sent til den bus, som jeg egentlig havde satset på at nå, så jeg tager den godt med ro. Dumt, dumt, torskedumt! Den bus er altid 4-5 minutter for sent på den, og jeg ser den lige køre, da jeg runder hjørnet - selvfølgelig kunne jeg have nået den, også uden at anstrenge mig, bare jeg ikke havde giver mig selv så god tid. Så kan jeg så stå der og blomstre indtil næste bus kommer, mens jeg repeterer gloser i sproget, som mine børn ikke behøver at lære endnu. Øv!

Den næste bus er selvfølgelig også "planmæssigt" forsinket, og hvad er det så der kommer? Et gammelt lig med frygtelig stank af dieselolie, blandet med 20 år gammel cigaretrøg, som stadig hænger i det slidte plyds, og en vammel, uidentificerbar lugt af indelukket og beskidt bus. Føj, da! Og som om det ikke er nok, så larmer den oghar problemer med koblingen ... og jeg får endda sat mig i solsiden. Øv, igen.

Effekten udebliver ikke, og jeg bliver hurtigt godt og grundigt køresyg: Jeg har en følelse af at maven sidder halvt oppe i halsen, og jeg har en solid kvalme. Og så er der godt nok langt hjem! Kvalmen har jeg stadig her 3 timer senere, så det var held i uheld, at jeg ikke havde spist inden jeg tog med bussen. Hvis vi skal "lokkes" over i offentlig transport, så skal der godt nok helt andre boller på suppen.

...og det var så den anden nitte. Jeg ved, at det er farligt at sige, men nu kan det da vist kun blive bedre!

Det måtte jo ske...

I nogen tid har jeg jævnligt besøgt slashdot¹, og i dag var ingen undtagelse - og her falder jeg over flg. artikel:

Last.fm User Data Was Sent To RIAA By CBS.

Lad mig starte med at understrege, at der i vanlig slashdot-stil er tale om et rygte (startet af TechCrunch, se f.eks. her), og at det officielt er benægtet af last.fm selv. Alligevel synes jeg, at der er en række interessante pointer i det.

last.fm er et sted, hvor man dels kan lytte til musik, dels ved at uploade informationer om hvilken musik man hører, få anbefalet anden musik, som måske kunne passe en; anbefalingerne dannes på baggrund af, hvad andre, der har en musiksamg som ligner ens egen, i øvrigt har lyttet til. Det er selvfølgelig ikke gratis, men "prisen" er, at last.fm videregiver anonyme og summariske oplysninger til pladeselskaberne - pladeselskaberne vil normalt kun få oplysninger om salg af musik, og ved derfor reelt ikke, hvor meget af den solgte musik der rent faktisk bliver lyttet til. At vide dette er så meget værd på pladeselskaberne, at de er villige til at stille musik til rådighed for last.fm i vidtgående (men dog ikke ubegrænset) omfang.

last.fm er på mange måder for pladeselskaberne gåsen, som kan lægge guldæg. Den franske økonom og filosof Yann Moulier-Boutang vil nok se det, som et eksempel på det, som han med en metafor kalder for pollensamfundet²: den flittige bi er ofte brugt som billede indenfor politik og økonomi, men jfr. ideen om pollensamfundet, så er biens store værdi ikke den honning, som den summer rundt og producerer, men derimod at den som en "biprodukt" foretager bestøvning. At der er noget om snakken, i hvertfald i forhold til bier, ses af at bidøden i Nordamerika ikke får folk til at pive over mangel på honning, men derimod over mærkbare problemer med bestøvning af frugt og afgrøder. last.fm er ikke noget i sig selv; dens store værdi opstår ved, at vi almindelige brugere sværmer omkring den dagligt, og for nogle små musikmæssige godter, konstant danner ny viden, som er mange gange mere værd - og vel at mærke en viden, hvis store værdi er dens aktualitet - hvis ikke vi kommer og justerer og forfiner den jævnligt, så vil den snart kun have historisk interesse.

Sagen, som TechCrunch refererer til er, at last.fm angiveligt igennem moderselskabet CBS Interactive skulle have udleveret detajlerede oplysninger om, hvilke brugere identificeret på IP-nummer, som havde lyttet til hvilke musiknumre; dette er oplysninger i en detajleringsgrad, som ligger langt ud over, hvad last.fm selv i deres betingelser angiver at ville videregive. Formålet skulle være at forsøge at spore det nye album med U2, der ved en fejl var blevet solgt som downloads i Australien før den aftalte tid; dvs. et såkaldt "leak".

Jfr. TechCrunch, så skulle CBS have givet oplysningerne videre til RIAA (Recording Industry Association of America). RIAA blev oprindeligt skabt af pladeselskaberne i Amerika til at administrere en fælles teknisk standard, men er på det seneste blevet langt mere kendt for at nidkært at ville håndhæve licenser og royalties på vegne af pladeselskaberne i hvad flere føler som urimelige retssager på tvivlsomt grundlag. Der er ingen tvivl om, at RIAA har fået skurkerollen - om det så er retfærdigt, er der nu nok flere meninger om, men skurk er de i hvertfald i sammenhæng af denne historie...

Her er det så, at jeg lige stopper op, og i første omgang undrer mig - at købe et album fra nogle som ikke har styr på den officielle frigivelsesdato og efterfølgende at lytte til det, kan vel næppe betegnes som værende ulovligt eller moralsk forkasteligt - og vel kun hvis man kan etablere ond tro, og selv der må man strække sig urimeligt langt. De stakkels sælgere, som her fik stukket næsen for langt frem, vil man helt sikkert have godt og grundigt fat i nakken af allerede med udgangspunkt i aftaleretten. Så hvad det lige, at man skal bruge last.fm's lytte-data til?

Men måske er der alligevel et motiv? Hvis man nu sidder hos RIAA, og igennem længere tid har påstået et mærkbart tabt på ulovlig kopiering, så må man også sidde med et hul i maven over, at man reelt ikke har nogle "hard facts" at have det i. Og her ville det jo være en veritabel appelsin i turbanen, hvis man kunne påvise en mærkbar større udbredelse af dette album, end det ulykkelige "leak" kunne retfærdiggøre - der var jo næsten tale om en videnskabeligt eksperiment, hvis bare man lige kunne måle, hvor meget der blev lyttet til det (salget har man jo styr på)- og her kommer last.fm's data jo pludselig ind i billedet.

Så mon ikke nogen hos RIAA har trukket på en vennetjeneste hos nogen hos CBS, som igen har benyttet sig af deres forbindelser? Jfr. TechCrunch så skulle de folk hos last.fm, som skulle have dannet det nødvendige udtræk i hvertfald ikke have fattet mistanke før bagefter, da der pludselig kom spørgsmål til nogle inkonsistenser - hvilket tyder på, at det ikke er en forespørgsel, som er gået via de officielle kanaler og respektive bestyrelseslokaler.

Men hvad ingen af de involverede parter har kunnet overskue, så vil disse belejlige data slet ikke kunne bruges, for det vil være lægge gift ud for "bierne" i last.fm's værdikæde - og dermed seriøst kunne true med at slå en guldgås til 140 mio. britiske pund i hjel. Det værste som kunne ske for både last.fm og pladeselskaberne var at alternativer, som f.eks. libre.fm, pludselig skulle gå hen og få vind i sejlene.

Tror jeg så på historien? Tjo, måske - jeg ville i hvertfald gerne, for det er jo god historie, men faktisk er det svært at sige. Der er ingen tvivl om, at vi ikke kan bruge dementierne fra officielt hold til noget som helst, for de vil være nødvendige uanset om historien var sand eller ej. TechCrunch har godt nok fået sig noget berømmelse på denne konto, og i en tilstrækkelig ond verden ville det jo også kunne være et motiv - på den anden side, så skal man aldrig ignorere Hanlon's ragekniv.

Men uanset hvad der sandt og falsk i denne sag, så viser det igen, at "biernes" magt er voldsomt stor, og at store solide slotte på et øjeblik kan vise sig at være luftkasteller, og der måske i virkeligheden det, som er historiens morale. Vi lever så sandelig i en interessant tid...!

Ad. 1: Mit brugernummer er en smule over 300.000.
Ad. 2: Andre gode ord for dette er "cognitive capitalism" eller "vidensmarxisme".

Global nedkøling?

For dem som ikke rigtigt kunne nyde den vidunderlige april, som vi havde i år, så vil jeg lige henvise til flg. grafer over den allerseneste udvikling i den globale temperatur: HadCRUT3 - læg specielt mærke til udviklingen siden årtusindskiftet. Global opvarmning? Næh, der er snarere tale om en global nedkøling; havde jeg været regeringspolitiker (af vilkårlig politisk overbevisning), så ville jeg sige, at kurven er knækket.

Men lad os for argumentets skyld antage at temperaturen er stigende, og så lige kigge på, hvad det så betyder? Hvad med f.eks. antagelsen om, at økner som Sahara er i voldsom fremgang? Tja, faktisk tyder alt på, at Sahara faktisk er på tilbagetog, og at effekten vil blive forstærket ved øget temperatur. Og når vi er ved Sahara, så tyder meget på, at der ikke er tale om en pludselig klimakatastofe, som det ellers ofte bliver fortalt. Eller mao. kan de mest dommedagsagtige klimamodeller end ikke forklare fortiden.

Jeg skal være den sidste til at argumentere for, at moderation ikke er på sin plads. Men kan vi ikke blive enige om, at det her drejer sig om noget, som er langt mere grundlæggende og langt mere kompleks end man kunne forledes til at tro, ved at lytte den den verserende og egentlig ganske skingre debat, og at det ikke er så simpelt at det udelukkende er et spørgsmål om et momentant overforbrug af fossile brændstoffer og for høj CO₂-emission?

Og når vi er i gang, kan vi så ikke lige få begravet myten om, at venstrefløjen skulle have monopol på at være "grøn"? Troen på, at vi har fået en gave, som er værd at værne om, og som vi er moralsk forpligtet til at give videre i god eller endog bedre stand, er ikke groet i den socialistiske have - det er en konservativ grundholdning.

Grøn bredtæge

For lige omkring en måned siden spurgte jeg i denne blog i indlægget Kryb og kravl om hjælp til bl.a. at identificere dette insekt:

Fra Makro

Og hjælpen udeblev ikke, også selvom den kom lidt indirekte igennem en ven, som ikke er fast læser her - jeg kom til at nævne min frustration, og vedkommende kunne hurtigt pege på, at det måtte være et insekt af familien Pentatomidae - som navnet antyder, så spiller tallet fem en vis rolle, og et af familiens kendetegn er også de femledede følehorn.

Da først familien var fastlagt, så var der i høj grad et spørgsmål om at løbe de forskellige familiemedlemmer igennem, og efter nogen søgen (og diskussion med førnævnte ven), er jeg kommet frem til det må være en Palomena Prasina, som i Danmark også er kendt som Grøn Bredtæge. Inden nogen får forkerte associationer til ordet "tæge", så skal jeg skynde mig at sige, at den kun er farlig for planter - det er en saftsuger ("saftsusemig", fristes man til at sige!).

Fra Makro

Undrer man sig over, hvordan et udpræget kobberfarvet insekt kan blive kaldt for en "Grøn Bredtæge", så skal jeg hilse og fortælle, at det også kastede os af sporet i første omgang; den kobberfarvede dragt er vinterdragten, og den er ganske grøn resten af året. Bemærk i øvrigt formen på rygskjoldet - i England kaldes den for "Green Shieldbug" på grund af dette.

Det, som slog hovedet på sømmet i forhold til at bestemme arten, var at jeg kom i tanke om nedenstående billede, som jeg tog i sommers:

Fra Makro

Det er, om ikke samme insekt, så i hvertfald et af samme art. Her ser man også tydeligt den grønne farve, som har givet den navn (bemærk også at de yderste led af følehornene er mørke - det er også et kendetegn). Hvis man er meget skarpsynet, så vil man bemærke, at det grønne insekt kun har fire led på følehornene, og at dets vinger endnu ikke er udvokset; det er fordi at der er tale om en nymfe - den kobberfarvede er en imago.

Bredtæger er nemlig en af de insekter, som har det, som kaldes ufuldstændig forvandling (Hemimetabolisme) - hvor man ved insekter med fuldstændig forvandling (Holometabolisme) ser en livscyklus, som omfatter en larve der forpupper sig, og i puppestadiet forvandles ganske mærkbart, så har insekter med ufuldstændig forvandling ikke noget larvestadie eller forpubning - de går fra æg over nymfe (som i stigende grad ligner det voksne insekt) og til imago eller voksent og kønsmodent insekt. Andre eksempler på insekter med denne cyklus er græshopper, lus, ørentviste og guldsmede.

I øvrigt kan man på formen af den grønne nymfe se, at den er på sidste hudskifte inden imago; her har nymfen fået markerede "skuldre" og vingestubbe.

...og alt dette vidste jeg ikke for en måned siden, da jeg stillede spørgsmålet - så kom ikke og sig, at det ikke kan være givende at blogge!

Hjem på cykel

Jeg vil godt to ting med dette indlæg: dels at prale af, at jeg har cyklet hjem fra arbejde (Århus - Skanderborg), og dels snakke lidt om de overvejelser vedr. offentlig transport og privatbilisme, som den oplevelse satte i gang.

Først lige praleriet. Jeg arbejder fra for nylig ved Systematic, som jo ligger nær ved Frichsvej og Århus Å, og jeg bor i Skanderborg. Det giver en tur på ca. 22 km, og med lidt af en stigning (ca. 70 m), for turen starter næsten ved havet og slutter godt oppe på den jyske højderyg.

Det har fået mig til at lade mig transportere med enten bil eller bus hovedparten af vejen. Det skal også siges, at det er omkring 6 år siden, at jeg sådan for alvor har taget en god cykeltur (de der småture frem og tilbage på det lokale stisystem tæller ikke rigtigt).

Men i går var vejret godt, og der var ydermere en god rygvind, så jeg tænkte: "Mon ikke jeg kan klare at komme til Hasselager ... så kan jeg stille cyklen og tage bussen resten af vejen?". Og som sagt så gjort.

Jeg indrømmer blankt, at turen op af Skanderborgvej til Genvejen var hård, men egentlig ikke slem (der findes adskillige bakker i Århus som er værre!); medvind virker jo bedst ved lave hastigheder, så jeg har nu nok været godt hjulpet. Så i Hasselager tænker jeg, at jeg lige kan nå Hørning; de to byer er jo næsten vokset sammen. Og i Hørning tænker jeg, at jeg nok lige kan nå Stilling - man kan jo se industrikvarteret i Stilling, når man kører ud af Hørning. I Stilling tænker jeg, at nu er der ikke længere hjem, end at man vil kunne gå, men gå gider jeg altså ikke!

Så det ender altså med, at jeg cykler hele vejen. "Og tiden?", vil jeg tro, at nogle sidder og tænker nu: 65 minutter - eller lige omkring 20 km/t i gennemsnit. Nogle vil sikkert mene, at det kan forbedres, men husk så lige på, at det var første tur. Andre vil måske være imponerede, og dertil kan jeg kun sige, at medvinden var en god hjælp!

Den oplevelse satte så nogle tanker i gang om offentlig transport og dens alternativer. Normalt plejer jeg at sige, at det tager en god times tid, men for en god ordens skyld, så har jeg dobbeltchecket med Rejseplanen. Hvis jeg havde været forudseende, og taget afsted 20 minutter før (... eller hvis jeg var villig til at vente 10 minutter), så var der faktisk en gylden kombination med togene, så det kunne gøres på "kun" 50 minutter.

Tog er gode - imellem Århus og Skanderborg kan de klare strækningen på godt et kvarter. Men kollektiv trafik er jo kendetegnet ved, at den er bygget op om en rygrad med høj hastighed, høj frekvens og stor mængde, og så et fordelingsnet af lokale forbindelser med lav hastighed, lav frekvens og lille mængde (og derfor i øvrigt også dårlig eller ingen dækning i de marginale perioder).

Fordelingsnettet er den kollektive trafiks akilleshæl. Det er kun sjældent at man skal fra et sted til et andet, hvor der er direkte forbindelse via "rygraden", og så ryger man ud i at skulle skifte op til flere gange, og i at skulle over på fordelingsnettet. Og der er forklaringen på forskellen imellem de 15 minutter, som der officielt er imellem Århus og Skanderborg, og så den over tre gange så lange tid, som det tager mig at komme fra min arbejdsplads i Århus og min bopæl i Skanderborg.

Fordelingsnettets lave frekvens er en yderligere belastning: det kører aldrig lige, når man er har brug for det. Man er nødt til at vente, eller at "time" det præcist. Det kan man selvfølgelig godt, men uanset, så ender man med at kigge meget på uret, hvad vi jyder vil betegne som værende trælst. På Frichvej kører bussen hver halve time, så i gennemsnit skal man lægge 15 minutter oveni, og så bliver den gyldne kombination pludselig til 65 minutter. Men hov, det var jo præcist, hvad jeg kunne klare det på, på cykel!

I øvrigt er der en anden ulempe, som også er til at få øje på i praksis: En gylden forbindelse, som ovenstående, baserer sig på at alt klapper. Og det gør det kun sjældent, når der er myldretid. Misser man bare en forbindelse, så går hele fidusen fløjten.

Så, hvis man sammenligner cykel og offentlig transport, så taber den til en ganske almindelig cykel på både tid og fleksibilitet på trækningen Århus-Skanderborg. Offentlig transport vinder klart, når vejrliget er ugunstigt, men taber på at cykling er langt sundere. Alt i alt er det næppe sidste gang, at jeg har cyklet.

Jeg lovede også en sammenligning med privatbilisme: Hvis man kører via motorvejen, så mener Google, at det kan gøres på ca. 26 minutter, og det stemmer meget godt overens med mine erfaringer - selvom der er tæt trafik i myldretiden, så er det hovedsageligt ikke mere end man fuldt forsvarligt kan køre omkring tilladte maks. hastighed på stort set hele strækningen. Vælger man at tage landevejen, så stiger tiden til 40 minutter, og bliver en halv kilometer længere.

Privatbilen er altså over dobbelt så hurtig som cyklen - hvad man kunne forvente - men overraskende nok også over dobbelt så hurtig som kollektiv trafik. Og det er forskellen imellem det, som i hverdagen bliver en lille smuttur og en større belastning.

På baggrund af min oplevelse, så må jeg sige, at kollektiv trafik bliver sidstevælger - det vil kun være fordi, at jeg ikke mener, at jeg har råd til to biler (pengene har jeg såmænd, men der er mange andre gode ting, som man ellers vil kunne bruge dem til!), og ikke ønsker at cykle i dårligt vejr, at kollektiv trafik kommer i spil.

Det frygtelige er vel grundlæggende set, at der ikke er noget, som tyder på, at det vil blive anderledes - når man taler om at styrke den offentlige transport, så taler man om busbaner og højere frekvens på rygradsdelen af systemet, men det er fordelingsnetdelen, som er akilleshælen. Og udfordringerne med fordelingsnettet er der vel i bund og grund ikke rigtigt nogen oplagt forbedringsvej for (faktisk går det i høj grad den forkerte vej for tiden, med færre afgange og færre ruter på den del af nettet).

Personligt er jeg på denne måde også blevet til en af de passagerer, som er rigtig træls for den kollektive trafik - en af dem, som kun kører i myldretiden og kun i dårlig vejr, så vi presser systemet der, hvor det i forvejen er fuldt belastet. Dermed presser vi systemet til at udvide sin kapacitet, men vi bliver ellers væk, og er derfor skyld i at denne ekstra kapacitet relativt er rigtigt dårligt udnyttet i gennemsnit. Det vil jeg så tænke lidt over, når jeg suser afsted på min cykel igennem det gule hav af nyudsprungne rapsmarker, medens jeg nyder den honningagtige duft, som de afgiver lige nu!

Wallpapers

Som jeg lagde op til tidligere på ugen (se evt. her), så tiden nu kommet til at frigive endnu et sæt billeder under Creative Commons licensen, nemlig de af mine billeder, som jeg igennem tiden har brugt til "skrivebordsunderlag" på computeren:

Wallpapers

Jeg må indrømme, at jeg er en smule fascineret af konceptet med skrivebordsunderlagsbilleder, for det er helt tydeligt, at den anvendelse stiller nogle helt unikke krav til indholdet:

Der må ikke være et for konkret indhold, men må gerne være mønstre eller teksturer. Det kan fungere med meget spraglede billeder, og såmænd også med klare farver, men der skal helst ikke være for mange forskellige slags farver samtidigt. Måske kunne man sige, at det skal være mere stemning end budskab?

Og en anden ting, som har slået mig igen og igen, er, at jeg ofte ender med at spejlvende de billeder, som jeg ikke fra starten af har tænkt som skrivebordsunderlagsbilleder. Jeg tror, at det har noget med, at vi som mennesker har vænnet os til en læseretning, og at det også gælder, når vi "læser" billeder - men at den plads allerede er optaget af ikoner på computer-skrivebordet, og gode skrivebordsunderlagsbilleder derfor skal have det vigtige i den anden side, hvor der jo er bedre plads.

Hvis du selv kan lide at fotografere, så vil jeg opfordre dig til at tage udfordringen op: Kan du tage billeder, som er gode til skrivebordsunderlag? Og kan du måske endda forklare hvorfor, at det lige skulle være den måde, som billedet skulle se ud på?

Hvis ikke du fotograferer, så håber jeg, at du kan lide mine billeder, og i licensen ligger, at du hjertens gerne må bruge dem på din egen computer. Det er ikke et album, som der sker så meget i, men du kunne jo evt. følge med via RSS. Som altid er kommentarer altid meget velkomne (og vel specielt ros!).

Det koster gratis...

Jeg har deltaget i debatten hos Rasmus om The Pirate Bay dommen (se f.eks. her). Udover, at jeg generelt må græde tøre tårer over, at provoerne fra TPB fik ørerne i maskinen, fordi de så åbenlyst udfordrer den fornuftige og rimelige antagelse om, at laver man et stykke kreativt arbejde, så må man også anstændigvis have nogle rimelige rettigheder, så mener jeg også at de aktuelle kustoder for rettighederne (kig blandt sagsøgerne i førnævnte sag) lige for tiden sidder og snorksover i timen. Jeg vil ikke ofre flere ord på den side af sagen, men i stedet henvise til Martin von Haller Groenbaeks udemærkede blogindlæg om samme emne (han bruger mange ord, men det er ikke for mange).

Næh, det som jeg vil sige er, at det egentlig slog mig, at når man som jeg mener, at rettighederne i høj grad er for vidtgående (jeg kunne godt tænke mig mere rimelighed omkring det, som vistnok kaldes "fair-use"), og når man som jeg er storforbruger af det arbejde som andre stillet til rådighed kvit og frit, som f.eks. Wikipedia, så er det egentlig for dårligt, at alle mine egne billeder har mærkatet "Alle rettigheder forbeholdes".

Derfor har jeg taget en beslutning om, at jeg vil frigive en pæn del af de "upersonlige" billeder, som jeg trods alt har fået taget, under en Creative Commons licens - mere specifikt, så har jeg valgt "Navngivelse - Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår (by-nc-sa)" (og følg venligst linket - sammendraget er meget pædagoisk opbygget).

I første omgang drejer det sig om billederne i flg. album:

Makro

...men check for en god ordens skyld altid licensen ud for de enkelte billeder.

Jeg overvejer, om ikke der er nogle af de andre billeder, som også kunne frigives på lignende vis (forslag modtages gerne). For som en af mine venner sagde, da jeg nævnte det for ham:

Det kunne være, jeg også skulle overveje at gøre det ved mine frembringelser på min blog (om nogen så har lyst til at bruge mine ting er så nok lidt tvivlsomt).

... hvortil jeg svarede, at det faktisk var ud fra samme overvejelser, at jeg godt turde gøre det - der er vist ikke så meget at miste. Og skulle nogen imod forventning alligevel finde det brugbart, så skriv lige en kommentar - jeg vil meget gerne høre om det.

Konform eller kompatibel?

Spørgsmålet i overskriften bliver stillet i en blog, hvor forfatteren har kigget på understøttelse af ODF formatet for regneark i forskellige implementationer af standarden ("Update on ODF Spreadsheet Interoperability"). Grunden til spørgmålet er, at det er lykkedes Microsoft med SP2 til MicroSoft Office 2007 at lave en implementation af ODF i Excel, som dels overholder standarden til punkt og prikke, og som samtdig er fuldkommen ubrugelig:

Excel kan efter opdateringen ikke længere læse ODF-filer skrevet af andre end den præcis samme version af Excel på fornuftig vis (Excel vil ignorere formlerne, og i stedet kun læse værdierne fra sidste genberegning - og et regneark uden formler er der ikke meget ved).

På samme vis, så vælger Excel efter opdateringen at skrive formlerne i et andet namespace end det sædvanlige, og derfor vil andre implementationer ikke kunne læse formler i regneark gemt i Excel 2007 SP2 varianten af ODF.

Formatet er heller ikke kompatibelt med det hidtige plugin til Office til at læse/skrive i ODF format (se f.eks. denne pressemeddelse fra Microsoft selv om dette plugin).

Den kattelem, som Microsoft her tilsyneladende er smuttet igennem, skulle være, at man i den nuværende version af ODF-standarden ikke har fået specificeret formatet for formler i regneark (og det er sandt for dyden ikke ligefrem heldigt), så reelt kan man finde på sit eget format for formler og stadig kalde det for ODF. Ironisk er det, at det format, som nu er blevet defacto standarden i ODF, faktisk i vid udstrækning baserer sig på Excels eget format for angivelse af formler (og samtidig er der tegn på, at kommende versioner af ODF-formatet vil prøve at adressere denne mangel i standarden).

Jeg sidder her og har en følelse af deja-vu... var der ikke noget med en næsten fuldkommen, men ikke helt kompatibel version af Java engang? Hvem var det nu, som stod bag den?

Valideringsfejl

Sker det også tit for jer, at I modtager en vigtig email, og når I har læst den, så sidder og overvejer, om den i virkeligheden ikke kun var vigtig for afsenderen?

På samme måde har jeg efterhånden nogle gange siddet og overvejet, hvori "fejlen" i en valideringsfejl bestod: hvorfor er det for eksempel en fejl ikke at angive telefonnummer og email-adresse, når man bestiller noget, som skal sendes med posten? Postvæsenet har jo ingen problemer med at få afleveret pakken uden de oplysninger.

Jeg kunne gå med til, at det kunne medføre en validerings-advarsel - eller måske et validerings-hint; f.eks. "...hvis ikke du angiver et telefonnummer, så kan vi ikke ringe til dig i tilfælde af restordre, og vil i stedet annullere ordren...". "Fair nok", vil jeg så sikkert tænke, og hvis det er vigtigt for mig, så kan jeg jo lige skrive det også - for er det kun vigtigt for jer, så er det vel ikke for meget forlangt, at I prøver at bruge en telefonbog, vel? Og i øvrigt er mit telefonnummer 12 34 56 78, og min mailadresse anders.and@andeby.example.org, hvis der skulle være noget!

For nylig blev jeg fanget af en anden variant af disse såkaldte valideringsfejl: Jeg har - finanskrise til trods - valgt at skifte job per 1. april, og i den forbindelse var der lige lidt restferie. Jeg sad derfor den 31. marts om eftermiddagen, og fandt det belejligt at få opdateret min profil på LinkedIn - men det kunne jeg bare ikke, for man må ikke angive en dato, som ligger ud i fremtiden!

Jaaah, nu kan jeg godt se fornuften i at fange de værste brølere (jeg kunne f.eks. have skrevet, at jeg startede i år 3009), og det er vel også i orden at mene, at man ikke skal beskrive løse forventninger, som ligger halve eller hele år ude i fremtiden; men helt ærligt, vil man have aktuelle data, så må man altså også tillade lidt snor ... og selv der vil jeg stadig mene, at en validerings-advarsel havde været mere passende.

Min pointe er, at fleste folk faktisk er ganske fornuftige, og hvis man bare lige tager sig tiden til at forklare dem eventuelle problemer, så kan de faktisk træffe kloge beslutninger - klogere end dem, som du kunne tænke dig til, da du en aften sad og skrev det sidste kode før deadline ... og de som vil sabotere, skal i øvrigt nok finde en måde at gøre det på alligevel (nogle af dem får endda penge for det; de skriver "tester" på deres visitkort).

PS: Apropos tåbelige vaner i brugerfladen for onlinebutikker: Nej, jeg gider ikke oprette en profil med brugernavn og password for at kunne gemme adresseoplysninger til en, efter den oplevelse, stærkt hypotetisk næste gang. Og vil I virkelig være sikker på at miste mig som kunde, så fortæl mig endelig, at der allerede er en kunde oprettet med mit telefonnummer, og at jeg skal logge ind med det password, som jeg forlængst har glemt, hvis jeg vil købe noget - og at I gerne vil sende det til den mailadresse, som jeg ikke bruger længere!